TAKE OFF ’19 – ÅRETS SOMMERRADIO 2019

Jesper Bæhrenz har atter engang været kaptajn på Take Off. Foto: Danmarks Radio/Bjarne Bergius Hermansen.

Det er næsten blevet en tradition, at DR P4, får udnyttet sommerens højtryk, og bruger æteren til, at servere noget af det bedste sommerradio, imens danskerne er på ferie i sommerlandet, eller er gået i slowmotion på deres arbejdsplads. Fra 10 til 12, kan man atter engang følge radioprogrammet Take Off, som bestyres af Jesper Bæhrenz.


Årets sommerradio 
Konceptet er det samme som de foregående to år, men dog er alt ikke helt som det plejer. Det ville måske også blive for kedeligt i længden, for nogle lyttere? 
At lytte sommerradio, som er ærlig, åben for alle, og som kommer ud af studierne på DR, gør lytteren sommerglad. Take off 2019, kommer ud i Danmark, og det er det, der gør programmet så specielt, da vi kommer med helt ind under huden, grundvolden, græsplænen, og fundamentet på danske seværdigheder og arbejdspladser. Herudover spilles der så meget lækker sommermusik, som man ikke nødvendigvis spiller så meget på P4.
Programmet er og bliver en slags nyfortolkning, af det gamle radioprogram “En arbejdsplads i Danmark” kombineret med Lars E Christiansens sagnomspundne “trafikradio” program! Man kommer helt i detaljen, på en let måde. Vært Jesper Bæhrenz gør sig atter umage, i samarbejde med producer Nicola Brandt, og “grandmaster riff” tekniker, Martin Rostbøll, som begge er udlånt fra DR’s andre programmer og afdelinger, så vi kender dem i forvejen, og det er skønt. Martin Rostbøll er ”den nye” Torsten Guttermand bag knapperne, som har spist sig gennem de foregående år, med Guttermands gourmet. Martin spiser ikke, men har medbragt sin Marshall forstærker, som han tænder op for, og spiller et kendt riff på sin Gibson, så godt han kan, og lytterne er vilde med det! De kan så vinde plektre, så man selv kan slå tonerne an derhjemme, hvis man gætter med, og bliver udvalgt pr. mail, som man sender til takeoff@dr.dk. De gør det godt de tre, og er et lækkert hold i formiddagsradioen, fra klokken 10 til 12, alle hverdage. De måtte bestemt gerne sende mere, end de 5 uger, som er planlagt, for man får bare så meget mere radio, end normalt!

Hvem har røget stråhatten?

Der er dog også nye initiativer med, i form af indslaget ”Slingrer ned ad Vestergade” hvor den søde sommerpige og praktikant Amalie Arendt, skal findes på en af Danmarks Vestergader, rundt i hele landet, Fra Bornholm, over Strib ved Middelfart, osv, osv. Folk kan igen i år vinde en kagedåse med penge, som praktikant Adam har nydt at dele ud de senere år, ved en attraktion i Danmark. Amalie er dog iført en stråhat, og så kommer der ledetråde ud, og hun er aldrig længere væk, end lytterne i dagens by finder hende. NÆSTEN! Der er stadig gang i den, hvad angår sommerhits, men i år synes der ikke, at være så mange oplagte skiver, ala. Despacito, hvilket jo ikke er Jespers skyld! Men til gengæld er produceren Mich ”Cutfather” Hansen og Co. med igen, for at producere et remix af en kendt dansk sang, og her er stadig 24 timer til dette, ud fra original tracket. Resultaterne har været ganske gode her i sommersæsonen 2019, som de var det i 2017, samt 2018. Først var det feks tv-2, så senere Gnags og CV Jørgensen, men i år er det f.eks Caroline Henderson, Tim Christensen, samt Christian Brøns, som bliver taget under kærlig behandling af Cutfather.

Vedrørende radio

Det er så vedrørende radio, når værten er frisk, uden at være, se mig og hør mig, men bare er nede på jorden, og kører slagets gang, i seriøst samarbejde med det lille sommerteam. Hvorfor skal dette program så atter engang kåres til årets sommerradio? Jamen det skal det fordi, man igen får en forfriskende indgang til sommeren, om man er på job, eller i vandkanten, og man får en hæderkronet radiovært, som har styr på ordene, og styr på musikken for det publikum, som DR P4 har. Naturligvis er der den let kedelige mainstream musik, som musikchefen på DR sikkert er ”købt” til at skulle smide i playlisten, men jeg er så glad for en vært som Jesper, fordi han vælger musik som bare passer på sommeren og segmentet på P4. Så har han også en enorm erfaring, samt indblik i, hvad der lyttes ude i sommerlandet og på den anden side af Atlanten og i Latinamerika, da han normalt bor i Los Angeles. Holdet har en balance, og man kan høre, de nyder at sende uden at overdrive det hele, og når det krydres med god musik, som Jesper har pulsen på, samt nysgerrigheden på remix fronten, som overrasker både holdet i radioen, samt lytterne når resultatet kommer fra Cutfather, så får man en kandidat til årets sommerradio. Man får også en masse vedkommende at vide i den videreførte sektion ”Seks med en kendt”, hvor de kendte velvilligt stiller op til spørgsmål fra lytterne. Det er også ret interessant og har været en god blanding af musikere, skuespillere, tv-værter, og iværksættere. Mandag er det Steffen Brandt, forsanger i bandet tv-2, og samtidig en ven af huset hos Jesper og Co, og såmænd også her på redaktionen, som stiller op på telefonen. Det bedste spørgsmål får en Take Off t-shirt, som det har været i alle ugerne.

Alt har en ende

Der er desværre kun en ud af fem uger tilbage, af dette geniale program, men man kan da kun håbe, at holdet kommer tilbage i 2020. Jeg er sikker på, at de  har en 2020 plan i ærmet, det er jo så populært med den slags! Der har hele vejen været konkurrencer, som også går på det musikalske, og det er derfor jeg elsker dette program, og råber det ud lige her, da denne side jo dækker musikken bredt, inklusiv radioudsendelser som Take Off. Man har ganske enkelt kunnet vinde billetter til Metallica koncerten i Parken, samt billetter til Ed Sheran i Odense i sidste weekend, og i næste uge er kordinaterne for Take Off, blandt andet sat til Skanderborg, og en tur på Smukfest. Her vil man kunne vinde billetter op til Smukfest, hvis man kan sit Robbie Williams, Nik&Jay og Lukas Graham katalog af sange. Det er også det, som god radio skal kunne, og der skulle virkelig være mere af det. Men det er der måske også på den hurtigtalende og poppede P3 kanal, men aldrig rigtigt på P4. Der var engang, og derfor glædes man! Men lyt endelig med, hvis du vil have chancen for musikalske oplevelser på Smukfest i Skanderborg, eller generelt bare elsker vedkommende radio, med vedkommende besætning, der har tid til det hele. Og glem ikke, at der er max nostalgi, når Jesper fyrer op for den store samling af remix fra Cutfather, fra alle årene med Take Off. Enkelte af dem fra 2017, findes endda på Spotify.

Du er gået glip af noget, hvis du ikke har lyttet med, men så kan du altid smutte forbi DRs radio app, hvor programmet ligger, fra start til nu. ÅH altså, hvad skal man gøre, når uge 32 er ovre og Take Off slutter, og P6 og P7 mix også er dødsdømt fra nytår? Jeg venter spændt på sommeren 2020!

Opdateret : Programmerne kan ikke længere streames.