Af Kim Søndergaard

Lad mig sige det med det samme. Jeg er faktisk en af dem, som har glædet sig til at se Swan Lee igen, og jeg glædede mig også over, at bandet fandt sammen igen. Lørdag i Jelling glædede jeg mig også. De kan endnu, selvom de har været separeret. 

Ingen løse ender

Der var ikke mange stjernenykker på scenen i teltet i Jelling, denne lørdag eftermiddag, men kun glæde og smil. Swan Lee trådte op på scenen i det lunkne telt, men deres optræden var bestemt ikke lunken, men fyldt med varme og imødekommenhed. Desværre var teltscenen ikke så velbesøgt som den burde være denne eftermiddag, men det er åbenbart ikke alle, som har opdaget at bandet er genforenet. 

De der mødte op, og det var alligevel en del, fik et Swan Lee i topform, og med en storsmilende Pernille Rosendal, der nærmest kom svævende ind på scenen, båret godt af resten af bandet, med sin genkendelige karma. 

Karma var der også i venstre side af scenen, med en ualmindeligt velspillet guitar, som man kender det fra bandet. Og trommerne lige bag, var bestyret med skarpeste hånd. Der manglede intet i det gendannede band. Der var også kvindeligt islæt med på scenen på bas og tangenter/synths og kor, og det var ganske klædeligt samspil, når man igen er samlet som famile, plus det løse på højre back. Her var ingen leftwing, og det var et stort fællesskab. 

De løse ender udeblev, og da bandet var spillet varmt allerede efter to sange, var det en stor lykkelig omstændighed på teltscenen. Rosendahl spurgte til, om der var nogle i teltet, som havde oplevet en ægteskabelig krise, og herefter måtte man bare konstatere, at Swan Lee er kommet godt gennem deres tidligere skilsmisse i 2005, og igen har sagt ja til hinanden. Svanen er ikke blevet mindre smuk med årene. 

Store hits 

De store hits udeblev ikke, og skilsmissen syntes at være lagt bag bandet, og selvom det var synd med fremmødet, så var kærligheden intakt for alle. Bandet syntes denne lørdag på Jelling Musikfestival, at være i synk med livet og hinanden, og krisen kradsede ikke denne eftermiddag. Altså på nær, på fremmødet. 

Det var synd og skam, at bandet ikke havde et propfyldt telt, men heldigvis kan disse oplevelser også noget. Dem der ankom til tiden og overværede svanen danse, fik fuld valuta for deres penge. Lyden kunne have været en smule bedre, men det lykkedes bestemt at fremhæve, hvorfor bandet er gendannet, og hvorfor de er nød til at fortsætte mange år frem. 

Rosendahls stemme var stadig smuk, som den flotte blå forårshimmel udenfor teltet, og man glemte altså ikke bare lige, hvorfor bandet i sin tid havde den store kæmpe succes. Det var smukt. Bandet havde i den grad genfundet melodien, og deres unikke viden om musik og sammensætningen af melodier, den var der endnu. De nye sange kunne også noget. Der var både nyt og det ældre materiale, så man gik aldrig kold i det lune telt. Men man fik i den grad alligevel kuldegysninger og gåsehud. 

Svanerne nød deres Jellinger, og de løj ikke, når der blev sagt, at de havde glædet sig enormt til at komme ud og spille, og give sig selv hen. For det gjorde de i den grad. Der var dynamik og energi under teltdugen. Next stop store scene, tak! I har fundet formen.

SE FLERE BILLEDER FRA KONCERTEN LIGE HER (ÅBNER NYT VINDUE FRA FLICKR.COM)