2017 har været et blandet og lidt stille musikalsk år, set fra denne side. Det har dog været godt, og der har været lyttet lækre nye albums, og der er blevet set en del koncerter, både på festival, på spillesteder ude i landet, og ikke mindst lokalt, i Tøjhuset i Fredericia. TAK FORDI I LÆSER OG LYTTER MED.

Hvad var så bedst, i året der gik? Jeg ved det faktisk ikke helt, men jeg synes at jeg kom godt omkring, og naturligvis sætter mange koncerter, samt nye udspil sine store indtryk. Jeg håber også i læsere og lyttere kom godt med, og fik nogle gode oplevelser, både fra denne side, personligt, og ude i den rigtige verden, i året der gik.

Lad mig starte med at ønske Kim Larsen god bedring. Nationalhelten er sej og stærk, og ærligheden er der stor respekt for. Hans koncert til årets Rock under broen, viste mig, at han stadig er en klasse for sig, når det kommer til det dansksprogede musik, men også når man ser på hele den historisk lange karriere, og det sprogmæssige, som han har gjort for danskerne og musikken. Han sparker røv, selvom han er siddende på scenen!
Det må klart være en af de bedste festivalkoncerter, som jeg har oplevet i år (og længe!) Fed booking af Rock under broen, som i 2017 ligeledes genskabte tidligere tiders store succes i Middelfart, på fornemste vis. Tak for god service, forplejning, og god kommunikation, da jeg var forbi. Kigger gerne ind igen i år! Fik også invitation fra Jelling musikfestival, men kunne desværre ikke presse det ind. Heldigvis var kommunikationen med kongerne i Jelling, atter engang bundsolid og imødekommende, så mon ikke vi ses i 2018.

Der var dog også mange andre fede og skønne koncertoplevelser i hele 2017, men for mig er det enormt svært at udvælge en enkelt, da  der er fantastisk mange dejlige musikere, bands og sangskrivere på toppen, og derude i landet, bla. også  i Tøjhuset i Fredericia, hvor der bestemt var tryk på, hele 2017. Tak for det fantastiske samarbejde, skal der lyde herfra ved samme lejlighed, til dette hus. Det er svært for mig det her, da der ganske simpelt, var for mange gode musikalske live oplevelser i 2017, men alle var de dog, hver og en, fantastiske.

Sebastian Lind var der, In Lonely Majesty var der, Peter Sommer var der, Niklas Schneidermann var der, Electric Guitars var der, The Boy That Got Away var der. Der var også et yderst lækkert besøg, fra den mexicansk/amerikanske bluesmagiker Hook Herrera, og sådan kunne jeg blive ved og ved. Men okay, skal jeg sætte en pind ved en af de gode fra Tøjhuset i år, må det være Peter Sommer og Palle Hjorts koncert, på en skøn marts aften. Det var intimt, dejligt, og mørkt, men på samme måde en lysende klar oplevelse. Dog skal jeg også huske Esben Kronborg, som nu i 2018 sadler helt om på de musikalske toner, og starter på en frisk, men som gav en fantastisk koncert, da han entrerede scenen i september. Det bliver spændende at følge, hvad Esben dukker op med i 2018. Jeg følger op på dette, det er helt sikkert! Han vil “præsangtere” hans nye toner på Café scenen, under dette års Strib vinterfestival. Jeg har selv spillet min egen musik, på selvsamme Café scene en enkelt gang, og ved personligt, at publikum tager åbent og godt imod, uanset hvad man kommer med, og hvem man er. Men nok om min optræden, kig forbi Strib i februar, hvis i kan! Esben ved , hvad han vil.

