EIK SKIBDAL OG DET MAGISKE TEATER 

Der sker magiske ting i det musikalske land. Teater, musik og gøgl, men bag hele projektet står en mand, der ikke går på kompromis med kvaliteten af det magiske musikteater. Eik Skibdal er på vej med sit debutalbum, Magisk Teater på Tredje Balkon, under navnet Eik Skibdal og Det Magiske Teater. Han har sluppet tre singler, fra hans kommende instrumentale album, og det tegner ganske lovende. 

Ske, Lettet af et menneske

For dem der ikke kender den skolelærer uddannede Eik Skibdal, men nok kommer til det fremadrettet, så er her en introduktion til manden bag det magiske teater. Eik er lidt af en gøgler, eller et multitalent. Som ung knægt i Strib ved Middelfart, startede han med at spille på sine forældres gamle stueorgel, men kunne ikke rigtigt spille nogle akkorder. Senere kom bas og guitar til, men stadig til husbehov. Bas og tangenter har Eik fuldt styr på, den dag i dag, og har op gennem tiden, spillet i mange sammenhænge på bas, men også på tangentinstrumenterne. 

Eik har spillet med mange gode musikere, og har for år tilbage udgivet et helt album, under navnet STEPP 2, hvor han spiller sammen med trommeslageren Preben Devantier, fra det legendariske danske band Steppeulvene. Bandet var en viderebygning på Steppeulvene, hvor Eik havde sat musik til Eik Skaløes digte, med tilladelse fra Skaløes søster. Et album, som blandt andet var gennem den side. (Åbner nyt vindue, red.)

Herudover er Eik et stærkt musikalsk øre i sin helhed, og det høres også på Eik Skibdal og Det Magiske Teaters første tre udspil. Eik har desuden spillet i et coverband, der spillede The Doors, og her spillede han bl.a sammen med undertegnede skribent. Tilgangen var, at sangene skulle læres på orgelet, og bassen skulle sidde lige i skabet, som helten Ray Manzarek. Alt sammen håndspillet efter gehør, med venstre hånd på basorgel, og højre hånd på den melodiske del, samt soloerne. Det sad lige i skabet! Han er også en drivende kraft i Tom Waits coverbandet Reeperbahn, hvor tangenter og harmonikaerne passes. Herudover sprang han til, da undertegnede skulle spille på Strib Vinterfestival engang. Hjertet banker for musikken. 

Konfettikanonen

Når vi er inde på Steppeulvene, så spiller Eik også sammen med selveste Stig Møller, som spillede guitar og var bærende kraft i Steppeulvene. Hans plads på bassen, giver en del til Stig Møllers koncerter. Både som Steppeulvene, eller som Stig Møller band. Eik kan også springe til, hvis der er behov for afløsning. I det hele taget er der så meget energi i Eiks musikalske verden. Der er faktisk så meget energi, at Eik i flere år har ladet op til debutalbummet, som netop har rundet hele tre singleforløbere. Det kommende album, Magisk Teater På Tredje Balkon, har været på vej i mange år, og det er komponeret når tiden har været til det, og når det har givet mening, at fordybe sig. Det er indspillet løbende, med en hånd på klaveret, en på bassen, eller på en slags slagtøj. Hertil kommer violin, guitar, trommer, og meget andet, hentet udefra, og nu samlet i et band. Der har været god musikalsk talent og hjælp inde over, men ellers har Eik arbejdet selvstændigt med tonerne, rytmerne, flyttet akkorder, samt slettet og genoptaget de melodiske numre.

Der er virkelig lagt en stor kraft bag samtlige melodier, og der er helt sikkert sendt tanker til diverse store musikere op gennem tiden. Tredje singlen er en stille sag, men debuten var ren konfetti. Det er det Eik han kan, og det er en fornøjelse at lytte. Nogle gange findes skæve lyse hoveder, og seriøse hoveder. Når man kombinerer begge dele, så får man et ydmygt resultat, men en fornøjelig og større lytteoplevelse. Hvornår albummet lander i sin helhed kan i følge med i på Facebook, via Eik Skibdal og Det Magiske Teater. Her kan i også finde links til de første numre, samt en visuel del. Det er smukt, det er bestemt ikke hverdag, og det er en genre, der ikke lige ligger øverst på playlisterne, men det skal nok komme. Respekt for håndværket og håndspillet musik! Der er hyldest og livsglad rytmik, og det er godt skåret, so far. Hele det magiske teater er i øvrigt snart klar til, at erobre de danske spillesteder og er gået i øvelejr, forlyder det.

Lyt første singlen lige herunder