Der var engang et bandprojekt, som blev kaldt Guitarevent. Det var nærmest et påskud for, at Mika Vandborg og Søren Andersen kunne komme land og rige rundt og spille noget spade. Her to albums og et utal af koncerter senere har projektet vokset sig stor og stærk. Og har taget navneforandring til Electric Guitars.
af Lars Petersen.
Navnet siger det hele. Tror man. For bandets rytmesektion skal også have behørig kredit. Peter Kjøbsted styrer bassen med kyndig hånd og på trommerne finder vi Morten Hellborn, og ja det er hans rigtige efternavn, og nej, det fås vel nærmest ikke sejere!
Det Bruunske Pakhus har et tæt forhold til Electric Guitars. Ikke mindst fordi Søren Andersen er opvokset i Fredericia, og selvom han har fyret den af på alverdens scener med bl.a. Glenn Hughes og Joe Bonamassa, så glemmer han ikke rødderne.
Således heller ikke denne fredag aften, hvor Electric Guitars indtager scenen, efter at publikum er blevet varmet behørigt op af Tim Alvin fra bandet The Boy That Got Away. Efter at have hørt Tim solo har undertegnede i hvert fald fået mod på at høre en full band-koncert med lidt mere strøm i guitaren. Sangene havde kvalitet. Uden tvivl.
Upassende meget smæk på
Men det var jo Electric Guitars, som det fredericianske publikum var kommet for at høre, og der blev da også fra start banket op under guitar riffs. Og sådan fortsatte de hele showet igennem. Mellem sangene var der tid til pingpong mellem Søren og Mika, og de kunne denne aften ikke gøre noget galt. En publikummer beskrev det således: “Der var upassende meget smæk på” denne aften, hvor alt klappede, og det gjorde folket også, hvilket naturligvis til sidst udmøntede sig i ekstranumre, hvor der sågar blev plads til lidt syrerock.
Er du til Hendrix, syrerock og en masse andet god gammeldags rock n’ roll uden så meget pis, så fang Electric Guitars når de kommer landet rundt. Der er uhæmmet meget smæk på, og ingen kan betvivle d’herrers kvaliteter udi riffs og guitarsoloer.
Herunder er et par skud fra aftenens koncert i Det Bruunske Pakhus. Foto: Kim Søndergaard
Læs også Kims anmeldelse af String Fever her.