Man må virkelig sige, at Haugaard, Tonni the man, Muskelsvindfonden og Tuborg i år har holdt sig mere end gode venner med vejrguderne.  Jeg tror faktisk de er ved at være de eneste, som ikke klager over sommervarmen, som også viste sig fra sin fine side i Esbjerg på denne torsdag i Juli.

FRIVILLIGHEDENS FANTASTISKE ÅND

I år var jeg faktisk lidt skeptisk over programmet, som synes at vægte lidt over imod det mainstream, men alligevel formoder at overraske positivt, når først man står på en tilfældig udvalgt græsmark i Danmark og hele showet ruller sig ud. Musikudvalget hos muskelsvindfonden formår alligevel at ramme rigtigt, næsten hver gang. Ser man bort fra musikken et kort øjeblik, vil jeg lige nævne alle de frivillige, lige fra chaufførerne, hen over barpersonale, lokumsrenserne og til de sceneansvarlige. Jeg er virkelig imponeret over deres altid glade ansigter, som falder godt i tråd med det som det hele er, nemlig en stor fest for familien Danmark, der gladeligt kigger forbi år efter år.  Selv de år det har regnet formår de virkelig , at bevare mit humør på den positive ende af humørbarometeret. Grøn Koncert anno 2014, vil nok blive husket for det ualmindeligt gode vejr, hvor festen for alvor peakede sidst på eftermiddagen.

SKEPTIKEREN ER DER STADIG.

Tilbage til musikken, som det hele jo drejer sig om. Jeg var som sagt lidt skeptisk over, hvordan det nu skulle ende når man tager kunstnere med to år i træk, men når man kan blande det hele med et par nye ansigter, som har lagt over et par år, og endda får et mashup af de bedre med, så ender festen alligevel ganske godt. Det var absolut forfriskende at se Kashmir tilbage! Mads Langer og Tim Christensen, havde jeg også glædet mig til at se, for de to har en særlig kemi sammen og en kærlighed til guitaren, som er alt for overset i dette lille land. Jeg indrømmer det gerne – Jeg er en guitar kind of guy, så er det sagt.  Det betyder ikke, at jeg ikke kan lytte og opleve andre genrer,  for det er vigtigt lige at holde sig opdateret og være nysgerrig. Men jeg har bare et eller andet med Nik og Jay og de andre hiphop, dance  og rapkunstnere. Jeg lytter det ikke ret meget, men live leverer de altså virkelig en fest og det var også ganske tydeligt i Esbjerg. I følgende afdeling, vil jeg prøve at opsummere lidt på dagen, som helhed.

LÅGSUS

Som mange læsere måske kender fra P3, serverede en stor fest med radioværterne Kawamura og Pelle i centrum, omklamret og omringet af en masse kunstnere fra programmet, bla. Kidd, Topgunn og en uannonceret optræden fra Lukas Graham.  Der var fest, da Grøn koncert blev åbnet på P3 scenen i Esbjerg og alle de gæstende kunstnere var godt placeret og de viste, at de har deres rette plads i et radioprogram som dette. Selvom ballet lige var åbnet på denne solrige og i øvrigt dejlige torsdag, var der faktisk ganske godt fyldt op foran den lille scene (Som ikke er så lille endda)

BURHAN G

Så var det tid til at åbne den grønne scene, eller store scene om man vil og det blev absolut gjort med maner, da Haugaard og Tonni i de obligatoriske og matchende jakkesæt, blev afbrudt i deres skønsang for og med publikum.  Lågsus havde ikke fået nok og var klar til efterfest, så Haugaard og Tonni overgav sig til publikums store begejstring.  Da Burhan G gik på scenen med sit velspillende band, fortsatte de allerede hæse, skrigende og dehydrerede piger fællessangen. Allerede i første nummer, måtte security hive den første teenager ind i graven, og det er vel egentlig kendetegnet for denne koncert.  Der var pres på hegnet og det forholdsvis unge publikum ville have alt med. De fik også det meste, både fyrværkeri og et festfyrværkeri af ballader og hits fra Burhans side. Godt valg til at åbne den scene.  Den gode Burhan G og bandet gav alt denne tidlige eftermiddag og det synes at være en god forfest, hvor der lang var kø ved de allerede overbelastede vandposter, lige efter koncerten.

