Man kan sige meget om de gamle drenge i musikbranchen. Lad mig derfor tillade mig, at komme med denne anmeldelse fra en af dem, som står endnu og virkelig har genfundet formen og muligvis en personlig ro. Personligt har jeg haft det lidt op og ned med Paul McCartney igennem solokarrieren, men denne gang har han altså ramt plet hos mig.
Noget skal ud
Der bliver satset hårdt fra starten og hele pladen rummer en del nostalgi, men også en nytænkende McCartney, som bestemt er tilbage på toppen. Sir Paul, kommer helskindet og ubesejret hjem og hele albummet rummer og oser bare af en omtåget mand, som har været en del igennem siden sidste udspil og endelig er blevet fit og hel igen. Nu er det jo heller ingen hemmelighed, at manden er næsten nygift, har været på en ufattelig lang turné og ifølge rygter, også får sine gamle Lennon/McCartney sangrettigheder retur hvor de hører til fra 2014. Det emmer af kærlighed og taknemmelighed – også til Liverpool og det er vel heller ikke så sært. Vi er slet og ret vidne til en mands selvbiografi fra de seneste 10 år og når albummet er slut, er historien fortalt.
Produktionel tidsrejse
Man kan godt høre, at McCartney og band er blevet meget sammentømret igennem de sidste mange år og musikalsk er dette album virkelig en sand fornøjelse. Der er simpelthen alt hvad man kan forestille sig fra en mand, som har været med til at præge og udvikle rock op igennem tiden. Der er folk, 80’er lyd, der er rock og der er moderne synth og trommemaskiner, som grænser til electro-house dubstep. JA, jeg skrev electro-house dubstep!
McCartney havde egentlig lagt sig fast på 2 producere, men endte op med hele 4 af slagsen, hvilket jo ikke altid er en fordel, men det giver et rigtigt godt flow igennem hele albummet. Bedst som man lytter til et bundsolidt rocknummer, dukker sangen – Appreciate – pludselig op iført electro-house toner. Det er lækkert og det er overraskende og inden man ser sig om, er man havnet midt i en dyb og inderlig folksang. De fire, ikke helt ukendte, producere har alle sine genrer at slå på og det er godt set af McCartney og de giver et billede af en tidsrejse, hvor fortiden fra The Beatles absolut også kan høres. Produktionen og musikerne går op i en højere enhed med Paul McCartneys selvbiografi, som disse sange nu engang er. Faktisk er 2 af sangene overhovedet ikke komponeret, de er simpelthen bare indspillet og produceret af én omgang ud fra Pauls tekster.
Følger strømmen i nye farvande
Dette album rummer simpelthen alle aspekter af, hvad en ældre herre fra Liverpool har på hjerte i dag og jeg elsker den gode gamle genfundne McCartney. Er man kender og fan af hele bagkataloget fra The Beatles, så vil man elske detaljerne i dette album, for de er der. Samtidig er McCartney også rykket med op i et mere nutidigt lydbillede, og en nutidig musikindustri, uden at vi glemmer, at han faktisk var med til at starte rocken for alvor og har været en kæmpe inspirationskilde for nye unge kunstnere op igennem tiden. Måske er det også derfor at et par singler fra NEW og tidligere tiders sange er lagt ud på soundcloud.com, hvor mange nye bands tit dukker op? Han vil tilsyneladende gerne kvittere for støtten på alle måder og han gør det virkeligt godt. Man føler sig virkelig behageligt godt tilpas, når albummet er gennemlyttet.