Af Kim Søndergaard

Her på dette er ikke program 3, er vi ikke for pæne til, at se ud over landet grænser af og til.  Denne gang har jeg været en tur i Colombia, Spanien, USA, eller hvor i verden Shakira nu befinder sig. Hun er tilsyneladende en produktiv kvinde, med mange gøremål og nu også et nyt selvtituleret album – SHAKIRA.

MODSTRØM 

Jeg indrømmer gerne, at jeg er fan af Shakira men er faldet lidt af på den de senere år, fordi hun simpelthen var blevet for mainstream til mig. Vi ved godt, at hun er lidt lækker og at hun kan synge, men hvorfor skal man absolut fjerne fokus fra selve sangerinden og fokusere på videoer og pop beats, som næsten kunne være censurerede i USA!  Det er fint nok, at man gerne vil have et kæmpe hit i netop USA, og derfor lige henter Rihanna med ind over på en enkelt single, der så skal erobre hele verden. Det er desværre bare set før og passer ikke ind i min opfattelse af Shakiras store talent,   sangstemme og kunnen. Derfor var jeg også meget spændt på, hvad albummet i sin helhed ville rumme og føre imod denne gang. Stop nu Shakira! – Vi kender dig godt og du kan bare så meget andet helt selv, uden at det behøver at blive for porno agtigt. Jeg taler naturligvis om første single, Can’t Remember To Forget You, hvor man selvfølgelig skulle have en video ud sammen med sangen. Den nyeste single og video, Empire – giver derimod lidt mere mening for mig og forholder sig mere til den oprindelige Shakira sang, som vi kender. Men nok om videoerne og tilbage til den lydmæssige side, som er essensen af et album.

 MERE TRÅD, TAK

Albummet starter med nogle ligegyldige pop og diskoteks baskere, som ikke siger mig det helt store og på listen, er også føromtalte numre. Jeg skal helt hen til 4. sang, før jeg finder noget interessant, som rummer tvister af det Shakira kan (Og forhåbentlig falder tilbage til!) Hun synger ”You don’t care about me”  – Nej egentlig ikke indtil nu, men herfra er det som om du giver mig noget at forholde mig til, Shakira og mange tak for det. Jeg synes personligt hun er bedst, når hun synger de let forførende eller rockede sange, med en produktion omkring hendes rødder i hjemlandet og jeg mener stadig den dag i dag, at hun burde være forblevet i stilen fra hendes første albums op og frem til Laundry Service.  Det bliver faktisk meget bedre, når der også er lidt tråd og det kommer så pludselig også snigende ind på duetten, Cut Me Deep og sangen Spotlight.  Der er en del duetter på dette selvtitulerede album og vi når da også forbi reggae og country genren, hvor Shakira i sidstnævnte afdeling, desværre virker som om hun er faldet i en fælde og skal lave den obligatoriske aftale om at bytte numre med en anden kunstner, så begge kan nå en ekstra målgruppe af fans, men døm nu selv!

DER ER PLADS TIL FORTIDEN

Der er heldigvis også plads til lyden af fortiden i ny indpakning og der er små perler på albummet, hvor vi får lov at høre Shakiras sang og guitar.  Sange, der giver plads til det hun kan, nemlig at synge og skrive sange på guitaren. Det er nummeret, 23, et godt eksempel på og her overgiver jeg mig gerne til Shakira igen. Jeg gider ikke de der mainstream ting, som radiochefer og pladebosser, vil have til deres forgyldte pengepunge. Jeg vil gerne have fornyelse, for selvfølgelig er det en naturlig del af at være sangskriver med mange ting i livet og noget på hjerte, men jeg vil også gerne have noget jeg kan genkende og ikke et forsøg på at gøre det andre synes hun skal. Men okay, hun har vel stadig en vis kontrol med hele processen?            

 Når nu jeg så sidder her med delux udgaven, får jeg også lige 3 sange på Shakiras oprindelige sprog og her gør det sjovt nok intet, at det bliver for poppet og elektronisk, når hun synger på spansk. Selv den ene stille ballade, Loca por Ti, får nyt liv og går hen og bliver interessante igen. Hvordan ender det så og skal jeg overgive mig denne gang, eller helt slå op med Shakira?  Jeg tror jeg bliver lidt endnu og lader det ret så velproducerede album sive ind, men derfor er der nu stadig lidt ridser i lakken. Hun er bare bedst, når hun ikke skal fremstilles som det produkt hun ikke er, men heldigvis udeblev forskrækkelsen over endnu et smålunkent album, da jeg blev rocket i gang og hevet med tilbage, selvom opstarten var hård. Shakira har nået en milepæl med dette 10. album i rækken, men jeg savner stadig lidt de første 4 album, selvom der er en snert af disse på SHAKIRA.