Af Kim Søndergaard

Der var dømt dobbeltkoncert i Det Bruunske Pakhus, lørdag aften, 5.November.  Niklas Schneidermann, også kendt fra Magtens Korridorer, kiggede atter engang forbi med sit band, og havde taget det hele endnu et gear op siden sidst. Niklas havde opvarmning af fineste skuffe med sig, i form af musikeren og sangskriveren Esben Kronborg, der udgiver nyt album om en uges tid.

ESBEN KRONBORG

32 år! Der stod han så, i levende live og så ung og lovende ud, kun iført to halvakustiske og fine guitarer af mærket Martin, samt en mundharpe i bedste Bob Dylan stil.  Det var ikke en hr. hvem som helst, der varmede op for Niklas Schneidermann. Den fantastiske og lovende sangskriver, Esben Kronborg, havde også medbragt indtil flere nye sange fra hans snarligt kommende album, der har fået den lange titel, A multitude of things you can’t rehearse. Et album jeg faktisk er igang med at lytte, og som jeg kommer ind på op til release. Esben har en mor med kræft, og han lagde ikke skjul på, at mange følsomme sange kommer ud fra oplevelserne i hans liv. Han har lovet sin mor, at han skal i go’ morgen Danmark og spille den personlige sang, som han har skrevet til hende, og om hende, og i pakhuset var der ikke tvivl om, at Esben er på en meget følsom mission sammen med hans mor.

Esben stod som sagt solo på scenen, denne kolde novemberaften anno 2016, og blandede dagligdagstingene, børnefamilien, og hans sanges medvirken i serien Bedrag, der kører på DR for tiden. Nøgne damer og politi i Polen, det dækker Esbens sange også over! Det var vedkommende og lækker popmusik i bedste singer-songwriter stil, som Fredericia fik serveret. Esben har sjæl, et sjældent set sangskrivertalent, og så var alle aftenens sange som skabt til manden, guitarerne, samt mundharpen. Grundessensen fra de gamle store sangskrivere, blev i Fredericia, serveret på en sublim og vedkommende måde. Traditionerne lever endnu, og når det er akustisk, så drages man bare endnu dybere ind i sangene og manden på scenen. Kom endelig tilbage, tak!

NIKLAS SCHNEIDERMANN

Der er mange inspirerende og dejlige store svenskere derude, sagde Niklas meget tidligt i aftenens stærke sæt, hvorpå der blev serveret en svensk vise helt alene på scenen. En person i salen nævnte kort Dr. Alban, men det var nu ikke lige ham, som Niklas havde tænkt på! Niklas havde atter engang medbragt en sætliste, der drejede rundt om hans solo – debutalbum i eget navn, Runaway.  Et album vi har vendt her på siden.  Siden Det Bruunske Pakhus mødte ham sidst, har han og bandet fundet den rette form på koncerterne, og endda inkluderet en ekstra bonussang, der desværre ikke fandt vej til albummet. Det er faktisk en skam, at den ikke kom med, for hold nu op det var en fest at lytte denne, let syrede the Doors / sen Beatles agtige, rocksang.  Så Niklas, hvis du læser dette, så smid den lige med på det næste album, for det kommer vel i fremtiden, ik’?  Det var virkelig trist, at der ikke var udsolgt i Det Bruunske Pakhus, for Niklas har en dejlig åben nerve for at levere rockmusik, som rockmusik skal spilles, og som Fredericia absolut fortjener mere af. Fredericia fik alt fra stille ballader, til de mere hårdtslående sange, og det er det Niklas er så god til, sammen med hans gode venner og ansatte i Schneidermann og Co.

Denne aften blev der arbejdet igennem, og man var ikke i tvivl om, at hele bandet og chefen på fabrikken, nyder at være ude og holde en fest med, og for publikum. Det er en lettere katastrofe, at radiostationerne ikke får øjnene op for kunstnere, der faktisk kan spille og mener det alvorligt, for pakhuset kunne være udsolgt, hvis ellers radiostationerne, som  f.eks en licensbetalt en af slagsen, ville hoppe mere med på vognen og udbrede disse fantastiske kunstnere. Fredericia og pakhusets gæster vidste godt, hvem ham Niklas er, og at han også spiller i Magtens Korridorer. Jeg fik endnu engang bekræftet, at nok spiller Niklas guitar i Magtens Korridorer, men bag facaden gemmer der sig en rigtig dedikeret mand, med lyst til at udbrede sit budskab. Selv mine to favoritsange fra Runaway albummet, gav mig gåsehud, da de blev spillet denne gang, med endnu større sjæl.  Fra scenen lød det endvidere denne aften, at der faktisk er skrevet sange siden 10-12 års alderen. Man kunne nu ikke høre, at det var teenage tanker, som delvis røg fedt og klart ud fra scenen på det lille fredericianske spillested, for der er tænkt over tingene, og arbejdet grundigt med dem, igennem mange år. Der var spilleglæde, gennemøvet, samt gennemprøvet rock fra bedste skuffe, og bandet havde virkelig rykket sig flere trin, siden øve og releasekoncerten samme sted, tidligere på året. Det var fantastisk og medrivende, og kom endelig tilbage igen Schneidermann. Du skal ikke løbe fra pladsen, men bare blive ved derfra, hvor du er nu!

Se flere billeder fra koncerten under artiklen og alle billeder fra aftenens koncert lige her.