Sangeren Bo Evers er atter klar med ny musik. Hep hep! De fleste kan nok ikke have undgået, at være faldet over sangen FRED, og dem der ikke er snublet over den sang, eller Bo Evers, må have været bosat på en øde ø uden radiosignal. Hvad er der så i vente, efter en smule radiotavshed? Et pragmatisk og storladent album, som aldrig bliver kedeligt. Bo Evers er i den grad tilbage med sit ligefremme udtryk. 

Sex og succes, og samtykke

Bo Evers har i den grad et hårdt liv, og hvor må det være træls at være så hårdt ramt, og en så succesfuld mand på en og samme tid. Det har jeg ofte tænkt, når jeg har lyttet Evers tekster, og på dette album, som er blevet døbt LIV, får man atter engang set og hørt det hele, og lidt til. Der tales i den grad lige ud af posen, og selvom der nok er en vis portion alvor bag det hele, så kan man hverken sidde stille, eller lade være med at trække på smilebåndet. Evers er på den ene side kommet videre, men på den anden side er der noget han ikke vil slippe. Det er nu ganske underholdende og det er bestemt lige i ånden af hovedpersonen, eller hovedpersonerne, og der er faktisk også en alvorlig side af sagen.

Det poetiske udtryk sidder lige i skabet, og det er endda blevet skarpere på nogle punkter, og man kan simpelthen ikke lade være med at lytte interesseret med, og det er vel faktisk hovedformålet af at lave et album og være vedkommende musiker. Bo Evers må være en af de eneste i dette land, som kan synge om at sidde på toilet med åben dør, eller at vælte sig i kærlighed med skriftligt samtykke, eller det der liv midt mellem. Og det er fantastisk. Han er stadig skarp med blyanten! Han siger tingene lige ud, og dét er præcis sådan det skal være. Det er som det skal være, ja det er. Storartet kunst, talt lige ud af posen. Og hvorfor egentlig ikke bare være ærlig om sit liv, eller ærlig om andres liv, for man ved jo aldrig helt med Hr.Evers. Men man spidser alligevel ører og tænker lidt over, om det nu også kan passe. Og vi har faktisk også stadig at gøre med en artist, der bestemt jager, og har fat i fodsporene på CV Jørgensen. 

Ædlere toner

Er der noget så lækkert som en god omgang kontrabas? Nej, vel. Den får ikke for lidt på dette modige album, og lyden som vi kender fra Bo Evers hænger stadig ved, og alt i alt går kabalen op, når man lytter albummet Liv. Man kan ret enkelt sige, at der er liv og glade dage på musikfronten, og man køres over i et stærkt mix og en fornuftig blanding af gode gammeldags trommer, håndholdt bas, guitar i massevis, hurtigt som downtempo, og det er så skønt. Der er ikke ret meget nyt under den fine forårssol, men så alligevel lidt, men den klassiske blanding fra Evers og Co. er som det skal være og sidder lige i skabet. Albummet er indspillet i Stable sound studiet, produceret af bandet selv, og mixet af Jan Eliasson. Evers vokal er fuldstændig forrygende i front, sammen med guitaren, og så er Rune Funch på guitar og kor. Emil Brun styrer bassens magt flot gennem det hele, og så er Mads Andersen og Troels Drasbæk med på trommer. Det er et giftigt hold, ment herfra på allerbedste måde.

Det er og bliver et typisk Bo Evers album, og samtidig tidstypisk i lyden. Der er swing og jazz og boogie, hele vejen, og det klæder bestemt albummet. Der er ikke gået på kompromis med lyrikken, bandets skarpe sans for rytmikken dertil, og ej heller udtrykket, på nogen samlet måde. Det er et bombardement af sanser og følelser. Jeg kan li’ det! Måske synes det en smule gøgleragtigt, men ikke i mine ører, for det skal være sådan, og der er også tilført ekstra salsa, siden Fred(en) indfandt sig. Musikken og lyrikken bider jeg mærke i på sangen Ib’s Trip. Nu er det slut, med både bajer og sprut, og hvad er det med det der hårde liv, og sådan går det slag i slag, lækkert sammensat. Det er roligt og sikkert. Samtykkesangen er underholdende god, med et gran af alvor. Alvoren i samfundet kan man sige. Siger man egentlig nej til et Fransk glas rødvin? Kræver det samtykke? Album åbneren Sex og Succes, kan virkelig også smitte ens humør. En klassisk Bo Evers, og måske albummets bedste? Jeg er ihverfald altid vild med albums, som fanger mig med en skarp åbnings sang, det tegner ofte til et godt album for mig. De fleste gange altså, og her er ingen undtagelse. Dyk lige ind i Bo Evers hverdags dybde, det kan noget.