Af Lars Petersen
Kan man lave fængende punkmusik uden guitar? Ja, sagtens! Bare lyt til Nelson Can, som udsender debutalbummet 15. september. En kvindetrio som spiller dogmerock. Bas, trommer og vokal. That’s it!
Nelson Can startede ud med bandnavnet Niels på dåse. Det var i gymnasiet, så vidt jeg husker, men meget er sket siden dengang. For eksempel er trommeslageren i Niels på dåse flyttet frem som frontfigur og sanger. Hun går under navnet Selina Gin (måske husker du hende fra DR1-programmet Mentor?) og udover at lægge vokal til sangene, så er hun eminent til at fløjte. Hør bare sangen Apple Pie.
Den sang er i øvrigt blevet brugt i noget så eksotisk som en kinesisk VW-reklame. Hvem ved… måske er der en VW-reklame med Nicklas ”Lord” Bendtner og musik af Nelson Can i farvandet. Det vil kun tiden vise.
De to andre medlemmer af Nelson Can er Maria Juntunen, som er en fantastisk dygtig trommeslager, og Signe SigneSigne, som er bandets bassist.
Recordpusheren lagde lokaler til
Den gode gamle grammofonplade har fået sin anden ungdom, som streamingtjenesterne vinder frem og cd’erne er på hastigt tilbagetog. Nu kaldes de godt nok vinyler, men det er stadig noget der skal på pladespilleren og have en pickup henover for at give lyd.
Det betyder også, at der kommer nogle små pladebutikker i bylivet hist og her. En af dem ligger i Overgade i Odense og den hedder Recordpusher. Butikken startede som udelukkende onlineforhandler, men har altså nu taget skridtet og åbnet en fysisk butik, og det er jo noget der kan få mit mundvand til at løbe. Og løbe stærkt. Nogle shopper tøj, andre går i genbrugsbutikker for at gøre gode fund. Jeg bruger gerne timer i en pladeforretning, bare for at glo på pladecovers. Og jeg går sjældent tomhændet hjem.
At glemme sit instrument
Da bandet ankommer, begynder de straks at stille grej op og pludselig er der lidt panik at spore i ansigtet på Signe. Det viser sig at hun er taget fra København uden at få sin bas med. Gode råd var dyre, men hun kørte resolut i den lokale musikinstrumentbutik, 4Sound, og købte en ny. Der var jo en koncert, der skulle afholdes – og en mere i Aarhus senere på dagen i øvrigt.
Den lille forretning, hvor man i øvrigt også kan købe sig til en kop kaffe, var godt og grundigt fyldt, da de første toner blev slået an. Der var lidt ekko på lyden, men det var en lille butik og den slags småting overdøvede hyggen.
Jeg har fulgt gruppen i et lille års tid og det er ingen hemmelighed, at de har taget mig med storm. Teksterne og især lydbilledet rammer plet og alle tre medlemmer er helt nede på jorden. Hvis du har svært ved at finde et sammenligningsgrundlag, så tjek Siouxsie & The Banshees. Nelson Can smager lidt derhenad.
Ny hemmelig sang
Jeg kan ikke huske setlisten, men mener de lagde ud med Troublemaker. Derudover husker jeg Attack, Apple Pie, Letting Go – som har noget fuldstændigt sublimt basspil – Go Low og så en helt ny sang, som ikke engang er at finde på den kommende plade. Sangen hedder Seventeen, så vidt jeg husker, og den skal bruges til et særligt arrangement i oktober, men hvad dette arrangement er, må stå hen i det uvisse. Som en lille teaser.
Efter koncerten blev der skrevet autografer på nogle vinylsingler og det hele foregik under hyggelige forhold.
Du kan følge Nelson Can på både Facebook, Twitter og Instagram og jeg lægger links herunder, ligesom der også kommer et link til Recordpusher. Vinylshops er gode at støtte og må gerne få ekstra opmærksomhed.
Nelson Can