Danmarks største havefest, anno 2019, er slut! Man kunne ikke ønske sig en bedre afslutning, end Nephew. Regnen stilnede af, Nik og Jay havde gjort deres, for at skubbe til en festlig afslutning, og det dedikerede publikum, som var blevet, blev rystet godt igennem, og taget seriøst i kraven af Nephew. 

Nephew er mestre i at levere en stor og forrygende koncert, og med arenakoncerterne i ryggen fra tidligere, kunne de vel kun kun stille op i topform, hvilket også var tilfældet til Rock Under Broen. De havde endda medbragt gæster, i form af Nik og Jay, som poppede op på deres fælles sang, Rejsekammerater, og den rejse, blev nærmest mere magisk af, at blive fremført live.

Den danske sommer, den kælling, blev også skældt ud, og i det hele taget havde bandet medbragt en del af deres Ring-i-Ring sange, og de holder altså, når musikken går live. Sangene er fede på album, men teknik og visuals, gør lige det sidste, når bandet også kan deres kram, og det kan de i Nephew!

Superligaaaa blev der også råbt ud over pladsen, imens Kvamm hyldede hjembyen Silkeborg, der nu er tilbage i den fine fodboldrække. EM fodbold-ambassadøren Kvamm, fik lette buh råb, men som han sagde, så er det jo ikke hans skyld, at FC Trekanten aldrig blev til noget. Det fede ved Nephew er, at de altid lige overrasker, når man tror de er blevet let mainstream, og i forhold til, at det er en del år siden jeg, og muligvis andre, har set dem live, var der bestemt sket ting og sager med de opdaterede versioner, af bagkataloget. USADSB albummet er blevet genfødt, og det spiller virkelig. Selv sangen Movieklip, syntes denne aften ret lækker med et enligt klaver, med Kvamm bagved. Jeg er vild med det, og vild med den nye topform, som bandet har genfundet, efter det lidt anonyme Hjertestarter album.

Det nye og det gamle virkede, og festen eskalerede bare, i en stor kanon, ladet med fællessang, sangkonkurrence, og et hav større en bæltet ved siden af pladsen, der strømmede med scenekunst og lys. Lyset oplyste den grønne smukke skov ved pladsen, indtil flere gange i løbet af aftenen, og det var smukt! Nephew kan det der med visuals, og havde endda taget gamle videoer med på storskærmen bag bandet. Skønt gensyn.

Simon kvamm var meget oplagt, og uanset om han spiller cykelrytter, rebel fra Nørre Nissum, eller i Nephew, så kan han bare holde publikum vågne og parate, med mimik, eller kommentarer og han kan bare det der med vokalen, sproget og klar tale, direkte ud til folket. Denne aften fik Liberal Alliance også en del kommentarer med på vejen, og er man Kvamm, så må man gerne være lidt provokerende, eller bare ærlig. Han er og bliver et multitalent, som er skabt til at være i front for kollektivet Nephew. Bandet i sin helhed, kan noget magisk sammen, da de mestrer deres instrument, og mestrer teknikken og instrumentets yderste klange.

Det spillede så fantastisk sammen, der til finalen under broen. Kristian Riis sled på sin Gibson guitar, og fik hele effekten ud på en beundringsværdig måde, imens ”Doktor” Kasper Toustrup, fik de dybeste og mest taktfulde toner, basket ud af sin bas. Søren Arnholt en en af de mest powerfulde trommeslagere her i landet, og mestrede vanligt at få de akustiske trommer, blandet mesterligt med de elektriske af slagsen. 

René Thalund, der kom med i bandet for en del år siden, er stadig et ualmindeligt stort aktiv for bandet, og når han samtidig kan producere de mest fantastiske lydformater, så er han velplaceret. Det var han også under broen i Middelfart, hvor han og Kristian Riis, så ud til at have en fest.

Bandet har adopteret musik-pigen Marie Højlund på seneste album, og hun klæder, og klædte denne aften sangene ganske flot. En ting er som tidligere skrevet album formatet, en anden er live formatet. Hun er ikke ret stor, men hun kommer bestemt ud og fylder det meste, når hun går ind med den nye energi. Hun så ud til at befinde sig godt i drengenes selskab, og fejede de fleste tvivlere af banen denne aften, og mestrer bare at stå der på scenen og tage leadvokalen eller b-stykket, bag tangentinstrumentet, eller på hendes Fender guitar. Fed sparring til Simon Kvamm.

Fantastisk og nærmest Pink Floyd, Kraftwerk, BLUR-agtig og storladen afslutning, på en ellers i øvrigt udemærket lørdag, til Rock Under Broen. Med det bagkatalog bandet kom med, så gik festen aldrig galt, selvom fadøl og rockmusik, kombineret med gamle salmer, kan lyde lidt søvndyssende, efter en regnvåd festival. Det var det bestemt ikke!