Nephew! Hvad sker der lige for jer, og hvad sker der for fornyelsens styrke. Man skal lytte længe, og man skal lytte godt. Det hele skrider virkelig på Ring – i – Ring.

Ringen er sluttet.

Jeg indrømmer gerne, at jeg nok er mest vild med Nephews USADSB album, og det er ikke fordi, det var første store gennembrud, og fordi det var et vrøvlet fedt album, hvor alt klappede, men fordi lyden af Nephew blev cementeret, og folket elskede det. Nuvel, man skulle lige trækkes med op, men os der var på fra dag et, vi elskede det. Jeg selv var slemt begejstret, for det der, havde man bare ikke lige hørt før. Dette er ikke ensbetydende med, at jeg ikke er fulgt med op, for de seneste 10 år, har budt på enormt mange fede sange og lækre detaljerede riffs og kompositioner. Det er der også på det nye album Ring i Ring, og her er også nyt på begge førnævnte fronter. Jeg ved ikke om ringen er sluttet, men det er som om, at jeg forstår forsanger Simon Kvamm bedre, år for år, og album for album. Jeg har kort mødt manden et par gange, og her har et par samtaler måske også hjulpet på forståelsen, overfor hans kunnen og insisteren på livet, samt projekterne. Guitarist Kristian Riis teknik, bliver man også nysgerrig på, når man har fulgt og set ham, og fået et par fifs, for mange år siden. Klare svar, på klare spørgsmål, også i bandets unge år! Velvilligheden lever for begge, og nysgerrigheden er der. For mange år siden, arbejdede min mor sammen med bassist Kasper Toustrup, på det daværende Fredericia sygehus, hvor dennes far også var læge. Hun havde bestemt intet ondt at sige, om Kaspers arbejde, og jeg fornemmer, at den lægelige viden overføres gang på gang, når kasper tager bassen op! Det må hænge sammen, det med grundigheden, samt pålideligheden. Det hele lever, og det kører ring i ring, lidt som ude i virkeligheden. Det jeg mener er, at siden starten har drengene i Nephew virkelig udviklet sig ekstremt, og selvom man har et favoritalbum, så kommer det nye Ring – i – Ring, altså snigende ind udefra, jo flere gange man lytter. Nephew ved meget om alt, og bringer meget med ind udefra, og alt bliver bragt i spil, og jeg elsker det altså. Også nu og her i 2018. Allerede ved førte udspil, i rækken af årstids singler, som spædt fulgte dette nye album til dørs som en samlet enhed, var jeg på, som man kan læse andetsteds på denne side.

Begejstringen vil ingen ende tage

Nephew er ikke et nyt band, og mon ikke de har hentet inspiration hos andre, og lidt ældre bands, op gennem tiden, selvom de hele vejen, har bevaret deres udtryk så fint, og er deres egne. De henter også inspiration her i 2018, i form af Marie Højlund, og med Marie som nyt medlem i kollektivet Nephew, synes fremtiden sikker. Hun er et nyt og dejligt pift, som bevarer helheden, og som alligevel formår, at forny bandet. Da René Thalund trådte ind i kollektivet, for år tilbage, skulle jeg lige se det hele an, men når det så kom til stykket, kunne jeg godt se, at det var et godt træk, som kunne bevare og tilføre. Det er også sket med Marie! Hun er dejlig frisk, og hun er klart uundværlig, hvis kursen på supertankeren Nephew, er sat for fremtiden. Nuvel, bandet tv-2 har også undværet horn, on and off, når de er gået live, så man ved jo aldrig. Jeg synes personligt, at hornene hører til nu, og sådan har jeg det også med Marie, for at vende tilbage til dette album, og Nephew. Jeg elsker lyden, og jeg er vild med genialiteten i sangenes valg, samt fremførelsen af disse. Egentlig synes jeg faktisk, at albummet slutter lidt for tidligt, og måske lidt brat, men man siger jo vist, at tiden går godt, når man er i hurtigt selskab! De har endda kadetter med, i form af Nik og Jay, som følges hånd – i -hånd med Nephew.  Jeg er generelt i godt selskab, selvom jeg ikke er helt oppe og ringe med kirkeklokkerne, hvor salmerne kommer fra, når det kommer til Ring – i –Ring. Men det er alligevel så dejligt at høre, hvorledes Simon og Marie i fællesskab med resten af Nephew, glider sammen, og får skabt noget magisk, når man tager gamle samler og digte op, og blander dem med et af tidens mest populære bands. For det gør de nemlig, og man kan ikke undgå, at blive påvirket af det. Det er alligevel egentlig ret smukt! Jeg lader mig overgive, også selvom det ikke helt er Nephew, som jeg kender det. Og dog forstår jeg jo bandet mere og mere, som jeg skrev i indledningen, og det er forståeligt nok, at man gerne vil det her, også fordi man kan det her. Og her og nu! Det er overraskende godt klaret, selvom det sløver lidt nu og da. Der findes et ordenspoliti, når det kommer til dansk musik, og danske salmer. Der er ikke mange, som magter opgaven, og som samtidig har respekt for loven om salmerne, men Nephew har netop bestået med en flot eksamen, fra ordenspolitiskolen. Jeg er vild med sangene, Sig Månen Langsomt Hæver, samt Den Blå Anemone, når det kommer til salme delen, for det er gennemført og uhørt. Ellers er sangen Amsterdam, som jeg hørte første gang en stille nat i Mexico, hvor den ramte lige i sjælen, og sangen Grundvold enormt tiltalende. De tiltaler mig, fordi de er og bliver, lige i ånden, fra gennembrudsdagene. Man skal se frem, men man skal heller ikke glemme fortiden, må vel siges at være mottoet, livlinen, og gennemslagskraften, på dette fint sammensmedet album, Ring – i – Ring.