Der er sommer på vej, og her et stykke fra Bjergene på Mols, stod Poul Krebs og Michael Falch på den store teltscene, på Jelling Musikfestival, og delte løfter ud. Løfter om, at de ville en bedre og fredeligere verden, lige der midt på scenen, sammen med deres band.

PISTOLEROS

Det startede som i en god gammel John Wayne film, hvor bandet betrådte den tæt pakkede scene. Det var KrebsFalchs dygtige venner og medmusikanter. Bandet indledte filmisk med, at gå på scenen og spille et udfordrende og friskt tema, som passede fantastisk godt til de flotte gentlemen Krebs og Falch, der kom duelerende ind på scenen og så hinanden lidt an. Hver især iklædt to ens sort/hvide Martin guitarer, hængende lodret ned fra kroppen, som to pistoleros, klar til duel. Koncerten var også en slags duel, hvor to mænd med hver deres baggrund, mødes for at forenes, hvis de kan. Det kan jeg godt afsløre, at KrebsFalch godt kunne og kan. De herrer, som et mere end prop fyldt telt, var kommet for at se, har begået et enormt anmelderrost album, som publikum også har taget godt imod, og det delte de flittigt ud af. Men hvad skete der så før det øjeblik, hvor de kunne enes om at lave et fælles album? – Jamen der skete jo det, at de faktisk blev venner for mange år siden, og naturligvis smiler og hilser man pænt på publikum, når de er mødt talstærkt op. KrebsFalch bukkede hovederne i respekt, indtil flere gange under denne koncert, og allerede inden det begyndte, og efter duellen, fik publikum store velkomne smil og tak! Det kan undertegnede rigtigt godt lide, når der udøves respekt for hinanden.

TERAPEUTISK

KrebsFalch har virkelig fået samlet et godt band omkring sig, der solidt og grundigt, opfylder alle pladser i de fælles sange, samt i Krebs og Falchs egne personlige sange. De to rock og pop sangere, har nu også brugt musikerne igennem mange år, så det var nok ikke overladt til tilfældighederne, og det er bare klasse. De er glade sammen, og bandet er glade for de to danske toneangivende koryfæer, som Krebs og Falch jo er. Man kan ikke fornægte, at de havde taget en sand hitparade med, til at støtte op omkring det fælles album, Tomandshånd, for de havde virkelig udvalgt hver deres skønne perler til Jellings publikum. Krebs blev mest til dels, på hans skare af halvakustiske guitarer, men naturligvis skulle Falchen over og spille på hans trofaste tjener, af en Fender Stratocater guitar hen ad vejen. Den er slidt og den er fed! Men soloerne og sangene er ikke slidte, og lød nærmest fornyende fra begges side. KrebsFalch elsker Danmark, og livet, og med denne nye skive i hånden, samt et kæmpe katalog af hits fra skufferne, så kan det ikke gå galt henover resten af sommeren. Man blev virkelig smittet med fornyende energi, efter at have været i god terapi, hos de to musikalsk bevæbnede pistoleros, KrebsFalch