Ikonet Kim Larsen, behøvede ingen præsentation, da han entrerede hovedscenen i Middelfart, iført sin stok og store glade smil. Der blev sagt et par vise ord fra manden selv, da han satte sig i sin tronestol og greb sin lækre gamle Gibson guitar, og gav en solosang, inden bandet kom på.
Jeg har ikke fået set Kim Larsen ordentligt, siden han begyndte at sidde ned under sine koncerter, så derfor var det også helt specielt, da manden alene fik hele scenen fyldt ud, kun med hans skønsang, og fik store dele af den fyldte koncertplads, til at gjalde med. Det er der virkelig ikke mange der kan, men nu er det jo også Hr.Larsen vi snakker om. Alene, men ikke forladt, kom den unikke stemme flot igennem åbningssangen, i samstem med publikum, og dernæst kunne kong Kim, præsentere et utroligt stabilt og velspillet band, som gik op i en større enhed , omkring kongen, og sangene. Bandet spillede en stor rolle, uden at overskygge alt, og de kendte ikke mindst sjælen i sangene. Man ved også, der kræses om publikum, når alle på scenen stiller op, iført vintage instrumenter, en lydhør, samt en let arbejdsom måde, at gribe Larsens imponerende sangskat an på.
Larsen så ud til at nyde hvert et øjeblik, selvom han jo efterhånden er en ældre men flot herre, med 50 års virke på bagen, og han havde virkelig strammet sig an, med hensyn til udvalg af musikere og hit på hit, kombineret med de mere sjældne og fine sange. Der er naturligvis ingen koncert med Hr.Larsen, uden kommentarer om det danske samfunds generelle kvalitet, og sangene i sig selv, sagde måske det meste, men hovedpersonen råbte også op, og der var samtidig pæne ord med, om Middelfart og denne skønne koncertplads, der er plantet lige imellem en skov, Lillebælt og, broen der rockes under.
Denne skribent kan sagtens huske koncerter med Larsen, fra dengang han stod op, og selvom han nu sidder ned, er der altså stadig knald på det danske musik ikon, og ditto på publikum, som rockede og skrålede med, lige fra foden af scenekanten, til den anden ende af den flisbelagte våde plads, hvor teltscenen tårnede sig op. De røde lamper blev hængt ud til udsolgt, netop som Larsen spillede, og det virkede faktisk som om, at mange var kommet for at se netop ham, men naturligvis var dagen spækket med lutter gode danske navne. Det var dog et ganske godt træk, at Rock Under Broen, havde booket Kim Larsen i år, for han passede perfekt ind, lige der hvor eftermiddagsbranderten havde lagt sig, for mange af de fremmødte.
Kim Larsen kan endnu, og han skal være mere end velkommen til at kigge forbi Middelfart igen, især når han tager lutter hits og evergreens med, som giver publikum en indlevelse og oplevelse på samme tid. Larsen er unik, og alt fra Gasolin til solobagkataloget, syntes ganske velpoleret, denne tidlige aften i Middelfart. Manden er og bliver folkelig, sangene er for længst blevet folkeeje, og det hele blev bare præsenteret på en måde, så man måtte knibe sig lidt i armen, evt. trille en tåre, og om ikke andet tage en stor tår af øllen, med mindre man er skribent! Sidstnævnte var der mange der gjorde, og utroligt nok, var de fleste ansigter på pladsen, vendt mod scenen, og der gik heldigvis meget mere sang, end snak i den.
Tak Hr. Larsen, der er kun en som dig, kopier eller ej!
