Det kunne vel næsten ikke være mere dansk?
En havnefront, hvor arbejderlivet har gået sin gang. Læg dertil et folkekært orkester, sol, dannebrogs flag og et krydstogtsskib, fyldt med turister med kameraer. Bandet Folkeklubben var et dejligt indspark, da Serenade of the Seas, kom sikkert i havn i Fredericia.
Koncerten var arrangeret af Det Bruunske Pakhus i Fredericia, og Folkeklubben skulle spille en time, men de blev lidt længere. De så ud som om, at de nød at spille på en hedengangen og historisk kajkant midt i Danmark. De nød vist også, at spille for en håndfuld hundrede festglade mennesker, og for turisterne, som nok ikke forstod meget af det, der blev sunget fra den lille sommer scene, lige der på den kommende nye urban havnefront. Der er ingen tvivl om, at de tre “musikterer” i Folkeklubben elsker danmark, og de elsker at fortolke historien, så det stemte ganske godt overens med deres tilstedeværelse i Fredericia, på denne solbeskinnede torsdag eftermiddag.
Fredericia er perfekt for et band som Folkeklubben, fordi bandet er så evigt fortællende i deres sangtekster. Fredericia er jo i sig selv en fortællende og historiepræget by, hvor mange slag og kampe har gået sin gang, helt op i nutiden. Bandets seneste album hedder Danmarksfilm, og mange af sangene herfra passede, spot on, ind på havnekanten, der er omringet af indtil flere gamle bastioner og voldgrave.
Der blev gjort virkelig meget ud af, at fortælle om rejser i livet, og dem har der jo også været en del af i Fredericia, igennem tiden.
General Rye, de store digtere og kunstnere fra fortiden, blev nævnt i stor stil, og når sangene spilles live, får man absolut kastet ekstra lys over fællesnævneren. De bliver altså bare endnu bedre, når man får det hele serveret live nu og her.
Folkeklubben rykkede mig virkelig. De gav mig et helt nyt syn på de, til tider, kedelige historie timer, som jeg undergik i folkeskolen. De fik mig undervejs i koncerten til at, tænke på min gamle historielærer Villy Grambo, som for mig, fik vakt interessen i de vigtigste punkter i historien, som man skal respektere og huske.
Havde der været lige så store og tekniske muligheder, et godt stykke før den nye skole reform for alvor brød frem, ville de to rytmebærende medmusikanter i folkeklubben, Rasmus Dall og Rasmus Jusjong, sammen med forsanger Kjartan Arngrim, have været de perfekte historielærere. Så ville de fleste kende deres danmarkshistorie og danmarksfilm. Den musikalske del fejler absolut heller intet, og den pakker historierne virkelig godt ind i tidens ånd, og gør det hele til en let historietime. Selv live på en havnekant, udeblev de små indlagte loops og fantastiske effekter heller ikke.
Folkeklubben kom, de så et oplagt og feststemt publikum, og de sejrede faktisk overvældende, der lige imellem voldene og vandet på den gamle svovlsyrekaj.
Jo, historien lever og bliver passet godt på, af Folkeklubben.