SHAKA LOVELESS

Kærlighed til folket, må være overskriften på dagens tredie koncert. Et bekendtskab, som live var nyt for mig, men absolut ikke for de fremmødte foran den lille scene.  Sara Bro, som var den ene af værterne på P3 scenen, startede da også lige med at vimse ned i øjenhøjde med publikum, på hendes tårnhøje stiletter, for at høre om der var nogle der kendte Shakas sange og det var der. De fnisende unge piger, som hun bad synge lidt af hans hits, blev pludselig musestille.  Der stod de så starstruckt og vidste, at han sikkert lyttede med.  Shaka havde ihvertfald lyttet med på, og var med på, at der var masser af fans. Fra første øjeblik blev denne koncert indbegrebet af et greatest hits album, men publikum kvitterede også med en velvillig gang fællessang. Det var kærlighed og ikke en tom omgang, eller for den sags skyld tomgang! Den reggae prægede musik, passede perfekt til den svalende skygge, der på det tidspunkt, heldigvis var omkring scenen.

LUKAS GRAHAM

Behøver vist ikke den store præsentation og gjorde en flot simpel og akustisk entre på scenen, akkompagneret af hans faste mand på tangenter. Det var stillestående soul på første klasse, via sangen Better Than Yourself, og han var bestemt ikke alene om at synge den sang, så er det sagt. De hæse stemmer ude på pladsen, hjalp godt til – Herligt! Herefter fik publikum en række klassikere, men der var også plads til et par nye sange, som Lukas insisterede på at spille med blæserne, Lovestick og resten af drengene i det sammentømrede orkester.  Lukas har været en tur i Los Angeles for nyligt og her er en del af de nye sange, ifølge ham selv, kommet til. En af de første nye sange denne dag, var skrevet på en stripklub i LA, hvor en af stripperne åbenbart havde en meget interessant historie, så det blev til en sang. En sang om at leve, for senere at kunne komme til at leve ordentligt.  Jeg har et lidt forkvaklet forhold til Lukas Graham, men han overbeviste mig om, hvorfor han er blevet tilbudt en millionkontrakt i USA og han har nu alligevel fat i noget. Jeg ved ikke helt hvad det er, men det vidste publikum godt og selvom flere nye sange kan forekomme lidt malplaceret i et festival set, så blev publikum alligevel hængende.

SUSPEKT

Der er ikke noget pis med Suspekt, for de kan virkelig holde en fest og dermed punktum! Umiddelbart startede deres koncert og show lige en tand for sløvt, set i forhold til alle de nitter, lak, læder og pigtråd, som de havde armeret hele scenen og ikke mindst deres udstyr med. Men der var en mening med hele galskaben, og der blev ikke sparet på noget. Faktisk brugte Suspekt også deres optræden til, at gøre opmærksom på dette års grønne koncerters slogan – Plads til forskelle – og det var godt set af Suspekt og jeg giver tilbage med et stort og rungende respekt. De havde mænd i lak og læder, til at sprøjte kold champange ud over publikum og disse mænd, var holdt i kæde af to muskelsvindsramte piger i kørestole, der også var iført pisk, lak og læder. Når man holder en fest, så skal man gå all in og det gjorde Suspekt, for der var ikke meget proletar over deres show. Der blev heller ikke sparet på nye sange fra deres side, da de har et nyt album på trapperne til September, men der var bestemt også plads til en hit parade. Mit højdepunkt var nok sangen Proletar, men for at sige det lige ud, så var der simpelthen alt for meget bas på deres optræden og det gjorde mig desværre lidt fortvivlet.