I år var jeg også forbi spillestedet Amager Bio, iført notesblok og kamera, hvor Steppeulvene fejrede deres 40 år jubilæum for det ikoniske album HIP! Det var en lige så ikonisk aften, hvor de to tilbageværende medlemmer fra dengang, Stig Møller og Preben Devantier, spillede hele HIP albummet fra ende til anden, sammen med bassist Peter Ingemann. Dernæst blev der slået en krølle og lige så ikonisk ring om Steppeulvenes jubilæum, da bandet STEPP2 gik på scenen, på samme sted. STEPP2 er med musikeren Eik Skibdal i front på vokal og bas, godt igang med at føre Eik Skaløes gamle digte til live på deres debutalbum, som jeg også har vendt på denne side.  Eik Skaløes søster har venligst givet tilladelse til, at Eik Skibdal må sætte musik på Skaløes gamle digte, og naturligvis spiller trommeslager Preben Devantier med. Det gjorde han også denne aften, som han gør det på albummet. Det var en af de gode!

På podcastsiden, som jeg elsker at dyrke, var Peter Sommer forbi, og det blev til en god og behagelig samtale om livet, om det at være alene (også med Palle) og det at skabe noget fra bunden, og gå hen imod et nyt album. Det blev en podcast, som jeg virkelig var ydmyg og taknemmelig for, at have fået i hus.
Niklas Schneidermann, guitarist i Magtens Korridorer, kiggede også venligt forbi til en snak her i Fredericia, efter en skøn solokoncert, med et mindre orkester end normalt, men et ganske hyggeligt orkester til lejligheden. Det er jo altid en fornøjelse, at snakke med Niklas, som fortalte, hvad der var sket, siden vi sidst snakkede sammen, halvandet år tidligere, da han var på vej med solo-debutalbummet Runaway. Det blev afsløret, at Niklas er stor tilhænger af Rasmus Seebach, som også var i byen denne aften på Fredericia Teater, og at der kommer en EP, eller et helt album, på modersmålet i 2018, i eget navn. Magtens korridorer er der bestemt også tid til, og han lovede mig, at et vikariat hos tv-2, samt endnu et soloalbum, ikke spolerer tidsplanerne, med hans gode venner, Johan, Anders, Rasmus og Terkel.

I det hele taget, var dette mindre aktive år fra denne side, stop fyldt til randen, med det bedste af det bedste, som musik kan byde på, og ikke mindst fordybelsen i denne. Der er bestemt plads til mere, og endnu flere, både via venner af huset fra ind og udland, samt de nye og de etablerede artister. Dem jeg ikke har omtalt endnu, eller set live, vil helt sikkert også finde en plads i spalterne herinde, og i skal bestemt være så velkomne til at læse med. Album og koncertåret, er kun lige begyndt, og det tegner til at blive travlt og virkeligt spændende.

På album-fronten, var jeg omkring bandet COAST, som udgav deres album i slutningen af Januar 2017. Dette band barsler også med megen aktivitet fremadrettet, og som jeg skrev for et år siden, så hold endelig øje med dette keltiske band!
Simon Kvamm og Nephew er på vej med nye toner og en del koncerter i 2018, men sidste år ved denne tid, var Simon solo, og det blev til udsolgte huse i hele landet, samt solo-debutalbummet Vandmand. Et godt bud på årets sangskriver, hvis man spørger mig! Hele albummet krænger sjælen ud, og jeg elsker stadig at lytte dette. Og så er det tilmed, ærligt, og  mega lækkert skruet sammen.

I januar udkom en ven af huset, Thomas Nicholas, med han og bandets Frat Party album, som indeholder en masse coversange, fra hans aktive karriere, som skuespiller i filmene American Pie. Han havde en trang til, at indspille en del af sangene fra filmene, og fans af hans musik og filmene, fik faktisk lov at være med på sidelinjen, og være medbestemmende til favoritsangene, som endte på albummet. Sangene er indspillet i, Nirvana trommeslageren, Dave Grohls studie.
Ellers var der nyt fra danske Bite The Bullet, som jeg gav en del roser med herfra, for at sige det mildt. Tjek dem ud, det er fedt!

Mike Tramp fortsatte eventyret, med albummet Maybe Tomorrow, som alle elsker ham, hånd i hånd med producer og guitarist Søren Andersen fra Electric Guitars, bag knapperne. Skønt og malerisk album fra Tramps side.
Når jeg nu er ved Electric Guitars, som også tæller guitarist Mika Vandborg, side om side med Søren Andersen, så udkom de faktisk også med nyt album i 2017, tituleret Rock ‘N’ Roll Radio, og her skrev jeg bla. i min anmeldelse, at de har positioneret sig, som en af Danmarks nye førende rock ‘n’ roll formidlere. Dette gælder stadig, efter jeg har set og hørt dem live her i 2017, hvor de bare viser, at de mener det der pis, iført hver sin guitar, og med solide kræfter på bas og trommer.

