MAGTENS KORRIDORER – JELLING MUSIKFESTIVAL 2016

Magtens korridorer var magiske i Jelling. Foto: Kim Søndergaard

Der var ikke mange korridorer at slippe ud fra, da Rasmus, Niklas, Terkel, Johan og Anders fik pakket publikum godt sammen, på den store teltscene,søndag eftermiddag på Jelling Musikfestival.

MAGISK FORANDRING

Det var vist en high risk koncert, for bag sikkerhedshegnet, blev der spottet indtil flere samaritter og vagter, selvom Magtens Korridorer nu faktisk er nogle ganske venlige og stille mennesker, af udseende! Koncerten blev præsenteret af Frank Megabody, som ynder at banke igennem med bandet, men i år skulle det være anderledes, blev der annonceret fra scenen i Jelling. De havde lavet en gentleman aftale om, at der i år var fri bar ved backstage vandhanen, og plads til festlig hygge. Måske er de herrer i Magtens Korridorer, blevet ældre og noble mennesker de senere år, eller måske har de været på kurophold! De entrerede i hvert fald scenen som et transformeret band, hvor spilleglæden sjældent har stået skarpere. Der var naturligvis plads til en skål med publikum, men denne tidlige aften i Jelling var det som om, at noget var forandret, og alt bare klappede, da alt det vi kender, blev spillet.  Jeg har sjældent set et så velspillende Magtens Korridorer, men måske var det også fordi, at vi alle havde savnet dem ude på græsmarkerne i festival Danmark. Det var pænt og poleret rock, iklædt den sædvanlige energi og begejstring og så alligevel en hyldest til den rigtige beskidte rockmusik. Der blev nu også plukket af de forbudte frugter!

Magtens Korridorer, Teltscenen, Jelling musikfestival. Foto: Kim Søndergaard

SMITTENDE ROCKMUSIK

Det kan godt være, at der var rock, modenhed og eftertænksomhed, og velfriserede musikere på scenen, men publikum kender deres band og kender deres krav til en rigtig fest med Magtens Korridorer. Bandet har for nyligt været på en mindre jubilæums turné, med albummet Friværdi, og derfor var så mange nok også mødt op, fordi de håbede på en god portion sange fra dette album, nu hvor bandet gik på græs. Dengang var der run på biletterne, så de der ikke fik plads dengang, havde sikkert MK abstinenser, og havde vist lige taget et par venner, eller to, med. Teltscenen var fyldt til bristepunktet, og der blev meget, meget, meget varmt inde under teltdugen. Så lang som teltet var, så mange stod der vist også udenfor denne eftermiddag. Alle ville se Magtens Korridorer og lytte til deres vise, og af og til spøjse ord.  De der stod bagerst kunne se et stort transformeret lysshow og et lige så transformeret band, give den alt, hvad de havde.  Alle de udvalgte sange som bandet havde med, stod virkelig godt til de grønne, gule og blå farver, som de medbragte store spots på scenen udsendte. Der skal blus på en koncert med Magtens Korridorer, og i mange perioder var det som at medvirke midt i bandets musikvideo, Kom og Mærk. Publikum kom og de mærkede virkelig bandet! Det var faktisk til tider svært at se, om der var en trommeslager med i bandet, da ham Anders blev opslugt af lyset og mure af scenerøg. Men Anders VAR med, og der blev absolut banket igennem bag trommerne på midten af scenen. Det er jo ikke fordi man ikke kan forandre sig, rykke sig lidt som band, og ikke stadig kan holde fast i det kæmpe energiniveau, som man har haft i de sidste mange år. Magtens Korridorer var smittende og herligt forandrede. Altså til den gode side. Det var magi og jeg kunne lide det!

Magtens Korridorer, Teltscenen, Jelling musikfestival. Foto: Kim Søndergaard
Magtens Korridorer, Teltscenen, Jelling musikfestival. Foto: Kim Søndergaard
Magtens Korridorer, Teltscenen, Jelling musikfestival. Foto: Kim Søndergaard
Magtens Korridorer, Teltscenen, Jelling musikfestival. Foto: Kim Søndergaard
Magtens Korridorer, Teltscenen, Jelling musikfestival. Foto: Kim Søndergaard