Idag udgiver manden med en sang om kærlighed, endnu en omgang kærlighed. Sangeren Tue West er klar med en EP, med den lange titel, som læseren har set øverst. Okay, vi tager den igen. Ingen tager sig sammen på disse egne, hedder EP´en, og den er virkelig et lyt værd, og overraskende frisk, og frimodig.

Nu med duo

Tue West har allieret sig med sangerinden Clara Gaarn, og de to klæder hinanden i samstemmende skønhed. Claras stemme er så fin, og den går godt til den skarpe, men på dette album, lidt Leonard Cohen agtige stemmeføring, fra Tue West side. Men Tue er nu stadig Tue. Sangen Blikkene Der Forsvandt, er nærmest en slags Steffen Brandt og Tina Dickow i 2019 udgave, og den er lige så smuk, som den sang om Herlev, de to nævnte etablerede kunstnere sang sammen, tilbage i 2002. Tue og Clara har også samarbejdet i et stykke tid i en anden sammenhæng, så de kender hinandens stemmer godt, og det høres tydeligt. Det er som det skal være, og overrasker fænomenalt godt hele vejen på de fire sange. De ligger godt til hinanden.

Lækker indpakning

Alt er som det plejer med Tue West, og ikke helt alligevel, for der er blevet leget kraftigt og uhøjtideligt, og selvom arrangementerne på de fire sange er lige til, så rummer de også en del arbejde, hvor mange klange og alle instrumenter får deres fine plads, med rettidig omhu. Der er tænkt over tingene, men albummet er også udviklet over tid, fra en firlænget gård på Møn, til studiet. Faktisk blev grunden til albummet allerede lagt i efteråret 2017. Det er skønt.

Titelsangen rammer lige i skabet, men generelt er teksterne forfinede, præcis når Tue er bedst, også når det gælder en featuring, med Clara Gaarn, som er med hele vejen. Sangen, Havet og Månen, er også en af de fine, hvor man mærker Tues store hang til sange om kærligheden derude. Det hele er pakket lækkert ind i Tues trommespil, guitaren, klaveret, og såmænd også bassen. Oveni fyldes man med skøn en rytmeboks, samt blæsere. Det klæder manden. Det klæder projektet.

Albummet er ude idag, fra Target Records.