Der er ikke mange bands i dette land, som holder ved troen på, at den gamle rockmusik på en insisterende måde, skal holdes i hævd. I Fredericia fik man fredag aften en god sjat karma, og øl, samt et godt eksempel på den insisterende tone, da The Boy That Got Away og Electric guitars, gav dobbelt rockkoncert i Tøjhuset.
The Boy That Got Away
Er desværre en let overset rocktrio, der dog har en kæmpe stor fanbase, også i Fredericia. Bandet er virkelig fremadstormende, og har fundet sit varemærke og brand for længe siden, og er ret beset ikke så overset igen, hvis man er til rock radio, via MyRock. Denne aften i Tøjhuset beviste de, at de så absolut har en fortjent plads på de danske og udenlandske rockscener, samt festivals.
Trioen med Tim Alvin Boström på vokal, og yderst lækker guitar vibe i front, Mathias Gregersen på bas og Casper Simonsen på trommer, har fundet deres rette hylde, og smelter sammen i en stor kærlighed til rockmusikken, som man ellers af og til, skal lede længe efter. I Tøjhuset, var smeltemassen enorm.