Der hersker ingen tvivl om, at frontmanden fra bandet Radiohead ved hvad han vil, og hvad han kan. Det viser han på sit nye soloalbum, hvor Thoms udtryk kommer til sit rette. 

Det er en del år siden, at Thom Yorke udgav helt eget solomateriale, i form af albummer Eraser, og selvom der er et enkelt udspil imellem, hvor Yorke lavede et fil soundtrack, så er dette nye album en rigtig lækker opfølger til Eraser albummet, som har godt og vel et årti på bagen. Man kan sige, at Thom er Thom, og der er intet nyt under radiohovedets transistor. Og så alligevel.

Man kan synes, at det hele lyder af det samme, men lige præcis her tager man fejl, da Thom ikke er helt ubeskrevet ud i elektro universet, hvilket man også hører ofte, på de senere Radiohead udspil. Men Mr. Yorke har en ualmindelig god måde, at få lytteren holdt igang, og holdt sit eget varemærke op, når han går solo. Han kan noget med musikkens helt store kontraster og tonelejer. Var det kuglelejer, så kørte de som smurt, uden en eneste lille my af en ridse. 

Manden er genial, når det kommer til at rykke i de mange knapper, som en mixerpult rummer. Han er også ivrig DJ rundt i verden, og så spiller han live med meget af sit materiale, hvor han står og synger, mixer og spiller instrumenter på alverdens spillesteder. På dette album viser han, at han mestrer redskaberne som synthesizere og trommemaskiner rummer. Og så kan han bestemt noget med stemmen. Nogle af mandens sange bliver lidt ensformige, men generelt er der et rigtigt lækkert flow på albummet, når man elsker detaljerne. Det kan man så hurtigt kan nørde lang tid med, hvis man elsker grundighed. Der er også gode kryptiske tanker, tekster og vokaler, som man kender det fra Thom.

Han kan virke anonym i hans vokal, men det er han nu ikke. Han fastholder bestemt det faktum, at det elektroniske, velovervejede og grundige beat er i fokus. Stemmen er ikonisk, og den sidder hvor den skal. Det er Thom Yorke solo, når han er bedst. Det er muligvis Thom Yorkes bedste soloalbum til dato! Desuden er dele af albummet også at finde som kortfilm på Netflix, som er instrueret af Thomas Anderson. Det er også ganske godt tænkt og fedt lavet. Kortfilmen sidder lige i skabet, som den store kunstner Mr.Yorke nu engang er. 

Ude nu fra XL Recordings Ltd.