RADIOHEAD – OKNOTOK 1997-2017

RADIOHEAD OKNOTOK boks. Fotoinstallation : Kim Søndergaard

Radiohead er idag ude med nyt album, som dog ikke er så nyt igen, da der er tale om OK Computer fra 1997, som er blevet remastered og har fået tilført ekstra tracks, hvoraf nogle er uudgivne, og andre er B-sider. Det holder hele vejen igennem.

Tilbage i 1997 stod Radiohead for, at skulle udvælge 12, ud af knapt 23 indspillede sange til OK Computer, og på dette OKNOTOK (OK Computer 1997 – 2017) album, er de fravalgte sange så endelig kommet med, og nogle er aldrig hørt før på album, men dog live.
De tre tracks, I Promise, Man Of War, samt Lift er hidtil uudgivne sange, som er helt i tråd og ånd med selve det originale album, OK Computer, og det er en fornøjelse at høre de herrer i Radiohead, vende tilbage til bagkatalogets oprindelse. Når jeg skriver at det er en fornøjelse, er det fordi, det klinger virkelig godt i mine ører, og kendetegner Radioheads basiskryderi, i den efterhånden sammenkogte ret, som Radiohead er blevet på deres “gamle” dage. Misforstå mig ikke, for jeg er absolut vild med sidste studiealbum, A Moon Shaped Pool, samt hele universet som det spinder omkring, og jeg elsker det nyere udtryk, som bandet har fået over årene. De har altid udviklet sig positivt når tid er, men det er forfriskende, at lytte disse gemte og 20 år gamle optagelser, der nu ser dagen lys, på albummet OKNOTOK (OK Computer 1997 – 2017)

Bog, Notesbog med tekstudspil, samt kassettebånd med sjældenheder m.m, er en del af denne flotte boks.
Foto : Kim Søndergaard

Albummet rummer i original udgave 12 sange, og på dette 20 års jubilæums album, er der udover de tre “nye” ovennævnte sange, fundet plads til 8 friske remaster B-sider. Disse B-sider er knapt så interessante, da det uhørte og skjulte, altid sætter sig bedst fast og det er det fængende, når der kommer nyt fra Radiohead, som man ikke har haft i favnen før. Det er dog naturligvis interessant at genlytte B-siderne, som nogle lyttere måske ikke har hørt, og sangtitler som A Reminder, vil man måske nikke genkende til, hvis man har den Japanske single udgave af Karma Police, fra OK Computer albummet. Sangen Lull lyder måske også bekendt for den hengivne fan, da denne sang var at finde som B-side, på den tyske singleudgave af sangen No Surprises, og sådan kan man blive ved 8 gange!
OKNOTOK er bestemt kræs for øregangene, også fordi de gamle bånd er digitaliseret og alt er hevet ud af masterbåndende, og det er kræs for de dedikerede fans, og for de lyttere, som generelt har en svaghed for Radiohead, og som synes godt om mesterværket OK Computer, og har dette album på deres liste, over ikoniske albums igennem tiden.
Det er bestemt en fornøjelse at lytte, og genlytte OK Computer i denne OKNOTOK udgave, også når man tillægger de 3 helstøbte gamle sange, som er tilføjet, og som har set dagens lys.  20 år er gået, på godt og ondt, og lige her er det hele gået rigtigt godt.

Herunder får i de tre nye sange, samt en video fra en af de nye sange. Hele albummet er ude idag som fysisk vinyl, cd, download og stream. Hertil kommer en deluxe vinyl boks udgave i juli, som også rummer et kassettebånd, med demoversioner fra OK Computer.