Der var knald på fra starten og masser af knyttede næver, da 50 års jubilarerne Gnags rystede hovedscenen, sent søndag eftermiddag på dette års Jelling musikfestival.
Ifølge kilder, måtte Gnags endda frem med de dansende blå linealer, da deres udstyr og flotte baggrund skulle placeres, grundet aftenens hovednavn Queen.
TILBAGEFALD
Der var engang, da en gut ved navn Eik Skaløe, indspillede et hipt album, med sin gruppe STEPPEULVENE. Dengang gik en mand ved navn Peter AG rundt, og syrede på en ide om et nyt band, Those Gnags, som vi senere skulle kende som Gnags. Idag 50 år senere, er Gnags stadig i live, især hvis man skulle tro publikum foran stor scene, på dette års Jelling Musikfestival. Man kunne nu næsten ikke se, at der er gået 50 år, men man kunne godt høre det i Jelling. Gnags startede overvejende med hit på hit, og inden danskvanden var knappet op, stod Peter AG allerede, og næsten, helt ude i blandt publikum. AG var vist stolt over sit Gnags, selvom der har været en del udskiftning igennem årene, og det kunne han nu også godt være. Guitarist ikonet, Per Frost, var tilbage igen, og at dømme på flere hardcore og ældre fans af bandet, så var han mere end velkommen. Personligt synes jeg han skulle have skruet lidt mere op for guitaren i perioder og revet sig løs, men måske er det fordi jeg stadig har den unge Mika Vandborgs guitarsoloer hængende i ørerne, som var med i en del år, frem til nu. Tilbagefaldet til de gamle Gnags dyder, syntes nu alligevel ganske rare og festlige, denne eftermiddag i Jelling. De sidste 30-40 år har der jo været samlet til bunke af hit på hit, hvoraf Frost og AG har skrevet en del af dem sammen. Gnags er en underlig fisk i de danske farvande, som hele tiden har forandret sig, og tilpasset sig, og deres sætliste i Jelling bar nu også præg af, at nok er man en fisk i et smålands hav, men man kan sagtens holde en dinosaurus i live. Det var skønt at lytte alle de gamle og nye hits.
DANSK HYGGE OG KOLONIHAVE
Den nuværende opsætning af Gnags fungerede godt, og fra den storskærmsbeklædte scene, blev det imellem lygtepæle og havelamper annonceret, at Gnags faktisk er på vej med nyt album til Oktober. Der var naturligvis premiere, efter en lang anekdotisk snak af Peter AG, fra scenekanten. Om det nye virkede på folket derude, det må andre afgøre, for de gamle sange sidder for stærkt i mig, og så giver 50 historiske år jo mening, men digterisk var det absolut. Bandet havde det hele denne eftermiddag, og Peter AG og resten af bandet, hævede de knyttede næver op til flere gange, for fred i denne verden. Sådan skal det være AG, og sådan skal Gnags være.
Gnags synes stadig populære, og de får vækket batterierne til live i de gamle vilde duracell- kaniner, som man næsten havde glemt. Det var hygge, det var kolonihave og det var dansk på højt plan, selvom reggae og jamaicanske rytmer, bragede ud fra scenens højtalere, i store dele af koncerten. Gnags kan, vil, og kom ud denne søndag eftermiddag, også selvom man havde hørt det hele før.
Gnags er forenet, med unge og gamle medlemmer, men det gør ikke noget, når de medbringer deres gamle filosofi om, at det hele er kollektivt, og der skal være plads til hinanden. Det er Gnags som vi kender det, akkurat som kolonihaven, amagerhylden, og flagstangen i Olsen banden. De medbragte bestemt karma og energi og frihed til alle, og berømt slinger fra Vestergade, helt som i de spæde dage i Thy og det hedengangende Feedback studie i Viby, i Danmark. Aarhus was calling i skydækket, der kæmpede med den lave sol. Jeg indrømmer gerne her, at jeg er en af dem, som er på den ene side af den hemmelige og fredelige spøjse krig, imellem tv-2 vs. Gnags, som er derude under stjernerne et sted! Her er jeg neutral, og lagde mærke til hæren af de trofaste Gnags fans og Jelling, som fortjent havde øjne på stilke, og var vedkommende og troværdige. Gnags fortjente det bestemt denne sene eftermiddag.
