Musikeren og sangskriveren. Trommeslageren fra Kashmir. Poeten og multiinstrumentalisten Asger Techau, er klar med sit tredje longplay album, Levels, som bygger flot videre på tidligere udgivelser, og er blevet mere skarpe i formen og universet omkring Asger Techaus musik. 

Det er ingen hemmelighed, at undertegnede skribent har fulgt Asger Techaus rejse, lige siden den begyndte. Naturligvis startede det med bandet Kashmir, men senere har Asger udgivet en hel del sange og spillet utallige koncerter i eget navn. Jeg er vild med Asgers lyd og de sjælefulde tekster, som er vedkommende, rørende og samtidig eksperimenterende og drømmende. Der er alvor, og der er ballader, og det fortsætter på nyeste udspil, Levels. På de foregående udgivelser, som også har været omtalt her på siden, har der på en måde været en tråd, men fra at være en tråd, er vi nu nået helt op til at have samlet et stort tov. Asger er en tovholder, og han har styr på trosserne, når der lægges fra kaj og der stævnes ud på rejserne og ud i eventyrerne på alle hans sange. I starten af tilværelsen som solist, syntes det let eksperimenterende på den gode måde, hvor manden havde noget på hjerte og bare ville ud med det. Siden er der heldigvis sket det, at Asger har fortsat søgningen i livet, og han har haft meget meget meget mere på hjerte, og det er dejligt. At der er meget mere på hjerte i Asgers sind, høres tydeligt på Levels, og allerede fra åbningsnummeret, 7-20, bliver man igen indfanget og man lytter opmærksomt med. For at nævne en mere, så er sangen The Sweetest Chime og fantastisk, både i tekst, men også produktionen. Ja fortsæt selv! Det bliver på intet tidspunkt kedeligt at lytte med, og jeg synes, man kommer tættere på end aldrig før. Asger formår at fastholde. 

Fremstormende og opbyggende

Lyden på Levels, har faktisk fået et niveau op! Det er klassisk Asger Techau, hvis man kan sige det om en forholdsvis ny soloartist. Klassisk på den måde, at det bygger rigtigt godt videre på de foregående albums, samt Ep’er, og hvor detaljerne igen kommer til udtryk. Der er bestemt ikke bare trykket på repete knappen i studiet, og det er så fedt! Det der kendetegner musikdelen af Asger Techau, er nysgerrigheden, og det er bestemt rejst videre på dette album. Nok kan teksterne være en stor rejse og del af livet, men lyd delen er bestemt også stadig undersøgende og nærværende. Asger er multiinstrumentalist, han er en mester på knapperne i studiet, og dermed er det bare fantastisk at han, til stadighed, ikke overgiver sig til mainstream rockmusikken. Asger Techau har også gode musikalske venner med inde over i studiet, og det er fedt, for de formår at bistå produktionen og lyden til perfektion. Jeg vil gerne tage mig den frihed, at sende Asgers lydunivers over til bandet Radiohead, bare for at nævne noget af det store, som mange kender. Asgers sange og musik er til dels tilbøjelig til, at sende mig afsted på en god musikalsk rejse, og sådan har jeg det også med Radiohead, fra deres senere års udspil. Det trækker, og jeg synes godt man må trække lidt i tovet, og tøjre Asgers perfektionisme og evige nysgerrighed hen ad den vej. Det er naturligvis ikke Radiohead, og det skal det heller ikke være, men det er den der perfektionisme i musikken og produktionen, som jeg mener falder godt sammen. Det er og bliver Asger Techaus egen lyd, men det er ikke en evig summen, på Levels, det er også den evige tro og det evige håb, samt et mega godt øre for sammenhængen. Det bygger simpelthen flot videre på tidligere udgivelser!

lyt også podcast med Asger Techau lige herhttps://soundcloud.com/detteerikkeprogram3-dk/asger-techau-phonetics-podcast?utm_source=clipboard&utm_medium=text&utm_campaign=social_sharing