IDA GARD – WOMB

Det er et par år siden vi sidste hørte fra hende, men hun har været ganske aktiv hele vejen igennem. Hun elsker sine fans, og hun elsker, at arbejde med musikken. Vi snakker om sangerinden og sangskriveren Ida Gard, som netop nu er ude med nyt. Albummet har fået titlen WOMB, og har været ventet med spænding og længsel, fra fans i Danmark og ude i Europa. 

Rocking Dress

Jeg mødte og stiftede bekendtskab med Ida Gard, tilbage i 2012, i Studenterhuset i København, hvor hun var support til Mathilde Falchs album release. Ida har løbende udfoldet sig på de tyske scener, imens dette album blev færdigt, og netop nu er hun igen undervejs i Tyskland. Senere kommer hun hjem til Danmark, hvor det meste af landet bliver besøgt og “Wombifiseret” hen over en lille måneds tid. Hvis man ikke er smittet med Womb, inden den modne sangerinde gæster et spillested nær dig, så bliver man det langsomt, når man lytter dette tredje udspil fra hendes hånd. Jo mere man lytter, jo mere trænger sangene, ordene, samt meningen med det hele, længere ind i ens opmærksomhed. Opmærksom er man bestemt, når man lytter dette album for første gang. Personligt har jeg nu lyttet, lagt det lidt væk, og lyttet igen. Måske er det selvanalyserende, måske er det bare en god metafor, eller en fabel. Mange kunstnere lader det være op til lytteren selv, hvordan man opfatter teksterne, og vil opleve turen igennem sangene. Der er ikke altid en lige tråd, på diverse albums, men jeg synes albummet WOMB rammer en god stabil historie, hvor forfatteren og fortælleren er med hele vejen. Det er lidt, som om man åbner en god roman og ikke rigtigt vil smide den igen, selvom man inderst inde godt ved, at man hellere burde sove. Man får lyst til at gribe ud og fange øjeblikket. Ida rykker sig hver gang, som sangskriver og formidler.

To til tango

Hvis man har været med Ida fra debutalbummet, Knees, Feet & the Parts We Don’t Speak Of, så kender man hendes finurlige, men seriøse sangtekster og musik. Der er ingen tvivl om, at teksterne betyder meget, men musikken skal også være der. Denne gang er hele niveauet løftet endnu længere op, end man kunne forestille sig, og Gard har stadig beholdt hendes udtryk og varemærke. På dette album har det været oplagt, at Ida trækker stikket igen , men samtidig overrasker med en genial hånd, og det gør hun bla. i form af sangene, To The Woods, I Didn’t Pick This Dress og Rocking Rodent. Der er også duetter, som bærer dette album, og samtidig slår fast, at Frk. Gard insisterer på endnu mere i fremtiden. Der er virkelig sket meget hos Ida Gard, og man fornemmer det allerede kort inde i dette album. Selvom der har været travlt i Tyskland de senere år, så har der bestemt været plads til, at finde de helt rigtige producere og musikere, til at pakke WOMB ind. Det er som om, at alt har været nøje overvejet fra første udspil, henover seneste Doors, og til dette sprit nye album. Der er en tråd, og tråden er over årene flettet større og større, så Ida Gard nu har fået flettet et tov, til at holde hele skuden fast med. Det er seriøst og insisterende at lytte til.

Her er anden singlen fra albummet WOMB