Det står ikke til diskussion, hvor stort et rockband Queen har været op igennem tiden. Derimod står det til diskussion, om man er til den konstellation, som Queen turnerer rundt med i disse år, hvor kun Roger Taylor og Brian May er med fra det originale Queen. Adam Lambert, kendt fra American Idol, har taget arven op fra Freddie Mercury og der er kommet backup band med. Jeg kan godt lide det, og det samme kunne omkring 15.000 publikummer vist også, da bandet indfandt sig i Boxen i Herning denne aften. En aften, hvor Freddie Mercury bestemt ikke var glemt og hvor publikum jublede og klappede, indtil flere gange.
BOXSÆT
Der er ingen tvivl om, at Boxen i Herning er et perfekt spillested og multiarena, og jeg tager bestemt hatten af for deres engagement og forkælelse af publikum. De finder guldet på heden i Herning. Men nu tilbage til Boxen og det publikum kom efter. Der var ingen opvarmning før aftenens koncert, men til gengæld startede koncerten præcis kl 20, som der var adviseret. Herefter fik vi serveret et greatest hits album i liveversion, som var et bokssæt værdigt. Det startede desværre lidt sløvt, da de første 20 minutter gik med en lang synthesizer optakt, der lagde op til, at nu ville bandet gå på scenen med sangen One Vision. Der skete bare ikke rigtigt noget bag det kæmpe oplyste tæppe med Queen logoet, men det fik i hvert fald publikum til at stampe i gulvet, pifte og klappe i vild jubel op til flere gange. Det er okay, men det trak altså lige langt nok ud. Queen forstår virkelig at få deres publikum varmet godt op på den måde.
THE SHOW MUST GO ON
Endelig! Der blev faktisk lagt ud med sangen One Vison, hvor tæppet først blev oplyst indefra og en kæmpe skygge af guitarist Brian May, dukkede op fra første riff. Efter den karakteristiske start, strøg tæppet hurtigt og publikum gik atter engang amok i vildskab, og fortsatte nærmest resten af koncerten. Showet blev skudt igang med alt, hvad remmer og scenetæppe kunne holde til. Der var røg, lys og et brag af en lydmur, som enhver jagerpilot måtte være misundelig på. Lambert , der var iført nitter og læder, trådte allerede i karakter på åbningsnummeret, og udfyldte hurtigt den tomhed, som de royale i Queen har søgt efter. Lambert er bestemt en værdig tronfølger. Han har, og havde, denne aften fuldt ud det, der skulle til og jeg mener han er den rette mand for Queen. Han flyver rundt på scenen og laver de vildeste dancemoves, som Freddie gjorde det engang. Han ligger absolut heller ikke skjul på hans sexuelle overbevisning, hvilket publikum både kunne lide, og fik at se under visse sange. Ordene “Guaranteed to blow your mind” fra sangen Killer Queen, fik bla. en meget billedelig beskrivelse med på vejen, iført mikrofon! Lambert er sin egen, og han mestrer alle sangskalaer. Han forførte ret hurtigt Boxen og beviste simpelthen, at han er den rette forsanger og, at han har det godt med Queen, og endte endda syngende op i en sofa af guld, med rigelige mængder af champagne.
ROLIGE ROGER
Midtvejs i sættet, imens Lambert var af scenen for, at iklæde sig endnu et af de utallige dramaqueen kostumer, tog trommeslager Roger Taylor overraskende over på vokalsiden. Han fortjener en kæmpe stor ros med på vejen, for nok er han efterhånden en ældre herre, men han kan så absolut synge og fastholde publikums opmærksomhed, beundrende blikke, og frembringe gåsehud og tårer. Han fik to helt særlige sange, som lå godt til ham i form af , These are the days of our life og It’s a kind of magic, og hvor var det skønt. Han stod helt oppe bag på den store scene, som var prydet af en slags London eye, badet i lyseffekter og et kæmpe lærred med video og livelink til publikum. Herfra gik han stille og roligt rundt, med sit hvide trimmede fuldskæg, og videre på broen, som forlængede scenen ud i blandt publikum, alt imens at Rogers søn passede trommerne. Undervejs dukkede bassisten John Deacon, som for længst har lagt den aktive del af Queen på hylden, op på storskærmen i London eye og blev hyldet. Publikum piftede og jublede i hvert fald højt, da han tonede frem på den visuelle side af showet, hvor der blev vist video fra tiden med Mercury i front, og det er tilsyneladende ærgerligt for mange, og jeg selv, at John Deacon ikke er en del af denne turné. Roger Taylor rykkede absolut i publikum, som en crooner med masser af coolness. Han nød det virkelig, og nød det fortjent, inden han i øvrigt gik trommesolo battle amok, mod sin søn. Roger er virkelig en dedikeret trommeslager og sanger, hele vejen igennem.
