Af Kim Søndergaard

De kalder sig venner. De kalder sig De Eneste To. Vi taler om Peter Sommer og Simon Kvamm, som i dag udgiver opfølgeren til deres selvbetitlede album, De Eneste To, fra 2010. Det nye album har fået titlen Dobbeltliv, og fortsætter vist nogenlunde, hvor De Eneste To, sidst slap livlinen og kastede sig ud til danmarks befolkning i en rus af ærlighed fra østjylland.

ALVOR FRA UDKANTS DANMARK

Mon ikke det hele er frit fra hjertet, men med en god portion alvor? Når man lytter albummet, kan man ikke lade være at trække på smilebåndet af og til, fordi man kan spejle sig selv i teksterne og det med smilebåndet kommer faktisk, når man mindst venter det, også fordi man måske selv har siddet i en situation, som de synger om. Sangenes udtryk er til tider blevet lidt mere dystert, og måske af og til, endda mere politisk alvorlige. Man kan faktisk godt fornemme, at De Eneste To kalder sig venner, spiller musik, sammen eller hver for sig, og har et privatliv bag om musikken. Undervejs får man absolut en tiltro til, at det der dobbeltliv har en masse værdifulde sammenhænge. Når man lytter teksterne, kan man endda få en fornemmelse af venskab, lange telefonopkald og en verden der lige skal vendes rundt om De eneste To. Venner der er der for hinanden og venner, som har en kommentar og en mening omkring livet. På debuten i 2010, skulle man huske at smage på livet, og på det her album vil man gerne lige teste det lidt nærmere. Det er sandheder fra udkantsdanmark, centreret om dagligdagen i hovedstaden og det klæder de to fortællere, som Peter og Simon er, rigtigt godt. De trækker på hinandens evner, som er det at bruge sproget, og det er igen lykkedes. Ved nærmere lyt, er der endda gravet endnu dybere denne gang.

ERFAREN OG BÆRENDE BAGGRUND

Musiksiden af Dobbeltliv, har fået tilført en mere melankolsk stemning, men ligger dog tæt på debuten. Der er skruet mere op for varemærket hos De Eneste To, i form af deres guitarer, som får lov at stå skarpere og lidt længere fremme. Det er fandme godt!  På et tidspunkt rammer en euforiserende og forvrænget guitar albummet og den peaker omkring slutningen, i form af sangen – Lisså Forvirret Som Før. Den sang stikker faktisk lidt udenfor det normale lydbillede, og her kommer Simon og Peters forskellige udtryk og baggrund, for alvor til sin magt. – Det peaker virkelig! De Eneste To, holder fast i den elektroniske baggrund, som også er blevet shinet godt op. Den bærende kraft i ”Rytmeafdelingen” hos De Eneste To, Stefan Kvamm og Arni Bergmann, har absolut sat et større fingeraftryk på dette album. Det ved man bare, når man har hørt debuten og kender deres utrolige evner, bag muren af elektroniske keys og metervis af ledninger. De kommer til sin ret og de kender deres besøgstid. De får bestemt albummet til at flyde og ligger virkelig godt i forhold til teksterne og de to akustiske guitarer. Selvfølgelig er det et fælles projekt, men man kommer bare ikke udenom makkerparret Stefan og Arni, og deres uanmindeligt lækre måde at bruge deres instrumenter, computere og hjælpemidler i den elektroniske genre. Egentlig er albummet en stor tur op ad bakke, forstået på den måde, at det starter i den lettere akustiske afdeling, hvis man kan sige det om denne rock/elektro genre, og det slutter med et brag af en finale. Man kan fristes til at tænkte – Hvad sker der nu på næste sang – for det hele bliver mere og mere spændende, jo længere man graver sig igennem rillerne.

I starten af 2015, drager De Eneste To på Danmarksturné.

Dobbeltliv – Ude nu på Vinyl, cd og digitale tjenester, via Copenhagen music/Sony Music.