TOBIAS RAHIM – JELLING MUSIKFESTIVAL 2023 

Tobias Rahim på Store scene på Jelling Musikfestival. Foto: Isabella Søndergaard

Sikke en omgang. Man blev jo blæst ud af pladsen, af Tobias Rahim. Man måtte fortrække, og det var voldsomt på hovedscenen lørdag eftermiddag på Jelling musikfestival. Sjælen kastede op, man kunne næsten ikke rumme det. 

Af Kim Søndergaard

Der har været rigtigt mange kunstnere gennem tiden på Jelling, som har væltet hele pladsen foran Store scene, og jeg har stået der en del gange, men jeg tror ikke jeg nogensinde har oplevet nogen kunstner, som havde hele pladsen i sin hule hånd. Tobias Rahim behøvede nærmest ingen intro fra Anders Breinholt, før pigerne skreg på hele den tætpakkede plads i Jelling. 

Der var i den grad hyldest og kærlighed til Tobias Rahim på Jelling Musikfestival. Foto: Kim Søndergaard

Eftermiddagens hovedperson nåede kun op ad trappen i midten af det medbragte blå/hvide og guldbelagte sceneshow, før alle var med på showet. Der var i hvert fald ikke nogen der arbejde på Mucki bar, eller andre steder denne Lørdag, og hvis der var, så havde alle fået fri til at komme til Jelling! Rahim trådte karismatisk op og ud på scenen, der iøvrigt også bar et kæmpe stort sort bagtæppe med evig sol fra løvens hoved, og Rahim slyngede om sig med ordspil, som man kender ham fra hans albums. Iført guldjakke, bar mave og spejlsolbriller, bød han ind til en af de største fester, jeg personligt nogensinde har oplevet på Jelling Musikfestival. 

Der var smæk på og hede rytmer på liveudgaven af Tobias Rahim. Foto: Kim Søndergaard

Han mente at Jelling dræbte øjeblikket og sangene, men på den mest positive måde, så han simpelthen måtte tage et øjebliks stilhed på scenen, og beundre publikums kæmpe begejstring, og mod på at synge og huje med. Der var ingen tvivl om, hvem der dræbte mest undervejs. Rahim tog pusten fra publikum, når han storsyngende og overbevisende tog hele pladsen med gennem de kæmpe store hits, men også enkelte sjælene. Han begejstrede også undertegnede, som kun kendte de største hits, og en optræden som denne Lørdag, gjorde mig undervejs endnu mere nysgerrig på den store sensitive og bløde mand, der samtidig virkede stenhård i sin karisma, hen under aften på Jelling Musikfestival. 

Tobias Rahim måtte holde et øjebliks stilhed på scenen, da han blev blæst bagover af publikums kærlighed. Foto: Kim Søndergaard

Der var bestemt en blød mand bag spejlsolbrillerne, og hvem han virkelig er, og hvad han er, det kom man bestemt tættere på. De personlige tanker udeblev heller ikke. Det var fedt! Rahim nød hvert et øjeblik og uanset, hvor man var på pladsen foran hovedscenen, kunne man se, at publikum også nød ham. Det var en stor parade, med et utrolig velspillende liveband. Det gik op i en større enhed, sang efter sang, lige fra start, og til den alt for tidlige slutning. Jeg kunne bestemt godt have brugt endnu mere Rahim i Jelling. Der er simpelthen noget genialt ved at en etnisk-dansk sanger bruger latinamerikanske dybe reggaeton rytmer, og man syntes at fornemme, at det ikke er helt usandt, at aftenens hovedperson faktisk HAR boet i Latinamerika. Nærmere betegnet i Colombia, og kender ALT til de rytmer, som forefindes på den anden side af Atlanterhavet. Udover dem han er opvokset med fra den kurdiske side.

Synth’s og Bas fylder rigtigt meget i Tobias Rahims band og sange. Foto: Kim Søndergaard

Hele pladsen var i euforisk mode, hele vejen. Hele pladsen hoppede også med, da Rahim leverede sin Puertoricanske pendent, Dandy Yankee’s spanskesprogede rap “Gasolina” fuldstændigt fejlfrit! Kæmpe respekt! Men manden kan jo også snakke flydende spansk. Tilsyneladende også synge spansk.

Tobias Rahim og Bandet gav sig fuldt ud, og mere til. Foto: Isabella Søndergaard

Faktisk kunne Tobias Rahim det hele på pladsen i Jelling, og han kunne tillade sig det hele, og opfordrede publikum med mange tanker, hele vejen hjem. Det var en helt fejlfri præstation, som bragte ham rundt i hele verden, med rytmer fra alle kanter. Sangene var ingen i tvivl om, for Rahim selv, fik næsten ikke en tone indført af og til. Publikum, der medbragte store kærlighedserklæringer på hjemmelavede papskilte fyldt med læbestifts kys, var betaget og overvældet, og kunne hvert et ord. 

Tobias Rahim var på fra første sang, på vej ned af guldtrappen. Foto: Kim Søndergaard

At Tobias er en stor mand, var der ingen tvivl om denne tidlige aften, og aldrig har jeg da hørt sådan et multitalent og sådan en klog mand synge for mig før, i samme grad som Tobia Rahim. Man forstod så udemærket, hvorfor de skilte var medbragt.  De burde også have hyldet bandet omkring Rahim, for hold nu op de var i den grad også multitalenter. Tre hårde drenge på bas, guitar og trommer, som det skal være i et rigtigt rockorkester. De kunne dog meget mere end rock, for Tobias er ALT ved musik i overflod, og med rigtige rytmer fra bunden. Det var i den grad overbevisende. De blegnede ikke. Ved deres side, havde de også to kvinder, der vidste hvad de ville, iført lækker vokal, samt guitar og keys og korsang.

Det kvindelige islæt i Tobias Rahims band. Foto: Kim Søndergaard

Tobias Rahim med band, trådte i den grad i fodsporene på navne som Queen og Adam Lambert, Jean-Michel Jarre, Liam Gallagher og Beady Eye, og Duran Duran. Det var stort og det var magisk, og der skal meget til, når man har set en del store navne fylde den store hovedscene ud. Glem ALT om små teltscener igen, igen. 

SE MANGE FLERE BILLEDER FRA KONCERTEN LIGE HER (ÅBNER NYT VINDUE I FLICKR.COM)