Der er i den grad smæk for skillingen, en jævn strøm af stærk strøm og masser af tråd, på det nye album fra de herrer i bandet Electric Guitars. Albummet er det fjerde studiealbum i rækken, og det løfter i den grad bandet op på endnu et nyt niveau, selvom meget stadig lyder af pfffffft….Dåsebajer og rock n roll! 

Man skal ikke tage fejl, og man går bestemt ikke forgæves, hvis man er til det store eventyr om hyldesten til rock n roll og tråd. Køb og lyt endelig! Electric Guitars hylder atter engang spaden, tråden og sammenholdet om rockmusikken. Albummet Freewheeler ligger i den grad fra land og banker fra første track derudaf, som aldrig før. Der er stadig blevet plads til at nyde og hygge om musikken, som jo egentlig startede som et slags event, der skulle hylde musikerne, musikken, og guitarspillet, samt gamle idoler. Nu er Electric Guitars nærmest selv blevet idoler for en større voksende fanskare, samt nye unge håbefulde guitarister, samtidig med, at de holder fast i de trofaste, som har været med fra starten af eventyret. Bandet Electric Guitars, der består af guitaristerne og guitar-ekvilibristerne Søren Andersen og MIka Vandborg i front, er stadig suppleret af Peter Kjøbsted på bas, samt Morten Hellborn på trommer, og hele pakken bliver bare bedre og bedre for hvert album. Det er stadig helt solidt sammenspil, og muligvis en smule mere skarpt denne gang, forstået på den måde, at der nørdes igennem for hvert album, og ideerne og nysgerrigheden til stadighed står i kø, og det kommer til udtryk på albummet. Der er tryk på kedlerne, og der er bestemt ikke sparet på den hårde dybe bariton guitar, den forvrængede AC/DC hyldest og lyd, men der er også plads til den klassiske ballade, og “røvballe rock” på den aller bedste måde. Der nu ikke megen røvballe og jysk kedelig provinsby over dette album, når det kommer til det store vanvid. Et kæmpe vanvid, at man kan lyde som sine store idoler, og så stadig lyde endnu bedre end dem, når man selv kreerer et album med rockmusik! Kjøbsteds bas kæler solidt om trommerne, men også guitarsporerne får en kærlig omgang. Det er så smukt. Jeg har et brændende hjerte for trommer, som spilles med signatur, og Hellborn hedder ikke Hellborn, for ingenting. Han har sin egen signatur og viden om trommer på alle plan, og han leverer til enhver lejlighed, og på dette album rammer han den atter engang lige i røven. 

Store takter, store i slaget

Det er storartet produceret, og denne gang af bandet selv, og man kan samtidig høre at det brænder, at bandet brænder for det, og ikke mindst har brændt inde med en kæmpe energi, under Corona-lockdown perioden sidste år. Alt er klaret af bandet selv, og det er så pisse godt udført, på alle måder. Søren Andersen har været primus motor bag knapperne, men man hører bestemt, at det hele er én stor pakke, hos de fire musik-terers foretagende. Der forelå, som bandet engang fortalte til denne side i en podcast, i sin tid et katalog i form af en 10 års plan, men selvom der ikke helt er gået 10 år endnu, så synes undertegnede at kunne fornemme ved denne gennemlytning, at alle sider er vendt, og man allerede har påbegyndt den næste 10 års plan! Alt det der blev berettet om i de spæde år, det er kun blevet endnu mere finpudset siden da, og jeg er ret så vild med det. Det emmer stadig af en STOR god steak, pommesfrites, og en fed god bearnaisesovs, og det er så fedt. Teksterne er også blevet lidt mere frie i tonen, eller ærlige om man vil, og det klæder faktisk Søren Andersen og Mika Vandborg rigtigt fint. Ofte lytter undertegnede mest til musikken og nørder dette, når det drejer sig om musik som dette, men denne gang faldt det naturligt at lytte stift med, allerede fra første skæring. De kan det shit, de brænder for det, og de er og bliver bare evigt opfindsomme i deres lyd og produktion. Det lyder af Electric Guitars, det lyder af gamle dage, men stadig af nutidig og yderst velspillet rock. Bas, Guitar og tromme! Søren og Mika kan og vil det her, og det er ikke bare et hobbyprojekt, og det høres tydeligt på Freewheeler, der sagtens kunne have indeholdt mere end de 10 tracks, som er udvalgt denne gang. Denne gang, fordi der stensikkert er mere, som jeg lytter det. Og kom gerne med mere. Hvis jeg bliver bedt om kun at nævne ét ord, vedrørende dette album, så må jeg simpelthen melde pas. Der er to. BUNDSOLID MUSIK 

Lyt med fra i morgen, 12.November, hvor albummet udkommer på alle platforme, Stream, Vinyl, eller CD. Vil i vide mere om steak og fritterne, så kan du læse mere og lytte tidligere podcast med bandet lige her

Se også