Af Kim Søndergaard

Hvad er der med den eftertænksomhed? – Lad mig nu komme med!

Sådan vil jeg beskrive det nye album fra Oui Mari, som rummer mange dybe aspekter og stillingtagen.

Bag Oui Mari, står sangerinden Marianne Søgaard, som i 2008 udgav sit debut album og nu er hun klar med opfølgeren – Små Beskidte Øjeblikke.

En modig rejse

Der åbnes godt op på første skæring, som i øvrigt også er titelsangen fra albummet. En slags 1-2-3-4, hop med på rejsen, hvis du tør! Men hele albummet ligger op til, dengang vi ikke nåede med den gule ubåd i 1969, så vi maler den blå og stævner ud atter engang. Det er jo prøvet før, også med Noas ark, men den bliver der nu ikke brug for her og så er det hele endda på Dansk.

For at blive i det våde element, så dukker der ord som mytteri og dybt vand op til overfladen undervejs. Godt nok bliver vi oversvømmet med indtil flere genrer igennem albummet, lige fra den tilbagelænede og bluesede duet ”Knæ På Dit Hjerte” – Hen over det jazzede, via sangene ”Se ud på Februar” og ”Bittersødt” – Hele jazzelementet i netop de to sange, minder mig om en blanding af Latinamerikanske rytmer og teknikken fra bandet The Doors og det gør bestemt ikke noget, det er friskt og godt tænkt, selvom det måske ikke ligger lige for. Man drukner ikke, selvom der bliver satset lidt.

Hvis vi bliver lidt i ubåden, så kunne den sagtens være påmønstret, et sted i den mexicanske golf, for der er masser af plads at navigere på og musikalsk set, er det jo et område med stor bredde og vi kommer langt omkring på dette album. Der bliver tænkt som en gal og søgt efter en kurs, men pladsen gør, at vi kommer sikkert i havn, selvom vi af og til befinder os et stykke fra orkanens øje , når vi af og til stiger op til overfladen.

Sopranens gode hold

Oui Mari, rummer lidt af den sopran, som engang sang bulgarsk kormusik. På albummet, får vi dog ikke så meget af det, men til gengæld får vi masser af det hun også kan. Ingen tvivl om, at Marianne kan synge både det stille og det hårde og hele vejen igennem albummet, svinger det faktisk overraskende godt. Hun gør brug af teknikken, endda også når vi er helt ude på planken. Hun mestrer både folk, den trashede stil og den stille eftertænksomme sang.

Jeg fristes til at sige, at Marianne til tider kan minde lidt om den vilde side af Annika Aakjær, hvilket nok kræver en nærmere forklaring.  I 2009, blev ”The White album” af The Beatles, opført i Forum Horsens og her sang Annika sangen ”Why Don’t We Do It In The Road” – Fantastisk sang!  Det er kun dejligt, at vi har nogle sangerinder her i Danmark, som stadig tør at smide hæmningerne og gøre det man kan og vil og her er der ikke en finger at sætte hos Marianne, heller ikke på teksterne. Har man noget på hjerte, så skal det ud.

Besætningen på denne rejse, som albummet Små Beskidte Øjeblikke er, ved præcis hvilken plads de har fået nu og her. Guitaren får lov at lege lækkert meget hele vejen. Trommerne er bund solide, selv når vi er omkring folk og singer-songwriter genren og så er jeg bare vild med det jazzede element i orgelet og bassen.

Det er altid svært, at følge op på en debut, men denne svære toer gør mig nu tryg.