48 år på bagen og stadig fantastisk. Et hipt, dansk mesterværk!

I år er det 20 år siden, jeg hørte albummet Hip af Steppeulvene første gang. Dengang var jeg en rookie på Handelsskolen, og jeg var mildest talt forbeholden overfor denne plade lavet af hippier og “rimelig meget skæve ryger typer”. Mine fordomme stod i kø. Alligevel hørte jeg pladen adskillige gange. Måske fordi vi var en lille gruppering i klassen, som af en eller anden grund blev hængende ved denne cd. En af mine venner gik endda så langt som til at transskribere sangenes tekster og kalde det for “Bibelen”, så vidt jeg husker.

Vanvittige trip

Dette album voksede på mig, og den dag i dag er det et af mine yndlingsalbums sunget i det danske sprog. Eik Skaløes vokal har noget sært dragende, når han fx synger “Min elskede, nu’ jeg kommet tilbage // Fra et vanvittigt trip til det mellemste Østen”. Jeg elsker teksterne og stemningen, som denne plade sender mig i retningen af, og det kommer fra en, som aldrig har røget en joint.

Favoritter

At bede mig vælge en favorit på pladen er næsten ondt, men jeg har en svaghed for “Kun for forrykte”, som virkelig rammer, hvor det kan mærkes.

Og hvorfor så overhovedet skrive om denne skelsættende udgivelse i dansk musik? Fordi den nu 48 år gamle skive netop er blevet genudgivet i en remasteret udgave. Grundtvig og Rifbjerg spiller stadig skak i værelse 7 og pladen er stadig et gigantisk trip. Varmeste anbefalinger!