ASGER TECHAU – DESCENDENCE

Asger Techau er klar med nyt album. Foto: Kim Søndergaard

Asger Techau, trommeslager i bandet Kashmir, står atter engang på egne ben. Den multiinstrumentale musiker, har netop udsendt nyt album, efter er par ganske fine EP udspil, Waves og Time. På dette nye udspil gør han klart, at han har rigtigt meget mere på hjerte, når det kommer til electro-pop, iført yderst fint guitarspil.

Surround sound

Der er ingen tvivl om, at Asger Techau, har arbejdet hårdt i de senere år, og nu er han klar med endnu et longplay album, som formår at løfte guitar-pop verdenen til nye højder, men samtidig har Techau også skabt sin helt egen lyd. Det lyder af Techau, hvis man har været med fra starten, men samtidig er der også plads til nye takter, nye fine akkorder, og skalaer. Skalaen for fin electro-pop, bliver ikke sprængt, men der er plads til leg og nye tiltag, og det er lækkert! Der er genganger sange, fra de to seneste EP’er, men det er jo også oppe i tiden, at udgive en EP, og dernæst et fuldt album. Dette er bestemt en fuldendt samling, af tidligere sange. Men der er såmænd også blevet plads til fire nye smukke sange, og det er en stor fornøjelse, at Techau har kræset om lytteren, fordi han kan, og fordi han vil det her. Man får en kæmpe overvældende gave, i form af en slags surround sound. Det er som altid rigtigt lækkert samlet op, og produceret. Simpel lyd, og så alligevel meget raffineret.

Harmonisk

Det er enormt befriende, at lytte til teksterne og musikken på Descendence, da Asger Techau er en befriende fri fugl, når det kommer til udformningen af selve teksterne. Og så forstår han virkelig, at ramme universet omkring hans sange, når der kommer musik ind over. Man får den fulde pakke, og sangmæssigt ligger han på en behagelig god frekvens, lige ud til lytteren. Måske er der ikke tænkt så meget på lytteren, når teksterne skal ud, men i sin helhed, kommer de personlige budskaber ud, og man klæbes til højtaleren, når man lytter. Der er et enormt dejligt flow på dette album, og teksterne synes at blive skarpere og skarpere med årene De har dog altid været enormt nærværende. Det er så harmonisk, som det kan blive, og det er blevet så fint. Det er profession på højt plan!

Asger Techau under koncert i Fredericia. Foto: Kim Søndergaard