DE ENESTE TO – TINDERBOX RØD SCENE – SØNDAG

De eneste to på scenen under Tinderbox I Odense. Foto: Kim Søndergaard

På deres nyeste album, taler de om at komme ind med firetoget, og blive til noget! Vi snakker om De Eneste To, som i den grad er blevet til noget på den danske scene – Og det endda før, de officielt blev jyder i København. Denne søndag, fandt jyderne sporet på fyn. 

Var det efterår, så ville alle blade være rystet af træerne i hele Tusindårsskoven, grundet lydtrykket, de storladne beats og rumklangen fra mixerpulten, som bliver styret af Arni Bergman og Stefan Kvamm, lige oppe bag veloplagt Simon Kvamm og Peter Sommer. De herrer har tilmed inviteret en bassist med på scenen, og det giver lige det ekstra drive. Hele hele trykket var højt, og det var endnu højere end det, som vil indfinde sig i Danmark i ugens løb. Det blev forvandlet til glæde, og som de herrer selv synger, så kører det rundt og rundt, og det gjorde det bestemt hele vejen igennem. Kvamm og Sommer kørte også publikum hele vejen rundt, og havde koncerten, i overført betydning, været pariserhjulet på Tinderbox pladsen, ville man have fået en ekstra lang tur, med smuk udsigt fra bund til top og fra top til bund. Det sidste handler mange af sangene fra de to venner i DET, meget passende, også en del om. De tænder et eller andet i mig, hver gang, som får mig til at tænke, også selvom jeg efterhånden, har hørt og set dem en del gange. Der er en gnist og et perfekt sammenspil i deres tekster, som bare piller ved ens inderste bevidsthed.

Sommeren kommer snigende lige om hjørnet, men i øjeblikket i skoven, var den bedste Sommer allerede varm og tilstede. Simon Kvamm var ovenud aktiv, både på klaveret og på sin guitar, og hoppede lige ind i Tusindårsskoven, hvor han i den grad fik Sommer med, så de sammen kunne skrige det til træerne fra den spirende skovbund. Scenen var iført stillads, for når der skal være fest, så skal det gøres ordentligt, med et hav af inviterede, som giver den gas hele vejen og i flere lag. De skal hellere stå der, end på gelænderet på Vejlefjordbroen. Men der var da også lige tid til sjove små eftertænksomme øjeblikke, på et aflangt lysskilt, med en form for personlige beskeder, samtaler og tanker imellem to bedste venner. De normale politiske budskaber, fik Kvamm og Sommer også lige flettet ind, og der spilles heller ikke en rigtig DET koncert, uden fællessang og hoppen på stedet – En ting, som publikum allerede havde godt gang i, fra start.

Det var nogenlunde 50/50 af nye, samt gamle sange i en lang række, der føltes alt for kort, og pludselig var hovedpersonerne på vej af scenen. Det fungerede i Tusindårsskoven, midt på en søndag eftermiddag. Det gode vejr var på plads, og DET var tilstede. Publikum var ovenud begejstret, og nogle gik let beruset, og i en rus, ikke den helt lige vej, væk fra den røde scene. De Eneste To, kunne bestemt synge tømmermændene ud af de hårdt ramte blandt publikum, der havde valgt Tinderbox som base, imellem efterfesterne i byen. De Eneste To, var de rette værter, for denne sene musikalske eftermiddags brunch. Det kan godt være de kalder sig De Eneste To, men der er flere tusinde ligesindede followers derude, i dette land. Hvis Simon og Peter er de eneste to, så må det være af tronen, som leder os på rette vej, når der skal stilles spørgsmål og drages konklusioner.

Simon Kvamm, med håndnoter. Foto: Kim Søndergaard
Peter Sommer, De Eneste To. Foto: Kim Søndergaard
De Eneste To, omkring deres varemærke. Skøn kamp! Foto: Kim Søndergaard
De eneste to på scenen under Tinderbox I Odense. Foto: Kim Søndergaard
Brormand Kvamm er med på scenen, på baggearlyd. Foto: Kim Søndergaard
Arni Bergmann på scenen med De eneste to. Foto: Kim Søndergaard