Af Lars Petersen.

Nu hvor sensommeren er over os og solen og varmen alligevel ikke vil slippe sit tag, var det på tide at slippe en anmeldelse af debutalbummet fra Mathilde Falch.

Og hvorfor så nu? Jo netop fordi pladen i sin helhed lidt afspejler det samme og Mathilde Falchs første hele album fra eget pladeselskab indeholder momenter af det hele.

Albummet lægger fra land med sangen ”Lad mig gå fri”! som også er titlen på selve albummet, der i alt indeholder 11 numre og så er kursen ellers sat i jagten på kærligheden, de dybe mysterier og inderste tanker, klædt i en gang solid pop/rock som har været i kyndige hænder af producer Lars Skjærbæk, som nogle måske kender som tidligere guitarist i og stifter af det hedengangne band ”Inside the whale”.

Man skal dog ikke forvente den store hårdtslående “Inside the whale” lyd på Mathildes album, for hun er helt sin egen og teksterne er ærlige og åbne og eftertænksomme hele vejen igennem og musikken er tilpasset efter den enkelte sang i et tempo som alle kan følge med i.

Nuvel, det er ikke et stille album, for når man har noget på hjerte, så skal det også ud! Men der er også plads til de følsomme toner af de sidste dybe tangenter fra et flygel og et støvet orgel, bl.a. på “Nætter under stjernerne”.

Efter de første 4 sange, “Lad mig gå fri”, “Nætter under stjernerne”, “Væk fra denne virkelighed” og “Sådan er du”, kommer vi lige med ned i både tempo og Mathildes dybere tanker på den semiakustiske “Slukker lyset”, hvor både Mathilde og bandet går op i en højere enhed på den lækre rolige måde.

Mathilde vender vrangen

Nu skal man ikke tro, at albummet bliver liggende stille herfra, for der trækkes i den grad op igen hen over “Du kan ikke sove” og “Mit lys – dit bytte” og her bliver vrangen vendt inden Mathilde igen lige skal have os med en tur ud og fundere over livet i nummeret “Tving følelserne frem”, som jeg personligt gerne selv vil vælge at kalde en af de bedste skæringer på dette debutalbum, både pga. måden Mathilde synger og bringer historien her og får lov, men også fordi Skov på guitar, Stærbo på tangenterne, Nordholt på trommerne og Andresen på Bas smider en lækker tilpasset sound på.

Næste nummer – “Kærlighedens korstog” sender os tilbage til udgangspunktet fra “Lad mig gå fri”, dog kunne der godt ligge et skjult beat gemt dybt nede, hvis man lytter godt efter, for denne sang kunne tempomæssigt sagtens have været skrevet af ABBA og været lavet i diskoens storhedstid, men nu er vi i 2012 og det afspejler ”Mathildes drenge” virkelig også her.

Nogle læsere kan måske huske DR serien “Rejseholdet” og her medvirkede Mathilde Falch faktisk med albummets næstsidste nummer, “Kom med mig” og for øvrigt er dette også titlen på hendes EP, som hun udgav tilbage i 2010.

En dejlig stille sang, som leder godt videre til afslutningsnummeret, “Bjælken” og de to numre har den fællesnævner, at man virkelig kan høre, at Mathilde er en af de nye spæde men spændende sangerinder her i landet, som er værd at holde øje med.

Det er tydeligt at Mathilde har haft meget mere på hjerte end der var plads til på førnævnte EP (Kom med mig, 2010) og derfor har hun insisteret på at få “Lad mig gå fri” på gaden.

Hun beviser at hun sagtens kan det der, som hendes far har leveret i årtier nemlig at fortælle en god historie og give den videre til lytteren og hun har også insisteret på at gøre det hele selv og udgive albummet på eget pladeselskab og vise at nok hedder hun Falch til efternavn og nok er hun datter af Danmarks gamle rockskole, men nu er vi altså nogen, der gerne vil blande os.

Døm selv, Mathilde Falchs album “Lad mig gå fri” udkom i februar 2012.