I disse naturligt statsligt kontrollerede tider, og en tid hvor der er brug for sammenhold, er der lys i den lidt mørke hverdag, og det har bandet Den Syvende Søn, et godt bud på. Albummet tager en med ud i en dejlig fri og drømmende verden, og det står virkelig stærkt. 

Michel Belli, ja søn af Peter, er klar med en stak lækre og drømmende sange, hvor han og resten af det solidt sammenspillede band, leverer som aldrig før, uden at bryde ud af rammerne for det, som kendetegner bandet, fra de to forrige udspil, og som er deres grundsten. Lytter man nærmere, så er der virkelig håb og drømme, kombineret med udlængsel, og det at slippe tøjlerne, og lige nu, står det jo i stor kontrast, til en verden, som vi ellers betegner som fri. Michel Belli har virkelig altid været god til at skære, se, og skrive en god sang, og sætte et dejligt ærligt og personligt præg på det billede, som sange nu kan fremkalde derude, på det store lærred vi kalder livet. 

På dette album er det bare som om, at det hele lige har fået et hak mere, og stemmen står rå og præcis, til den let syrede halvfjerdser hippe lyd, som bandet om noget har adopteret, allerede fra de spæde dage. Egentlig synes undertegnede, at det hele bare bliver bedre og bedre! 

Nu er det jo ikke kun Belli, som er den syvende søn, og man skal ikke glemme det glimrende kollektiv, som hele bandet nu engang er, og har været i de seneste 7 år. Alene på lyden og instrumenternes drivline, fornemmer man nærmest billedemæssigt det gamle Kløvedal kollektiv, eller noget Skousen og Rifbjerg, på kulturministeriets berømte trappe. Naturligvis er lyden deres egen, og personligt lige fra hjertet, men det hele emmer af en gammel svunden tid. Bandet er virkelig sammentømret, og består af erfarne kræfter, som også har leget lidt med andre musikalske brødre og søstre, når de ikke lige står skulder ved skulder om dette band. Alle kender deres plads, og har deres plads på albummet, der iøvrigt er produceret af Mathilde Falchs guitarist Christian Ki Dall. Christian er en dejligt favnende og dygtig musiker og producer, og han får virkelig fat i bandet, så lyden aldrig bliver mudret, eller for uvedkommende. Kollektivet arbejder, og kollektivet består af de solide musikere Tobias og Adam Winberg på henholdsvis bas og tromme, samt Mikkel Grue på guitar, Mads Jensen på tangenter, og Michel Belli i front på vokalen. Det står så stærkt, og rødderne fornægter ikke en god historie, eller sågar musikhistorien. Det er håndværk af fineste skuffe, spillet med kærlighed, på helt rigtige instrumenter. 

Albummet TRODS er ude idag, fra Target Group