NIKLAS SCHNEIDERMANN – DET BRUUNSKE PAKHUS

Niklas Schneidermann gik live med solodebuten Runaway. Foto: Kim Søndergaard

For ikke så længe siden, havde jeg her på siden en podcast snak med Niklas Schneidermann, som debuterede med sit soloalbum. Runaway er det tituleret, og naturligvis skal man følge op med koncerter, når man udgiver sit allerførste soloalbum, nogensinde, så derfor livedebuterede Niklas Schneidermann denne lørdag, i det Bruunske Pakhus i Fredericia.

VENTETID

Der var ikke fuldt hus i Det Bruunske Pakhus, men der var meget dedikerede fans tilstede, samt nysgerrige og garanteret kommende fans af Niklas, som soloartist. Niklas og det i alt 5 mand store backup band, kunne ikke vente med at komme på græs med det nye Runaway album, så aftenens koncert, var lidt spontant arrangeret, men faktisk overhovedet ikke spontan i afviklingen, for alt synes studeret ned til sidste detalje. Jeg har oplevet mange koncerter i Fredericias hyggelige og førende spillested, både med fuldt hus, og med knapt så mange besøgende, og denne aften vil bestemt stå som en af de bedre koncerter i det gamle pakhus, også fordi Niklas og hans band vil detaljerne. Ham den glade Niklas Schneidermann er ikke bare guitarist i Magtens Korridorer, selvom han elsker sit hjertebarn og spilleglæden derfra, for han har haft noget på hjerte i mange år, og det skulle bare ud, lige her og nu, og det kom det virkelig også. Denne Juni aften i pakhuset, skulle vi alle høre hans tanker og historier fra hans debutalbum, og det fungerede og styrede igennem hele aftenen, hvor alle blev til sidste fløjt og ikke løb væk. Niklas kan og vil det her, og det kunne man både se og høre. Historierne blev lettere udpenslet, og nogle ville han gerne have, vi selv tænkte over, og sådan fungerer en koncert absolut på bedste vis. Alt skal være åbent, men stadig timet og tilrettelagt, i bedste Olsen banden stil. Denne aften lykkes det dog, at gennemføre kuppet, med brede smil fra scenen, og endnu bredere smil tilbage imod scenen, fra publikum.

Søren Mikkelsen har været medproducent på albummet, så han er naturligvis med live. Foto: Kim Søndergaard

SOLIDT

Dette var en stor live generalprøve for bandet, men det kunne man absolut ikke se. Bandet og Niklas var på og klar fra første sang, og levnede ingen tvivl om, at nok er det hele nyt, men alle har erfaringen med. Jeg har før været til en slags produktionsøver hos bandet tv-2, hvor de ligesom gjorde sig klar til en kommende turné, og i samme stil, var dette også lidt en produktionsøver for den Runaway turné, som Niklas og bandet drager ud på, til efteråret. Holdet denne aften i Fredericia, bestod bla. af Søren Mikkelsen på bas, som også har produceret Schneidermanns solo debut, og man kunne bestemt godt høre, at de to har finpudset, redigeret og snakket detaljer, undervejs i indspilningerne. Det blev nemlig på fineste vis, overført til liveudgaven af Runaway albummet. Vi fik de fleste sange, og så var der også en solid svensk vise med denne aften, samt en smuk, finurlig og tysksproget udgave, af titelsangen Runaway. Hvis denne udgave af en slags produktionsøver, koncertform, samt bandets nuværende form holder ved, så er der bestemt noget at se frem til, når efteråret melder sin ankomst. Og til efteråret, vil jeg varme mig med tankerne fra denne aften i Fredericia. Jeg kan godt lide Magtens Korridorer, men dette her er et personligt projekt udenfor nummer, fra Schneidermanns hånd, og det er der heldigvis blevet plads til. Det foregik i havnebyen Fredericia, men man kunne lige så godt, have befundet sig i et pakhus, i havnebyen Liverpool. Det var bette Liverpool for en aften, og det var smukt.

Der blev naturligvis sagt pænt god aften til Det Bruunske Pakhus. Foto: Kim Søndergaard
De fremmødte var vidne til et følsomt og personligt projekt. Foto: Kim Søndergaard
Der var Liverpool over det, i Det Bruunske Pakhus. Foto: Kim Søndergaard
Begejstringen ville ingen ende tage, og var stor hos bandet, under denne snig live premiere. Foto: Kim Søndergaard