EN BID AF STJERNESTØVET
Freddie Mercury blev også vist flere gange på skærmen, hvor han sang duet med både Lambert og Brian May. Det var så smukt! Sangen Love of my life, blev fremført alene af den velspillende May, som var iført akustisk guitar, helt ude på rampen. Han talte og sang til hele Boxen og man troede, at det blot var Brian der sang og sad der alene, indtil han sluttede et vers, spillede et kort riff, og vendte sig om og introducerede manden på storskærmen bag ham. Her dukkede Freddie Mercury pludselig op i et klip og sang duet med Brian May. Det var et af aftenens højdepunkter, som gav et sus igennem Boxen og faktisk efterlod Brian selv på scenen med en klump i halsen og tårer drivende ned af kinderne – Ingen tvivl om, at denne sang og dette visuelle øjeblik på denne turne, står ham meget nært. Jeg har stadig gåsehud over dette geniale træk, men nu er Brian May jo heller ikke bare en mand uden evner og idéer. Guitaristen May, har faktisk også en doktorgrad i astrofysik og har selv udviklet og opbygget sin guitar og lyden af denne i Queen. Disse ting fik publikum rigeligt lejlighed til at se og høre, for May fik naturligvis frit slag på alle hylder denne aften, og havde han ikke været med på denne turné, så havde det ikke været Queen navnet værdigt. Hans sound og teknik er der ikke nogle, som kan efterligne eller spille i samme grad, for Brian er varemærket af Queen, med hans Red Special guitar og mur af Vox rørforstærkere. Naturligvis fik vi også et lille akustisk set, anført af May og Taylor, for lige at køle publikum lidt ned, men Brian gik dernæst også amok i en 15 minutter lang guitarsolo, der var iklædt en masse laserlys og røg. Smart tænkt, at kombinere dette, så det faktisk mindede om en tidsrejse imod fjernere galakser. Det hele sluttede med fællessang, som godt kunne føre en hen til en vis EM sejr i fodbold. Først fik Boxen et kæmpe stort tak , siden roste Adam Lambert de to venner, som Roger og Brian var blevet for ham og dernæst blev der i stor stil sendt kærlighed retur fra begge to, til Lambert. De sagde tak til Boxen på en gang, og greb aldrig rigtigt mikrofonen så man kunne høre det, men man kunne se på deres veltilfredse smil og i deres øjne, at de virkelig mente det og havde haft en ubeskrivelig god aften. Inden da havde vi klappet i takt, som mange nok havde drømt om, til We will rock you, og det gjorde Queen. De rockede og rystede heden i Jylland på en euforisk måde, så alle følte de var vindere denne aften.
Det spillede de i BOXEN :
- One Vision
- Stone Cold Crazy
- Another One Bites the Dust
- Fat Bottomed Girls
- In the Lap of Gods… Revisited
- Seven Seas of Rhye
- Killer Queen
- I Want to Break Free
- Somebody to Love
- Love of My Life
- ’39
- These Are the Days of Our Lives
- A Kind of Magic
- Under Pressure
- Save Me
- Who Wants to Live Forever
- Last Horizen
- Tie Your Mother Down
- I Want It All
- Radio Ga Ga
- Crazy Little Thing Called Love
- Bohemian Rhapsody
- We Will Rock You
- We Are the Champions
Queens åbning i Herning og Roger Taylors sang, her taget fra Youtube.