Af Kim Søndergaard
De fleste kender ham nok, som Kevin fra American Pie filmene. Senest har skuespilleren Thomas Nicholas, været på det store lærred, i hovedrollen som ung Walt Disney. Udover at være Hollywood skuespiller, er Thomas også sanger, sangskriver og musiker. I disse dage er han aktuel med et sprit nyt studiealbum, sammen med Thomas Nicholas Band – TNB – som har fået titlen Security (LP)
BANGE FOR SIKKERHEDEN SELV
Der er rigtigt meget musik om kærlighed, men selvom vi har hørt det før, kan man fra åbningsnummeret The Bet , sagtens lære en smule mere, når Thomas sender det evige manuskript ud til os. Han taler ærligt til lytteren og skjuler ikke at han til tider er skræmt af, hvor hurtigt et parforhold og venskaber kan bygge bro og hvor lidt der skal til, for at smadre det hele. Kommentaren er endda direkte, hvis man lader stå til og bare lader det flyde ud mellem hænderne, som fint og flygtigt ørkensand. På den anden side, så skal man heller ikke blive skræmt og bange for hverdagen, for man lærer så længe man lever og det er sangen, Don’t Stop, et godt eksempel på. Thomas Nicholas, fremfører hele spekteret af det gamle ordsprog – To be, or not to be. Han er meget troværdig at lytte til, hele vejen igennem albummet, og i disse præ-valgtider, sætter man ekstra pris på ærlighed. Tyvstartet dansk valgkampagne eller ej, så kommer man bare længst med åben ærlighed og tosomhed. Det høres denne gang tydeligt i Thomas Nicholas tekster, der har fået tilført ekstra energi, som et perfekt og kontrolleret liftoff, fra de gyldne tider med rumfærgerne, hos NASA.
PRÆCIS SOM EN SPEJDER
Thomas Nicholas er selv guitarist. Han spiller både akustisk og elektrisk, når han skriver sine sange, og har igennem årene forstået at finde en lyd, som passer genialt ind i de tanker han gør sig. Hele det musikalske setup passer behageligt godt her i 2015 og har, i forhold til de forgående albums, selv promoveret dette fuldt ud, uden et pladeselskab i ryggen. Faktisk er det simple setup, af og til forfriskende! Der er over de senere år samlet et fasttømret band, hvor alt værktøj dækker mere end nok over de faste pladser. Det er lige så solidt, som en dedikeret spejdergruppes tømmerflåde, på overlevelsestur. Bandet, som består af 4 medlemmer, inklusiv forsanger Thomas, er virkelig spillet godt sammen over de senere år, og alle knob gælder. Trommerne er gennemtænkt og alle guitarer, inklusiv forsangerens, sidder lige i skabet. Den dybe, og til tider euforiske, bas virker betagende i hele historien og leger med lytteren i en sådan grad, at man næsten er nød til at tjekke sit blodtryk. Det hele lever og pulsen er der, lige nu og her. Det hele har bestemt været et kollektiv i studiet, hvilket også høres tydeligt på albummet. Bandet drukner aldrig historien, selvom de skal over oceaner af vinkler, fra den almindelige mands liv. De drukner heller ikke i det ærlige budskab fra forsangeren, der fører an uden redningskrans.
EN BØLGE AF FÆLLESSKAB
Albummet fader ud med sangen The Wave, og netop dette album er blevet til, ved hjælp af en bølge af fællesskab. Over 200 ”Pledgers” har været forbi pledgemusic.com og givet et ukendt beløb til indspilningerne, hvor alt overskud gik til et børnehospital. Pledge fænomenet kendes i Danmark, bla. fra Tina Dickow. Man kan på en måde sige, at publikum bestemmer om der skal indspilles nyt materiale, og hvordan det skal påvirkes. Samtidig får de som giver, også lidt eksklusivt materiale med. I sin fulde helhed lyder udspillet, der indeholder 10 tracks, virkelig lækkert. Jeg bliver fanget af Security albummet og sidder fast i nettet, som M/S Pledge TNB har sat ud. Dette album er en opfølger på EP’en af samme navn, men i den senere tid har pledgerne kunnet købe albummet på vinyl og CD. Det krævede selvfølgelig, at bandet kom i hus med deres kampange og fik rejst pengene til det, og nu er det her så. Der var stor releasefest i Los Angeles, onsdag aften og fredag fortsatte bandet videre til England.
Albummet er desuden ude på Spotify, hvor Thomas Nicholas tidligere udgivelser også er at finde. Security LP bliver fulgt op af en tour i det kommende år, der bringer bandet forbi en del spillesteder i Danmark i 2016.