Der var ny EP, samt nyt longplay album, fra henholdsvis Asger Techau og Mathilde Falch, i hver sin halvdel af 2017. Begge kunstnere er ganske etablerede efterhånden, og hver for sig giver de mig en af de der faste lækre lytteoplevelser, når jeg smider deres materiale på afspilleren, som i dette tilfælde er pladespilleren!
Asger Techau kan faktisk meget andet, end spille trommer, i det (for tiden) skrinlagte band Kashmir. Asger kan skrive fine og filtrerede sange, helt ind til benet og fra hjertet af, samt levere de fedeste naturlige riffs fra hans guitar, hans trommer og hans multikunstneriske musikalske kunnen. Han fulgte op på hans solo-debutalbum, med den fine og rå EP, med titlen WAVES, og man skal ikke tage fejl af, at Asger vil det alvorligt, som kunstner i eget navn. Er du stadig til Kashmir, så kig forbi en af Asgers koncerter, da han stadig hænger musikalsk ud, med vennen og  Kashmir bassist, Mads Tunebjerg.

Mathilde Falch overraskede mig egentlig ikke, men heldigvis på den fede måde, da hun i november udkom, med hendes nyeste album, Som Børn På Ny. Når jeg skriver at hun ikke overraskede mig, er det fordi jeg hele tiden har fornemmet en form for udvikling, fra hendes guitar, fyldige stemme, samt sangskrivning. Hun forblev original trobairitz i 2017, og vil til dato forblive original og ærlig i hendes tekster, samtidig med, at udviklingen hele tiden fornemmes, i samspil med det etablerede band, som hun har samlet.

I året der er gået, har der som nævnt i starten af denne parole, ikke været den største aktivitet herinde, men det der var, var ganske oplevelsesrigt, og jeg håber i fik en god oplevelse i 2017, hele vejen rundt.
Udover denne side, har jeg et lille sideprojekt, som nogle måske ved. Jeg er “hoffotograf” for bandet tv-2, og dette har også fyldt en del i 2017, så jeg har kombineret begge dele. Fik derved samtidigt, anmeldt deres premierekoncert i Odense Idrætspark, tilbage i maj 2017 til denne side, for af og til må man godt gå undercover, og strække sig lidt længere. Dette band fylder rigtigt meget hos mig, som hos andre danskere og musikere, og har gjort det siden mine teenage år. Det var bestemt godt at være med dem rundt i 2017, også fordi de havde gæster med. De gode danske bands Bogfinkevej og Sonja Hald, fik deres fortjente hyldest og taletid, da de entrérede festivaldanmarks sommerscener, med tv-2.

Herudover er jeg faktisk ved, at forberede en fotobog om tv-2, med billeder fra mine 10 år som hoffotograf op til nu, så der har været lidt travlt.
Der har heldigvis ikke været for travlt til at lytte,  snakke, modtage og betragte, hvad kunstnerne har haft på hjerte, samt at give dette videre til jer, i et rigtigt flot og musikalsk mindeværdigt 2017.

For mig står to udenlandske hits, ud af mange, helt klart i år. Man kommer ikke udenom Camila Cabellos sang, Havana, som egentlig ikke var spået mange chancer som hit, fra pladeselskabets side, og så kommer man ej heller, udenom den fuldendte sommersang, Despacito! Tak for året der gik, tak fordi i lytter og læser med, og tak til alle medvirkende kunstnere, booking, samt pladeselskaber. Vi ses derude i 2018.

Med dette vil jeg vedhæfte en opfordring af de gode, fra Danmarks stædigste, mest originale, og vedholdende orkester.

GODT NYTÅR!

Kim Søndergård, redaktør på detteerikkeprogram3.dk