Tv-2 – TÆT TRAFIK I HERNING 

tv-2 er fredag ude med deres 19. studiealbum, Tæt trafik i Herning. Foto: Kim Søndergård

Af Kim Søndergaard

Der er gået hele 3 år, siden kvarteten tv-2, udgav studiealbum, men idag er ventetiden ovre. Brandt, Olesen, Gaul og Lerchenfeld er klar med det 19. studiealbum i rækken, og denne gang rejser de vidt omkring, i et lækkert soundtrack, det tager temperaturen på danskerne og verdenssituationen.

Sange med sjæl
Det er som om, at ironien lidt er lagt på hylden, de fleste steder på teksterne, som kredser om alt fra hvilken linje man nu skal tage i livet, hvilke chancer der skal tages, og hvilke valg der skal træffes. Der bliver også plads til den umulige kærlighed, og de folkevalgte får atter engang en tur rundt i manegen, på samme måde som de også river os rundt i manegen. Her er bare klare svar! Jeg er fan gennem mange år, det skjuler jeg ikke, og derfor har sangene været op og ned i alle årene, set i mine øjne. Nogle sidder lige i skabet, og brænder sig fast i min hukommelse, andre bliver til hits, og så er der dem, som bare bliver en klassisk sang, som jeg vil hive op på pladespilleren, igen og igen, grundet ordvalget og vedkommenheden i dem. Tæt trafik i Herning er så absolut et af de album, som jeg vil huske i mange år frem. Nok et af de bedste i nyere tid. Der er store ørehængende og vedkommende ordvalg, samt ordspil og historier i sangene, der får gåsehuden frem. Om det er fordi jeg også bliver ældre, det ved jeg ikke? Jeg vil lade det være op til lytteren at bedømme selv, men jeg vil så absolut fremhæve sangen Tintin i Tibet, der bare rummer så mange billeder, og hvor der tilmed er samplet en vinduesvisker fra en sagnomspunden Mercedes Benz 300D, med ind over. Mercedesen er sangens omdrejningspunkt. Ellers må jeg fremhæve sangen, Stille og rolig søndag i Aarhus V, som vender en del aktuelle emner om det man måske kender som ghettodannelser, og så noget der ligger på et bord, og ligner nyfalden sne! Der er også kebab og ophørsudsalg på våben, der midt i sommersolen og glæden! Sangen Evig og altid, er et mesterværk, med linjer som – Hold mig om livet, frist din gud, syng den igen, ræk ud.
I den samlede helhed, er der allerede en klar favorit, men mere om det til sidst.

Engelsk produktion 
Tv-2 arbejdede i 1985 sammen med den engelske producer Greg Walsh, som nu igen har fundet vej tilbage på det meste af dette 19. studiealbum. Han var med på albummet Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl, som musikhistorisk gik det man kalder rimeligt godt!
Det er nu ikke derfor han er med igen, for han blev spurgt, bandet havde lyst til at ses med ham igen, og føre noget skævt i produktionen, og derved blev endnu et samarbejde født.
Herudover er den danske musiker, digter og producer, Kristian Leth også blevet inviteret. Næsten 50/50 har de delt det, og de gør begge et fantastisk arbejde.
Greg har produceret for store navne som Pink Floyd, været med på den gamle The Wall live turné, og andre pink Floyd albums, og listen er alen lang, med de stjerner han har været inde over. Jeg elsker det faktum, at de hentede den geniale og let skøre producer tilbage. Det giver bare nogle meget flotte og overraskende lydoplevelser, som man som tv-2 lytter, nok ikke lige regner med, og så alligevel. Han sætter sangene i bås, og starter på den gamle måde. Fra bunden, og med håndspillet grej! En ting jeg elsker er at der er skruet godt op for guitaren, og det samtidig klæder bandet virkelig fedt. Alle fået deres plads, og mere til, men keyboardet og klaveret, som man kender fra scenen, er gemt lidt væk, til fordel for mange andre knapt så brugte instrumenter. Der er givet plads til mundharpen, orgelsoloen, ukulelen, og så er der banjo! Ja alle fire medlemmer i bandet, får kæmpe store frirum, under Gregs engelske vinger, og det klæder albummet. Kristian Leth er gået i en lidt mere traditionel retning, men med stor lyd fra hans kendte arbejde i New York og verden rundt. Lyden er af international klasse. Fælles er, at de begge gør et stort arbejde, som overrasker lige så meget, som da albummet De første kærester kom på gaden, med Thomas Troelsen i spidsen. Det lever, det ånder, det virker. Det rammer plet, i en uhørt grad, også efter flere genlyt af detaljerne. Det er realtid af en dygtig bassist, en guitarist, samt en trommeslager, der har en enormt velspillende forsanger i front. Man lukker af med en slags fed lyd, ala bandet Blondie. Sådan skal den spejles!
Jeg kan godt lide Leth, men jeg elsker altså Greg og hans virkelig geniale sans for de detaljen, som er puttet ind på dette album. Sådan tv-2, det er fedt når i hamrer løs på de instrumenter, i mestrer så godt, og vi må høre det i detaljer.

Favoritter i kø
Teksterne er virkelig store og vedkommende denne gang, og musikken har fået det der internationale hak. Skramlet og perfekt, i god sammenhæng, til hver sang.
Jeg er vild med følgende sange, og vil virkelig anbefale disse, selvom det er svært :
Det her er ikke en quiz – Den har bare det hele, og er så rå og vellykket, så den er i top, her efter nogle dages gennemlyt, og den har en fed historie, og ikke mindst ukulele og noget så lækkert som en mundharpe.

Ellers vinder følgende sange stort ind:
Drengene fra Caltex
Stille og rolig søndag i Aarhus V
Tintin i Tibet

Døm selv, albummet er ude på cd, Vinyl, download, samt stream fra idag, på universal Music Danmark.