Der var overvejede og store armbevægelser, samt knyttede næver for fred, da Nik og Jay spillede på den grønne scene i Aarhus. Nok er deres vedholdende fans blevet ældre, og nok er Nik og Jay også blevet mere modne med årene, men pigehvinene og skrigene, dør aldrig ud når de herrer entrerer scenen. Ja der var sågar granvoksne mænd, som rakte armene i vejret indtil flere gange.

ROCK ATTITUDE

Der hersker vel ingen tvivl om, at Nik og Jay tit skaber store debatter i blandt folket derude, og jeg skal da også gerne indrømme, at jeg ikke selv lytter ret meget Nik og Jay. Det er ikke fordi, at jeg ikke kan lide Niclas og Jannik, og det er ikke fordi de mangler kvalitet og overbevisende kraft og fede sange, men det er nok bare fordi jeg er mere til guitarrock. Jeg elsker faktisk Nik og Jay og må tage hatten af for deres måde at agere på. Det gav sig også til udtryk, da jeg indfandt mig til koncerten i Aarhus. Nok lytter jeg ikke så meget til drengene, men jeg bliver virkelig blød i knæene, når de sender deres sange og musik, direkte ud til folket. Igen måtte jeg sande, at de to arbejder for deres fans, og for dem der gider lytte. Det er ikke bare rytmer, og musikerne omkring Nik og Jay er fantastiske. Jeg er især vild med måden, hvorpå deres sange får så meget mere virkning og slagkraft, når de sætter strøm og fuld effekt på den elektriske guitar, når trommerne er live, og når bassen er spillet nu og her. Det skal Niclas og Jannik have. Deres hold er pisse dygtige, og de har knoklet for at underholde og fastholde publikum, som blev hyldet og involveret hele vejen igennem, i Aarhus. Det var ikke bare pop i Aarhus, det var en oplevelse, som blev hjulpet godt på vej, af en vis form for rock attitude og lydbillede. Jeg bed især mærke i Anderssons guitar, og det var fedt og meget velkommen.

BUDSKABET HOLDER STADIG
Det er tydeligt, at Nik og Jay er mestre ud i historieformidling. Noget virker overfladisk, men meget mere virker også stadig troværdigt. Troværdigheden var hurtigt tilstede i Aarhus, hvor sætlisten var godt blandet, og nye som gamle hits, kom rullende ud over scenekanten. Jeg kender hardcore truckere, som elsker at lytte til Nik og Jay, og jeg kender folk fra historien om, at dem man møder på vej op, møder man på vej ned. Det sidder absolut fast, og i Aarhus var det ikke kun Boing Boing, men moden seriøsitet. Man kender teksterne, og nogle bliver stærkere og stærkere, hver gang man hører dem. Når man ikke hører dem så tit, så virker de bare endnu stærkere. Publikum var vågne, og med under hele koncerten, og ville vist gerne have haft endnu mere end det blev til, da den obligatoriske konfettiregn blev fyret af, hen imod finalen. Finalen var fed, men egentlig kan man faktisk også sige, at Nik og Jay nok synger om dyre biler og bling bling, men samtidig husker, at vi alle er lige og vi ikke må glemme sammenholdet og næstekærligheden. Modenheden bliver større og større i deres sange. Deres sange kan spejle sig i ansigterne på deres publikum, og det gjorde det også denne tidlige aften i Aarhus. Hvis man kan få 20-30.000 personer til at lytte og være opmærksomme, så lykkes missionen til stadighed. Det lykkedes denne lørdag, også selvom der er kommet mange andre gode sangere til, siden Nik og Jay var unge superstars. De er stadig superstars, ingen tvivl om det. De kan synge, og de kan det shit, at banke et seriøst show op. Der manglede ikke noget, i Aarhus by Night.

Se flere billeder under artiklen eller det fulde set lige her via flickr.com