Steffen Brandt og Tina Dickow – Alene Sammen Igen

Steffen Brandt og Tina Dickow klæder hinanden virkelig godt. Foto: Kim Søndergaard

Hvordan står det egentlig til på den lille villavej, derude i krydsfaktor danmark?
Denne aften i det flotte Vejle Musikteater så det ud til, at det står ganske okay til med kærligheden, når alt kommer til alt, men der er visse mangler, når man påtænker medmenneskeligheden. Der er dog vist både tjek på både hunden, parallelparkeringen, sidste nye opvasker, og flybilletten til drømmerejsen ud fra et regnfuldt London, over Paris. Tina Dickow og Steffen Brandt delte ud, af hver deres store livserfaring, samt deres evige søgen efter svar, denne aften i Vejle.

KVINDEN BAKKER MANDEN OP

Pigen, samt manden og hans hund, ud fra Aarhus startede stille men ganske alvorligt op, da de gik på scenen og fik premierenerverne på plads. Der var måske nerver hos de to denne første premiereaften i Vejle, men de var hurtigt væk, da begge musikere entrerede scenen og lod publikum vide, at de var i trygge hænder. Og man var i helt trygge hænder, når det kommer til formidlingen af verdenssituationen, som den er nu, men at dømme på kommentarerne fra Tina og Steffen, er der stadig en hel del at lære, hvor visse ting er kørt af sporet. Feks. kan en hårdtarbejdende dansker, en okay musik og geografilærer, også blive ramt af reformer og kriser, og ikke mindst et uanmindeligt hårdt kuglestød!  Der var absolut mange kommentarer denne aften, og det virkede som om, at nok overvinder kærligheden alt, men man skal altså også lige huske at kæmpe for det man har kært, og dem man vil alt godt for, når de er i krisesituationer, eller har brug for hjælp med den fantastiske streamer, på bagruden af Toyotaen.

Steffen Brandt var i topform og kom med mange guldkorn i Vejle. Foto: Kim Søndergård

DRØMME OG FORBILLEDER

Jeg har set Tina D og Steffen B (Som de ynder at kalde hinanden, red.) sammen, og hver for sig. De er stærke på hver deres felt og sprog. De leverer deres sange og historier med flid og med stor entusiasme. Det lykkes altid, hvis man spørger mig. Denne aften i Vejle, var de iført masser af rumklang fra hver deres halvakustiske og elektriske guitar, og de leverede de kendte, velovervejede, og  sjældent spillede, plus de mere farlige sange, iført mundharmonika og tyk bas fra Mexico!
Man kender ikke pigen fra Åbyhøj, før kjolen matcher jakkesættet, fra manden med det hvide flag. Denne aften lå musikalsk set, tæt på en aften med Damon Albarn, når han optræder med Gorillaz, eller med nyeste soloalbum. Der var ikke elektropop, men der var fin afdæmpet og tydelig pop, uden filter.
Tina og Steffen har meget på hjerte, og de er musikere fra hver sin tid. Dog har de fælles musikalske rødder, og man hørte undervejs små bidder, og en slags hyldest, til deres inspiration og mentorer, hele vejen igennem det flotte show, som denne koncert var. Fordanskning af Damon Albarns sang, og seneste tv-2 udspil, En Selvisk Gigant, var med og lød virkelig fed live. Der var også besøg fra Leonard C, The Doors, samt danske D-A-D. Man fornemmede også, at de to er ret så glade for bandet Radiohead.
Ydermere fik vi serveret rigtigt mange crossovers. Der var originale sange fra begges side, men når der går mashup i den, og de tør blande det engelske og danske sprog, så virker det bare!

