tv-2 på årets Jelling Musikfestival. Foto : Kim Søndergaard.
Vi nærmer os et nyt år, nytåret kommer snigende hvert år, inden man ser sig om. Et helt år starter op, fyldt med frisk energi og lovende toner for året der kommer. Musikalsk set har det været et dejligt år, hvor alt syntes at køre på skinner. Bedre end DSB, tænker jeg. Det eneste der IKKE kørte i 2023, må være Danmarks Radios tåbelige beslutninger, vedrørende værter og den musikalske fremtid.
Jonas Dahl i forgrunden for Sonja Hald, i Tøjhuset, Fredericia. Foto: Kim Søndergaard
Det var ikke bare en helt almindelig aften i Fredericia. Det var ikke bare en helt almindelig dag i Danmark. Men man glemte det hele, og roen og freden indfandt sig alligevel, ovenpå dagens store politiaktion, som berørte mange, på kryds og tværs af vores lille land. Det berørte vist også mange, da bandet Sonja Hald, spillede i Tøjhuset i Fredericia, og det var ihvertfald det indtryk, som undertegnede fik, da jeg gæstede det fine spillested, lige ved den gamle færgehavn i Fredericia.
Dana Fuchs på scenen i Tøjhuset i Fredericia. Foto: Kim Søndergaard
Det blev en aften, fyldt med kærlighed, samt kærligheden til familien og og livet, da den amerikanske sangerinde og sangskriver, Dana Fuchs, gæstede Tøjhuset i Fredericia. Med sig havde hun et yderst velspillende band, samt sange fra bagkataloget, og fra det kommende album, Love Lives On.
COAST på scenen i Tøjhuset i Fredericia. Foto: Kim Søndergaard
Behagelig rejse med COAST – Så enkelt kan det siges!
Der var næsten fuldt hus, denne tågede søndag aften i Fredericia, da bandet Coast indtog Tøjhuset, med maleriske sange, og stor præcision. Den brostensbelagte gård, og det skønne gamle historiske tøjhus ved havnen i Fredericia, var den perfekte ramme, til det historiske univers, som forsanger Paul Eastham har bygget bandet op på. Bandet har været gennem en stormfuld tilværelse, men denne aften i Fredericia syntes det glemt, og bandet er bestemt blomstret op, siden de sidst smed anker i Fredericia.
Hook Herrera i Tøjhuset. Den amerikanskfødte bluessanger, gav en ualmindelig lækker koncert. Foto: Kim Søndergaard
Det var en imponerende omgang, da den amerikansk fødte blueskunstner, med mexicansk/ indianske rødder, Hook Herrera, gæstede Tøjhuset i Fredericia. Det blev en aften med ren og svedig blues, med fuld skrue på mundharpen, samt guitaren. Mr. Herrera er en fantastisk fortolker og budbringer.
Der var dømt dobbelt op på rock, da Electric Guitars og The Boy That Got Away, gav fælles koncert i Tøjhuset, Fredericia. Foto: Kim Søndergaard
Der er ikke mange bands i dette land, som holder ved troen på, at den gamle rockmusik på en insisterende måde, skal holdes i hævd. I Fredericia fik man fredag aften en god sjat karma, og øl, samt et godt eksempel på den insisterende tone, da The Boy That Got Away og Electric guitars, gav dobbelt rockkoncert i Tøjhuset.
The Boy That Got Away Er desværre en let overset rocktrio, der dog har en kæmpe stor fanbase, også i Fredericia. Bandet er virkelig fremadstormende, og har fundet sit varemærke og brand for længe siden, og er ret beset ikke så overset igen, hvis man er til rock radio, via MyRock. Denne aften i Tøjhuset beviste de, at de så absolut har en fortjent plads på de danske og udenlandske rockscener, samt festivals. Trioen med Tim Alvin Boström på vokal, og yderst lækker guitar vibe i front, Mathias Gregersen på bas og Casper Simonsen på trommer, har fundet deres rette hylde, og smelter sammen i en stor kærlighed til rockmusikken, som man ellers af og til, skal lede længe efter. I Tøjhuset, var smeltemassen enorm.
Sebastian Lind i Tøjhuset, Fredericia. Foto: Kim Søndergaard
Lørdag aften fik Tøjhuset et sjældent besøg, i form af Sebastian Lind. Sjældent, fordi der har været lidt stille om sangeren, der netop nu er aktuel med turné og en god håndfuld nye sange, der bare skriger efter udgivelse.
Esben Kronborg gæstede Tøjhuset i Fredericia. Foto: Kim Søndergaard
Nu må det simpelthen stoppe! Østjylland leverede atter engang hele to fænomenale bands og kunstnere, direkte fra toppen af den bedste sangskriverskuffe, lige ned på scenen i Tøjhuset i Fredericia. Det er simpelthen godt, at der er så højt til loftet på det forholdsvis nye spillested i flotte gamle klæder, for ellers ville undertegnede ikke kunne rumme, alt den kærlighed til musikken, som denne aften bød på.