MADS LANGER & TIM CHRISTENSEN

Er vel nok det mest hypede navn til dette års program, og man anede også straks, hvordan publikum bestemt ikke ville gå glip af de to hitmageres mashup.  Jeg var ret spændt på, hvad man kunne forvente af denne koncert, med et yderst simpelt setup på scenen. Sort bagtæppe, et podie med trapper og en kæmpe stak marshall forstærkere, der dog mest kun var til pynt.  De åbnede med en god lang medley, hvor begge bød godt ind med brudstykker af hits fra bagkataloget, iført hver deres akustiske guitar af fineste slags. Det er set før med et mashup på de grønne koncerter, via De Eneste To, men her var der kun en snas af fælles materiale fra deres netop udkomne EP.  Ville det så lykkes at lave endnu en fest? Der var bestemt samme følelse af sammenhold, venskab og entusiasme. Der var endda kortvarigt en følelse af lykke, men Mads og Tim virkede desværre en smule indelukkede og nørdede i starten, men ramte publikum hen ad vejen. Der var bestemt publikum og de stod meget tæt, selvom det var alt for varmt og solrigt og lidt efter lidt åbnede Mads og Tim langsomt op, og bød alle indenfor i deres lille hule af nørderi.  Nørderi på den gode måde, som opstår når to af danmarks bedste guitarister mødes og skaber magiske øjeblikke.  En hel koncert på kryds af begges største hits, tager intet fra dem og de fik fat i mig og publikum, men det holdt meget hårdt i starten. Jeg tror de største bifald faldt under sange som Elephant, Fact- Fiction og så et par af de gode gamle Dizzy Mizz Lizzy sange, som vi vel alle er meget begejstret for at lytte til, når de endelig dukker op igen live. De herrer havde sågar lånt bassisten Søren Balsner fra Carpark north og allround trommeslager Birk Nevel og de lagde en god bund og var virkelig energiske.

KASHMIR  

Havde jeg glædet mig til, at se tilbage og de skuffede bestemt ikke. Efter at have indtaget Mexico, var de på hjemmebane i stor stil og de synes virkelig at nyde hvert øjeblik. Mange havde ikke glemt tiden fra dengang, både Kashmir og Dizzy Mizz Lizzy var det helt store og nye i Danmark. Der var varmt på scenen, nu hvor aftensolen havde drejet sig mod sydvest og der var dømt rock, med svedige guitarsoloer og karismatiske lyde og effekter fra synthesizeren. Kashmir havde ikke noget nyt med, men gav en koncert med radiohits og egne favoritter og det får de point for.  De var på fra starten og den storsmilende forsanger og guitarist, Kasper Eistrup, lukkede publikum direkte med ind i bandets enorme univers af storladne effekter og sange. Mange har været lidt skeptiske over den manglende, eller udeblevne guitar fra det tidlige Kashmir, men det blev gjort til skamme meget hurtigt inde i koncerten. Lad mig bare slå fast, at der var guitar i stride strømme og folk kunne slet ikke få nok, for de blev stående længe efter koncerten og ville have mere. Det fik de dog ikke, da der jo er en spilleplan at overholde og det siger vel lidt om, hvor meget bandet har været savnet.  Jeg tog mig selv i at få gåsehud midt i sommervarmen, stående som en anden statue af granit. Mit blik var stift rettet imod scenen hele tiden. Kasper Eistrup lavede da også en såkaldt Rasmus Seebach, iført guitar nede i graven foran scenen. Han ville føle publikum og kærligheden helt tæt på, løb ned og lod publikum kramme ham, imens han spillede ufortrødent videre på sin spade. Guitaren fik endda en tur op ad rækværket, som en anden slideguitar og hold da op han nød det. Jeg nød det også, og her peakede dagen altså bare for mig, for det er stort at man involverer sig så meget med publikum og beholder det store smil hele vejen igennem – Også selvom man er ramt af en utrolig ulidelig sommervarme. Sådan Kashmir!

