Tinderbox, TV2 Play og TV2/Fyn – Fremadrettet succes!

Detteerikkeprogram3.dk gæstede den første tinderbox i 2015. Foto: Kim Søndergaard

Fredag den 26.Juni, blev der skrevet danmarkshistorie. Danmarkshistorie i den forstand, at fyn fik en ny festival, som strækker sig over 3 dage. Tinderbox festival konkurrenterne har virkelig været ude med riven, og proklamerede allerede fra start en masse oprør omkring booking, med mere. Der er vist nogenlunde faldet ro over det hele, og nu kører den første fynske fleredages festival, siden 2004, derudaf. 

Siden Midtfyns festival krakkede i 2004, har mange fynboer været i det nostalgiske hjørne, sukket dybt, og valfartet længere efter en forlænget weekend med musikken i fokus.
Men nu vil publikum, som kommer fra hele danmark og udlandet, i fremtiden måske vænne sig til en ny destination. Mange fynboer bliver også “Hjemme” og tager i Tusindårsskoven i Odense, hvor Tinderbox er placeret, og det kan de vist mærke i Odenses byliv og forretninger. Ikke mindst overnatningsstederne er booket fuldt op, da der på Tinderbox ikke er mulighed for overnatning, på traditionel vis.
Det er i det hele taget nye tider på fyn, og derfor går det heller ikke redaktionens musikinteresserede ører forbi, når der sker noget nyt på den front.
Den ene redaktør af denne side, Lars P, blev rigtig glad for hans nyerhvervede TV2 Play abonnement, da han så, at Tinderbox har indgået et samarbejde med TV2 på kvægtorvet i Odense, omkring livestream, fra koncerterne på pladsen.
Jeg selv var også ganske begejstret, da jeg allerede har dette. Jeg bruger det egentlig mest til NEWS, nyhedsjunkie som jeg er, men op til denne weekend var jeg, præcis som Lars, ovenud begejstret.

Som før nævnt, var der i resten festivalbranchen en sand medie storm, på højde med efterårsstormene Allan og Bodil, da Tinderbox blev annonceret som den nye dreng i klassen. Men livemedierne på fyn forstår heldigvis, at indstille kanalerne til nutid, og på nymodens reality-tv vis, dækker de gerne alt hvad denne dreng foretager sig.
På dette punkt vil jeg gerne fokusere, på samarbejdet med Tv2 og søsterkanalen fra Tv2/Fyn.
Tv2 Play skal have en kæmpe ros, men det skal Tv2/Fyn også.
Fredag, altså første dag på Tinderbox, har begge kanaler streamet live koncerter, og sendt direkte fra pladsen i Odense, hvor folk på vej til Roskilde Festival suser forbi i toget.
Lars og jeg var hurtigt enige om, at åbningen på Tv2 Play, var suveræn og vi følte det som om vi var personligt tilstede lige foran scenerne. Man blev involveret i koncerterne og fik alt med, da det australske inde pop band Sheppard, det nye danske vidunder band Go Go Berlin, og californiske Rival Sons, åbnede Tinderbox. Tv2 Play var med på en god del af koncerterne, på denne første dag, og sluttede fredagens transmission af, med  bandet Modest Mouse. Rettighedsmæssigt, har det nok været et spørgsmål om penge, angående live stream fra koncerterne, men jeg synes den første dag på pladsen, set ud fra seerens side, var genialt sammensat. Alle nævnte bands ramte dagen og topformen, også fysisk ude på pladsen, og de som sad og så med online, fik bestemt valuta for pengene.  Der var kemi, som en sikker tinderbox skal være. Bland kemierne rigtigt, og du starter en flamme, når æsken åbnes.

Tv2fyn.dk dækkede alt andet end koncerterne, fra højen midt på pladsen. De havde fat i ledelsen, som indrømmede, at dette år nok kommer ud med underskud, men at de betragtede det som en investering over 5 år, som vil vokse til overskud. Jeg giver dem ret, og tror det kommer til at ske, selvom der ikke er udsolgt.
Der var historierne omkring de frivillige sure beskidte jobs, som alligevel er cool nok. Jeg bemærkede også på Tv2/Fyn, at kritikerne af musikprogrammet, faktisk var lige så begejstrede som en fynbo, der glæder sig over, at bøgen på fyn vinder udspringskonkurrencen om forårets komme, før den berømte Munkebjerg skov i jylland.
Tv2/Fyn havde også valgt, at følge situationen omkring gæsterne, som jo må overnatte på hostels, hoteller, eller endda hos bekendte.
Der er ingen camps på Tinderbox, men det så ud til, at publikum har taget vel imod det. Selv de optrædene, som ikke var direkte med på Play, fik sendetid i et rummeligt interview, fra backstageområdet. Skal vi lige dvæle ved skoven, så blev det til punkt og prikke også gennemgået, at dyrelivet ikke tager skade af en festival i Tusindårsskoven, og man har tænkt på miljøet – FEDT!
Alt i alt må man sige, at når Tv2 Play ikke sendte, så tog Tv2/Fyn virkelig godt over med baggrundsviden og stemning fra pladsen.

Naturligvis vil begge medier være tilstede, men at der er oprustet til amerikanske medie tilstande, skal de ikke klandres for. De manglede vel egentlig kun en helikopter, at stille om til ! – Men nej, det havde de faktisk også med på Tv2/Fyn. De går all in på Tinderbox festivalen, og mediernes redaktør og arrangøren, har bestemt fulgt med i fysiktimerne. Blander man kaliumklorat, brunsten og svovl med en omgang rød fosfor, så er der sikkerhed for gnist og antændelse, og det ved de godt på fyn. I juni 2015, er den grundliggende kemi til antændelse, booking, stedet, tilstedeværelsen, planlægning, og samarbejdet med medierne.

Carparek North spiller på dette års Tinderbox festival I Odense. Foto: Kim Søndergaard