Der er to ting her i livet, som gør musikere gode. Det er talent og kærlighed! Sådan var det, ifølge Jesper Binzer fra DAD, som sparkede røv denne tidlige søndag aften, på Tinderbox Festival.
Det var (Naturligvis) første gang på Tinderbox, så der skulle festes igennem og siges TAK og FORFANDENIHELVEDEODENSE! og det var publikum ganske klar til, og med på. Det lange hår blev rystet igennem på scenen, og ditto ude fra det publikum, som vist stadig nægter at klippe deres hår. Vikaren Søren Andersen på bas, falder også godt ind i den kategori på aller ypperste måde. Allerede fra første nummer, var der lagt op til en meget over middel koncert, hvor DAD synes bedre end aldrig før. De manglede naturligvis Stig på bas. Et sted er det som koldskål, uden de bedste kammerjunker fra Karen Wolf, eller en mojito, der aldrig rigtigt kan blive lige så god, som den man fik på Hemingways stamsted i Havana. Men lytter man efter og følger den originale opskrift, så kan det autentiske i originalen, faktisk sagtens blive lige så god. Det var den også i Odense, hvor DAD og Søren Andersen vist efterhånden havde fundet den rette blanding. Bandet og vikaren havde absolut fundet hinanden, og de opmærksomme i klassen af DAD fans, tog bestemt også godt imod vikaren. Søren får et 12 tal herfra for, at have læst kort på lektien, og leveret når det gælder.
De ved godt, hvordan man kører skidtet videre i DAD, og trods en stram skolereform, så indfandt overlærer Stig sig også lige, ved siden af vikar Søren. Ikke for at blande sig på bassen, men bare lige for, at give det hele en ekstra bonus, til eksamen på Tinderbox. Stig gav den som sanger i majestætisk uniform, og når hans finurlige venstrehåndsbasser ikke kan være med, så kan hans effekt som sanger, og det var absolut velkomment. Pladsen kogte nærmest over i eufori, så Jesper Binzer benyttede lige lejligheden til, at kravle ned fra den høje scene på bakken i skoven, og råbe og synge sammen med, og tæt på publikum, ved hegnet foran scenen. Han ville hylde brormand Jacob på leadguitaren, der iført høj Slash hat vred hidsige og velkendte riffs ud af sin Gibson. Han ville inderligt takke vikar Søren Andersen på bassen, imens han bad publikum om, at råbe et kæmpe tak til Søren, sammen med ham. Søren bankede bassen dybt og råbte selv tak, til publikum og Jesper, helt fremme fra scenen.
Men tilbage til det, med kærligheden og talentet. Laust hoppede ned fra sin stabel af trommer, oppe bagved, og kom helt ud på kanten af scenen, og satte sig ved et lille hvidt trommesæt. Han startede blødt, på dette simple begynder sæt, og startede den længste trommesolo, som længe er hørt. Jesper mente det virkelig, det med kærligheden og talentet, men det gør hele DAD, og det viste de hele vejen igennem, så selv ilden og varmen rejste sig i takt, til denne fuldblods rockkoncert. Jesper tilbragte en god tid helt nede ved publikum og sikkerhedshegnet, alt imens Laust fik besked på at brænde lortet af. Det gjorde han så, med den vildeste trommesolo, som bogstaveligt endte med, at trommerne blev så varme, at de fik lov at brænde! Laust blev hyldet i en uset grad, men publikum var med på den. Hele seancen var dog ikke kun koncentreret om hyldesten, for den var en naturlig del af hele koncerten, hvor forsanger Jesper var her, der og alle vegne. Alle skulle være med, på denne mindeværdige aften, og hele sceneshowet og baggearet blev rullet ud. Hvis nogle skal brænde et trommesæt af under en koncert, så skal det være DAD, ingen tvivl om det. Scenen var iklædt et lysende inferno af guitarkabinetter, som rakte ud mod publikum, et kæmpe DAD kranie, og masser af røg. Her kan DAD altså også levere varen endnu. Selv under de lækre og stille ballader, var der tråd og fest. Det var bestemt ikke bad, men en vild omgang craziness i Odense.