NIK & JAY

Skal jeg vist passe lidt på hvad jeg skriver om, for dem har jeg godt nok et meget specielt forhold til.  Jeg har aldrig rigtigt kunne blive klog på om de mente det hele alvorligt, eller bare spillede med på bølgen og prøvede at tage deres shows og sange et stadie længere op, end de hører til.  Selvfølgelig mener de det alvorligt, det har jeg lært, men bodyguards, store køretøjer, et rend af musikere og dansere og et sceneshow af usete dimensioner og så helt i hvidt, er måske lige at stramme den lidt – Eller er det? Nej, for her efter 12 – 14 år, er det gået op for mig, at de to faktisk godt kan bære det. Publikum og fans elsker dem, og det skal de virkelig også have lov til, for selv jeg er faktisk blevet omvendt og overbevist. Når først showet spiller, så mangler der ikke noget og alle deres sange ændrer karakter, når de spilles live og det vil jeg gerne slå et slag for. Så er det pludselig ikke effekter og beats fra en tilfældig mac og et studie.  Nej det er rigtige musikere der spiller og der er rockguitar, der er trommeslagere og der er rigtig bas og det er live nu og her.  Nik & Jay insisterede også på det med de nye sange, men her gik publikum ikke i stå, de festede videre og fandt hurtigt en linie at kunne synge med på. Der var dog mest dømt hits denne aften og selvom Nik & Jay var genbrug fra 2013 karavanen, synes de faktisk ret godt placeret til at lukke Grøn Koncert atter engang.  De kunne sagtens lukke festen alene, men udover de obligatoriske konfettikanoner, var der også en konfettiregn af gæster med. Midt i showet dukkede, den nu højgravide, Stine Bramsen fra Alphabeat op og leverede skønsang.  Som om det ikke var nok, gæstede Carpark North også showet i længere tid og fik senere helt alene, Stine med retur på deres egen duet og gav en mini koncert i koncerten. Carpark Norths udstyr tonede forresten ikke af meget på den hvide scene, selvom de til lejligheden var helt i sort! En sjov lille detalje omkring Nik & Jays optræden var også, at de kamerafolk som sender signal til storskærmene, var klædt i hvide malerdragter under koncerten. Jo, der er ikke overladt noget til tilfældighederne, når Nik & Jay går på scenen, vel! Jeg bøjer mig i støvet, midt på en græsmark i Esbjerg, for deres entusiasme og professionelle måde at give ud og give tilbage. De havde alle med og de fungerer 100 procent, når de går live.  Man keder sig ikke og selvom det er storladent og nogle stadig tænker det er en joke, så holder konceptet altså.  Slutteligt, imens CN og SB spillede duet, havde Nik & Jay så lige sneget sig ud på pladsen, for at give et nummer oppe på taget af en container med fuld lys sætning og det begejstrede mange af dem på bagerste række. Smart tænkt alligevel, for de snød alt og alle.  Vejen tilbage til scenen, var ikke så let endda og de blev bevogtet i en sådan grad, som kun ses omkring præsidenter og kongelige. Men hey, vi taler jo også om Nik & Jay. De fortsatte imod solnedgangen, imens festen fortsatte.

FINALEN

Alt i alt, må jeg sige at mine tanker omkring genbrug og mashup, blev gjort til skamme, selvom der var visse skønhedspletter på dagen, men der er ingen tvivl om at festen lykkedes. Man kan mene om varmen hvad man vil og havde det nu regnet, så havde man nok også klaget! Muskelsvindfonden og Tuborg ramte en god balance på årets grønne koncerter, hvor festen blev skudt igang med manér, fortsatte op i tempo, peakede med Kashmir og sluttede af med fællessang, som det bør være.  Bland endelig et program som dette næste år, og glem nu ikke at tage endnu en omgang rock med!