Af Kim Søndergaard
Der var i den grad lagt op til en forårspremiere, da tv-2 trådte op på store scene på Jelling Musikfestival. Efter symfoniorkester, samt en enkelt udendørs afstikker i det tidlige forår i hjembyen Aarhus, med indvielse og prisregn på Spot festival, var bandet klar til endnu en sommer i digternes land, hvor bandet syntes oplagt og klar til fest. Festen udeblev ikke, og der var naturligvis tid til et par skarpe kommentarer fra Steffen Brandt, oveni musikken.
Sol over Gudhjem
Bandet syntes denne varme og solbeskinnede eftermiddag i Jelling, at nyde duften af den friske danske luft, og at se publikum igen, og når man er i kongernes Jelling, så forpligter det vist. Alle ville bare danse, ligesom pigen fra det mørke Jylland, og danset det blev der i den grad. Man kunne sådan set ikke undgå at råbe noget åndsvagt, eller bare vippe en lille smule med foden, nu hvor det Aarhusianske band var ankommet, for at byde op til fest.
Der var fuldt hus i Jelling denne lørdag eftermiddag, og man så udemærket, at alle der var tilstede nok var kommet for at feste, kaste håndtegn med Brandt og Co, og skråle med på store hits fra bagkataloget. Der var gang i den, det var hvad der var. Bandet insisterede engang på et livealbum i 1987, om gang i den, og det behøver de så, flere årtier efter, ikke at gøre mere, for publikum insisterer stadig helt af sig selv, på gang i den. Bagkataloget var bestemt støvet af, og virkede bestemt ikke så støvet, som den tørkeramte plads på Jelling Festival. Tværtimod.
Kongens nye klæder
Det kan godt være, der kaldes på nedskæringer, men samtidig flere hænder her i dette land, og naturligvis blev der også kommenteret lidt på Danmarks tilstand fra Steffen Brandts side. Ingen tv-2 koncert uden en hyldest, eller en kommentar til samfundet. Det kan godt ske det er samfundets skyld det hele, men der er vist nogle der bør stramme lidt op, og det hele afspejlede sig i dagens sætliste, som dog mest bestod af kærlighed. Tv-2 kan det der med kærlighed, og Jelling var med på den, hele vejen.
Der var plads til nye klæder, og der var plads til hits. Enkelte hits var i dagens anledning klædt i nye beats, og nogle vil nok mene at bandet bør holde sig til sit gode gamle kendte varemærke fra albumudgaverne, men Jelling var i den grad ligeglade, og nu da den yngre generation stod i kø foran scenen, så kunne nye rytmer og beats et eller andet. Man må give bandet, at sange som Alt Hvad Hun Ville Var At Danse, samt Vil Du Danse Med Mig (i en slags udvidet Nå-Nå mix) også kan noget, når de bliver hevet ind i bandets naturlige udvikling, hen imod det voksende yngre publikum. De trofaste publikummer var nu heller ikke glemt, og der var plads til fællessang.
Der var også nye klæder bag trommerne, da bandet havde en vikar med fra himlen, som Brandt kækt fortalte og præsenterede. Om publikum bemærkede det, vides ikke. Og ja, han gør det godt ham Lars Wagner, men er jo ikke Sven Gaul, set her fra undertegnede. Enkelte manglede vist Sven, og det er ikke helt det samme når bandet pludseligt er “uoriginalt” efter 40 år. Men skal nogle akkompagnere tv-2 bag trommerne som vikaren fra himlen, så er det Wagner.
Love is all you need
Ville man have den ultimative festivaloplevelse, den ultimative fest, og den ultimative status på Danmark, så gik man bestemt ikke forgæves denne eftermiddag på Jelling Musikfestival. Bandet serverede en oplevelse, en fest, og en lige i skabet koncert. Det kræver en del at køre på rutinen, og måske har bandet kørt lidt for meget på denne i de senere år, og ikke udgivet studiealbums i mange år, så naturligvis står nogle måske med en oplevelse af en let kedelig optræden, med en rutinemæssig sætliste. Måske for nogle, måske ikke for andre. Man kunne måske godt tænke sig en time mere med hits, for der er simpelthen mange at plukke af. Det gjorde bandet også, så don’t worry, be happy! De havde bare ikke mere tid. I skal sikkert nok få det nye album derude, men når der er festival, så er der festival, og det kunne man også mærke på bandet. Der skal være fest.
Den ultimative kærlighedssang var med, og selvom en anmelder ikke skal være personlig, så kan Fald Min Engel altså slå benene væk under den mest lykkelige mand, selv et år efter sidste indstempling! Det kan godt være den ikke er så festival oplagt, men der blev lyttet efter, også på sangerinde Anne Hjorts del af sangen. Der var også plads til den ultimativt modsatte sang. Der var kirkeklokker og gang i den, og mon ikke nogle alligevel stryger op ad kirkegulvet sammen en dag, efter at have overværet en nærmest lykkelig koncert på en skøn forårsdag i Jelling. Om ikke andet må Katrine Muff henne på Søpavillonen have været lidt misundelig, for aldrig har man da set så meget fællessang på en gang, og på så lidt plads.
SE FLERE BILLEDER FRA KONCERTEN LIGE HER (VIDERESTILLES TIL FLICKR.COM)