I morgen er der nyt album ude fra sangeren og sangskriveren Daniel Jul, der med et vist tilløb er kommet godt afsted, og ud mod den underlige fisk, kaldet Neonfisken. En underlig fisk var jo taget som titel, men der er nu aner tilbage mod netop denne titel. Neonfisk er det nye hit! 

Et smut ud i den virkelige virkelighed. 

Daniel Jul har brugte tiden på at fordybe sig i tilværelsen, og han mestrer at få ord og iagttagelserne ud, på dette album. Ordlegene og tankerne står i kø, og med hjælp fra selveste Juncker, så går det faktisk ikke helt galt, når man lytter sig gennem dette flotte billedlige album. Der strøs løs med tanker om livet, om hvordan verden kan se ud, eller hvordan andre ser livet. Begge dele foregår også i sameksistens, eller fra en bænk i parken, foran akvariet, eller på Randis Bodega, og måske i November. Ja livet er derude, og det er en hudløs ærlig Jul, som vi får et par hemmeligheder fra, og det gør faktisk albummet ganske lytteværdigt. Det siges, at Daniel Jul er lidt fanboy agtig, når det kommer til danske sangskrivere, ala Peter Sommer og Johnny Madsen, og jeg synes egentlig godt man kan høre det lidt, men dog med et helt eget udtryk. Jeg er vild med de der personlige albums, så herfra uddeles store stjerner. Teksterne rammer lige i skabet, sammen med inspirationen og den ærlige stemme. Her er der ingen slinger i valsen, og Jeg elsker dig på trods. Eller jo, det er der faktisk, og det er faktisk en af dem man elsker. Og selvom en af sangene hedder Olsen Er Død, så er det ikke Johan Olsen (Magtens Korridorer, red) for han lever i bedste velgående, og Daniel kunne sagtens binde Nordjylland sammen med Vesterbro, og finde til Vesterbro. Der er noget Olsen’sk i ham, og synet på tilværelsen, samt det at sætte ord på det.

Melankolsk og rigtigt

Melodierne er arrangeret energisk og præcist, og de omkranser historierne (sangene) rigtigt lækkert. Det er en begejstret lyd flade, op og ned, som det skal være, når historierne er der. Alt er velspillet og arrangeret, så man aldrig bliver træ af det. Man bliver suget med ind i sangen, og man kommer genremæssigt tæt på helheden. Det med Peter Sommer er ikke skudt helt ved siden af, og den melankolske side er slående, uden det bliver for tårevædet, eller for følelsesladet. Daniels lyd er dog helt i egen ånd. Måske også lidt i Junckers ånd, men når nu han er med inde over, så gør det bestemt heller ikke noget. Det er fedt! Og ja, som ros herfra, så skal Daniel også lige have med, at der er en skjult lyd af bandet SUPERJEG, og det er udtrykt herfra og skrevet herfra,  i allerbedste mening. At man også lige smider Miss B. Haven’s VentTtil Vi SesIigen med ind over på albummet, det er super – synes – jeg. Kan man høre en smule The Beatles i diverse akkorder og lyden? Ja, det kan man faktisk, hvis man lytter godt efter. Og det synes jeg man skal. Der er en dejlig og upoleret tone over det hele, men det lyder faktisk ret så poleret i sin helhed. I ved hvad jeg mener. Og gør i ikke, så lyt med fra i morgen. I er ikke alene. 

Albummet er ude fra Target Records, fredag den 17.November.