Tina Dickow klæder altid Steffen Brandt godt, og befinder sig godt i hans selskab. Foto: Kim Søndergård

SKARPE DICO

Tina Dickow har aldrig lydt bedre, hvis man spørger mig. Hun er i topform, og er en sangerinde i balance, når hun er på scenen. Det gør bare alt endnu bedre, når hun sidder med sin mentor, Steffen Brandt på scenen. Hun kan virkelig spille spade, når hun får lov, og er en mester i at få alt ud af en sitdown koncert, iført elguitar. Det gælder nu også Steffen Brandt, som faktisk er en sublim guitarist, ud i syresolo genren. Begge fik stemningen og følelserne med, når de jamede riffs, i deres fælles sange. Men de kender også deres akustiske specialakkorder, og Tina er en af Danmarks bedste til fedt fingerspil. Steffens sjældne Martin guitar, som undertegnede faktisk er ret lun på, har en virkelig god klang, og man får hele grund essensen ud af, hvordan han bygger en tv-2 sang op, når man lytter sangene på denne måde, som et fyldt og udsolgt Vejle musikteater gjorde.
Der var sceneshow i Vejle, ja der var! Der var også fest og fodbetjenede trommer, i bedste folkemusiker stil. Det er folkemusik, hvis i spørger mig. Det er bredt, når de to bliver afklædt deres trygge rammer, og går solo, alene sammen igen. Vejle var ikke i tvivl, og ville have endnu mere, fra disse unikke og mangfoldige Aarhusianske sangskrivere.

4 guitarer, reverb, 5 lamper, flot lys og scenerøg. Det var ikke kun Brandt og Dickow, som så godt ud sammen. Foto: Kim Søndergaard

BALANCE OG SKØNSANG

Sætlisten var aldrig kedelig, og de ventede, samt kendte duetter var på plads, og så virker tv-2 sangen, Kys Bruden, faktisk helt perfekt, selvom den fremføres uden band, men af to stemmer, iført hver deres guitar. Titelsangen fra tv-2’s første album, Fantastiske Toyota fik også en ordentlig tur i vridemaskinen, og fremstod skarp og kontant. Mine to og pt. største favoritsange, fra det nye album med tv-2, er uden tvivl sangene, En Selfisk Gigant og Hospitalet For Ødelagte Ting. De virker og gror på mig, når de bliver spillet akustisk og afdæmpet, som begge sange jo i virkeligheden er. Jeg er også ret vild med Tina Dickow, og her har altid været udvalgte sange, der stod klart for mig. Det gjorde de også denne aften i Vejle. De nyere sange som, Pigen Ud Af Aarhus og Spark, gjorde et stort indtryk, og blev fremført så gåsehuden meldte sig. Det er det sange skal kunne! De lidt ældre sange som, Nobody’s Man var blevet til Ingens Pige, og Friend In A Bar, blev meget tydeligt forklaret, da sangen var næsten slut. Måske kender i slutningen? Jeg vil ikke afsløre, om den ender lykkeligt, eller nærmest lykkelig.
Flere ting står klart, efter denne eksklusive aften. Man vil have mere af den vedkommende, nærværende stemning og følelse, som Tina og Steffen efterlader publikum med. Man er heller ikke et sekund i tvivl om, at de er det perfekte match, når man lytter til deres fælles sang. Deres stemmer står skarpt og klart, imod og med hinanden. Vejle kunne ikke tage fejl, og de fløjtede lykkeligt hjem på denne ellers iøvrigt dejlige torsdag.

Sætliste fra Vejle Musikteater

1. Kærligheden overvinder alt

2. Tilbage på sporet

3. Ingens pige (Nobody’s Man)

4. All I See

5. Hele verden fra forstanden

6. Blod, sved og tårer

7. Pigen ud af Aarhus

8. Someone You Love

9. Fald min engel

10. Alt hvad hun ville var at danse

11. Fantastiske Toyota

Så var der Pause!

12. Lanternen

13. Hospitalet for ødelagte ting

14. En selvisk gigant

15. Friend in a Bar

16. Randers Station

17. Herlev, det er skønt

18. Halleluja

19. You Wanna Teach Me to Dance (Med Nå Nå, vil du danse remix)

20. De første kærester på månen

21. Kys bruden

Ekstranumre

22. Spark

23. Bag duggede ruder

Fordi Vejle ville have mere…

24. These Boots Are Made for Walkin’