Søren Andersen, Fredericiansk guitarist, Dansk guitarist, og international guitarist, er klar med sit første solo-instrumentale album. Et album der har været lang tid undervejs, og som er andet udspil i eget navn. Albummet, der har fået titlen Guilty Pleasures, rummer meget store referencer til ungdommen, 80’erne, idolerne og rejserne i livet, og det er altsammen fortalt, via Søren Andersens guitar!

Fra LA til Beirut

Søren Andersen er så absolut ikke et ubeskrevet blad, når det kommer til den tunge, rockede, samt melodiske guitar. Han har siden de unge år i Fredericia vidst, at det var det her han skulle. Han skulle spille guitar, indtil fingrene blødte og alt sad i kassen. Siden der i ungdomsklubberne og øvelokalerne, i.flg Søren selv, sad en lille Harry Potter lignende dreng i hjørnet og lyttede intenst med på de store lokale musikeres kunnen, har han vidst, at det skulle blive til meget mere, og han har i den grad satset på det.

Satset bliver der også på hans nye solo-album, i form af rendyrket 80’er nostalgi, men også realtid i billeder, når man lytter med. Der er dog mest fokus på 80’erne, med afsæt i 70’erne, hvilket også er naturligt, når Søren har dyrket en hel del Deep Purple i de unge år, samt deres tro følgere, i form af bandet Kiss. Man kunne nu godt nævne flere fra den tid, men albummet leder alene hen mod dem alle fra de årgange. Man kan faktisk ikke rigtigt komme udenom hyldesten og inspirationen fra de store kanoner ud i rock og metal, ja sågar også trash, om man vil. Man kan godt høre, at Søren Andersen har været sammen med de store pinger i musikken, og hvorfor han har turneret med de store forbilleder som Glenn Hughes og Marco Mendoza, og sågar afløst i D-A-D, da de en kort periode manglede en afløser på bas.

Det høres på albummet, hvor inspirationen kommer fra, og det høres, at Søren matcher de store ikoner med sin guitar og sin tekniske kunnen. Han kan næsten alt, og det skjules ikke for lytteren, jo længere ind på albummet man kommer. Vi kommer også hele vejen rundt genremæssigt, fra åbningsnummeret, City of Angels, der trækker en historie og en glæde over at være en verdensmand i LA, med alt den musikalske inspiration og kærlighed til kunst, som den by byder på. Herfra kommer vi også forbi Beirut, hvor det ligeledes er lykkedes at få store billeder frem i hovedet på lytteren, og hvor den slagkraftige og tunge guitar, fortæller historien, sammenlagt med det drive der er på det etnisk prægede nummer. Her høres en del eksotisk, men der høres også en slags kugleregn!

Det er det albummet kan, og de fleste numre er skruet fantastisk sammen, dog er der måske lige rigeligt med den helt hårde metalrock på enkelte numre, men det er jo smag og behag, og det skal jo naturligvis være der, når dette album er en stor tidsrejse i det som Søren kan og vil, og endnu vigtigere, har lyst til at spille. At smide lyden af en gammel Amstrad, eller Commodore computer ind på et guitar-rock album er også en balancegang, men det lykkes virkelig på nummeret 1983, og det bringer lytteren tilbage til Cocio’en, grillbaren eller sågar drengeværelset. Lyden taler de indre billeder frem, på Guilty Pleasures.

Internationalt trækplaster

Vi kommer ikke udenom, at dette album rummer mange fine numre, men Søren kender også en masse fede musikere i branchen, fra ind og udland, og så har han formået at sætte et overraskende lækkert hold, når det kommer til det endelige udtryk. Når man som international dansk musiker rejser meget, så sættes der jo også indtryk ind på kontoen den anden vej. Det er fedt, og fedt udtænkt, at få mange nicher, og personlige lyde med ind over, når nu man har gode, samt nye, venner i musikbranchen.

Lad mig f.eks vende tilbage til nummeret Beirut, hvor vi har en af de fineste med, når det kommer til etnisk lyd. Simona Abdullah banker den fedeste darbuka tromme af, og i den helt anden boldgade er der på nummeret Skybar, dømt Miami Vice, og Rocky Balboa træningssession for fuld skrue, ment på bedste måde. Det er så fedt, og alt hvad firserne rummer og rummede, af guitar, trommer, samt de elektriske tam tam og “boing boing” trommer, der ofte kendetegnede dette årti. De er øvrigt fremragende spillet af Marcus Linnet.

Numrene Skybar og Agent Wells, falder ret fedt ind i min smag, hvis man skal udvælge nogle. Agent Wells er rendyrket Designated survivor, serien fra netflix med Kiefer Sutherland, der er præsident, og har en trofast agent. Kryds dem med Mission Impossible filmene, så får man et topmøde på en skybar oveni. Det er bare pokkers svært, ikke at blive begejstret for hele enheden, da hvert enkelt nummer på albummet, fortæller sin egen historie, på hver sin måde. Det er guitaren der taler, og den taler klart.

På nummeret Skybar, har vi seje danske Ida Nielsen, som er en af de ypperste bassister på sit felt, med erfaring fra solomateriale, samt stor turnévirksomhed med selveste Prince, og de internationale scener. På nummeret Bird Feeder kommer både Sørens nuværende ”legekammerat” Glenn Hughes på bas, samt Red Hot Chili Peppers trommeslager, Chad Smith med deres bud på support til Søren, og det er virkelig et meget internationalt klingende nummer, hvor man godt kan høre logikken og de erfarne herrer. I det hele taget er det også bare skønt at høre Sørens gamle ven Marco Mendoza, fra Thin Lizzy, fyre op for bassen på numrene Satori, samt Agent Wells, og så må man jo absolut heller ikke glemme det bundsolide danske islæt i form af bassist Michael Gersdorff Kristensen, kendt fra det hedengangne fredericianske band Superfuzz, og nuværende Black Income.

Læg dertil, at Søren har gjort brug af hans gode ven fra deres fælles band, Electric Guitars, til at smide de mest taktfaste og hamrende præcise rock n roll trommer på alle numre, minus det ene nummer med Chad Smith, fra Red Hot Chili Peppers. Men når man hedder Hellborn, så kan man nok godt bære over med det! Morten Hellborn, ja det hedder han faktisk, er født til at spille helvedes god rockmusik på trommer, og især sammen med Søren Andersen. Alt i alt er det længe siden, at jeg har lyttet et så velstøbt instrumentalt album! Man kan godt høre, at den lille Harry Potter type lærte noget, da han var med i øveren, da han lyttede til Deep Purple vinyler, og med hans første band Jolly Point. Han har øvet og øvet sine teknikker, mestrer alle genrer og teknikker på guitaren og ved hvor fingrene skal sættes, og ikke mindst hvornår, præcis som de gamle helte. Netop derfor kan man tillade sig, at lave et helstøbt guitarrock album, når man bliver voksen, producer, studieejer, og bare vil være med i toppen af rocken.

Trackliste :

City Of Angles

Agent Wells

The Kid

Satori

Skybar

Bad Weather

Beirut

Bird Feeder

1983

Biopolar

Albummet er ude i morgen, som CD, Vinyl, eller på stream.

De første singler fra albummet, er løbende blevet droppet, med tilhørende video.

Se lidt nedenfor.