Det københavnske videnskabsorkester Magtens Korridorer, gik på scenen i silende regn og blæst, men de elsker Middelfart, sagde forsanger Johan Olsen, fra den store scene under broen. Og bandet lagde sig bestemt ikke ned, selvom publikum så let trætte og våde ud.
Skal et band spille og holde hovedet oppe på festivalgæsterne når de er våde og nedtrykte, så er det bare Magtens Korridorer, hvilket også gjorde sig gældende i Middelfart. De involverer publikum i en sådan grad, at man glemmer regn og rusk og rider med på eventyret for drømmerne, og overgiver sig. Bandet havde medlidenhed med publikum, og publikum elskede det, i takt med, at koncerten blev gearet op.
Magtens Korridorer har en tysk lydmand, så der var ordentlig tale fra guitarist Niklas Schneidermann. Guitar! Lauter! Bitte! Han elsker at lege, han elsker høj og loud guitar, og det fik han. Jeg er vild med det, selvom resten af bandet synes han fører sig lige rigeligt frem. De er så kærlige i Magtens Korridorer.
Der var bestemt et oplagt band, men teknikken var ikke lige så oplagt, men der kom hurtigt styr på det, og når man er magtens korridorer, så finder man en vej ud og videre med festen. Respekt herfra! Respekt fra publikum. De drenge kan bare deres pis, og de tager det hele stille og roligt, som tingene kommer, og de virker bare så selvtilfredse.
Sætlisten var fyldt med de klassiske sange, og det gjorde bare regndansen endnu federe. Bandet havde tilbedt solen, men den kom først da det var for sent. Dansk festivalsommer, som det nu er og bliver. De tilbad og udødeliggjorde også Kim Larsen, og det var så smukt der i den spæde aftensol, der til sidst kiggede gennem skyerne.
Vi fik det hele denne tidlige, såkaldte, sommeraften, og vi fik også nyt! Hvis D-A-D’s nye sange lige skulle trænge ind, så var det her modsat. Jeg syntes de nye sange kom godt med ind i kampen, og de er jo også ventet med spænding. De skal nok blive til noget.
Rock Under Broen, er Magtens Korridorer land. De har hjemmebanefordel med 7 optrædener, men de er og bliver også husorkesteret over dem alle. De forstår at skramle en gennemspillet sætliste sammen, og lade os allesammen deltage. Jeg glemte mine halvt frosne sommerfingre og tæer et øjeblik, for rocken pumpede rundt, i evige skønne cirkler, mod pladsen, og i min krop.
TAK Magtens Korridorer. TAK, Rasmus, Anders, Therkel, Niklas og Johan!
