THOMAS NICHOLAS BAND – FRAT PARTY

Thomas Nicholas Band er klar med deres nye Tour, hyldest og coveralbum, der dykker ind i American Pie filmene

Sidst vi hørte fra sangeren/musikeren og skuespilleren Thomas Nicholas, var det i form af albummet Security, hvor jeg også tog en podcast snak med manden selv, om albummet og karrieren op til nu. Nu er Thomas og band igen klar med et album, som har fået titlen Frat Party, og sangene er hentet fra filmene American Pie, hvor Thomas medvirkede som en af hovedpersonerne, Kevin.

En fest for den gode sag                                                                                         Mange vil nok rynke panden og påstå, at det var da lidt af et ripoff, at genindspille sange, som allerede er udgivet, af ellers fremragende rockbands som Foo Fighters, Lit, Alien Ant Farm, Harvey Danger, og Sum 41, men historien gentager sig, og det er aldrig for sent, at hylde de gode kunstnere, og øjeblikke fra film, hvis ellers bandet der gør det, er skarpe og tilstede. Det er Thomas Nicholas Band i den grad, og de har endda selv sneget sange fra deres eget bagkatalog, ind over dette album. De spurgte fans af bandet, samt fans af filmene, hvilke sange der burde spilles live på deres Frat Party turné, og for at rejse penge til et album, som hyldede alle American Pie filmene, og dette har nu resulteret i et samlet album med 10 sange, der virkelig holder fast i rockens ånd, og giver flashback til mange øjeblikke fra filmene. Måske vil der endda være nogle, som falder tilbage i deres ungdomsår. Bandet og deres fans, samt venner af bandet, har ikke alene rejst penge til deres album, via en indsamling på pledgemusic.com, men de har vigtigst af alt, også rejst penge til kronisk syge mennesker, som elsker musik og fortjener en ekstra oplevelse med på vejen. Alt overskud (og det er der iflg. kilder en hel del af) går til projektet Living The Dream Foundation, og det behager undertegnede rigtigt godt. Albummet frigiver flere ting når man lytter, i form af overskud, glæde, samt den gode stemning, og dedikationen til noget, og for noget. Det henleder til sammenhold, som vi vel alle kan bruge en god portion af i disse tider, men det henleder også til at smide på afspilleren, når man vil have en god fest skudt igang. Naturligvis skal det også være sjovt at lytte dette album, og man skal stå tilbage med en følelse af, at det sagtens kunne være præcis dette band, som havde indspillet de originale sange, og jeg må sige at jeg mange steder igennem albummet, bliver rigtigt imponeret, og visse versioner er faktisk måske bedre, end originalen? Hvis man absolut skal lave sådan et album, så er TNB, som de også kalder sig, den rette kandidat. Jeg har sniglyttet dette album igen og igen i et par uger, og har enkelte gange måttet lytte godt efter, for ikke at få disse coversange, til at erstatte de originale sange i mit bibliotek.

I studiet med Dave Grohl
Bandet startede så småt indspilninger i starten af 2016, og fandt de rette producere, samt et godt studie, hvor lyden blev bevaret, hvor det summede af rock og fortid, og hvor produceren befandt sig godt. Det gør han bestemt på dette album!
Valget faldt på den tidligere Nirvarna trommeslager, Dave Grohls studie, kaldet 606, og det er virkelig lykkedes at få den rockede lyd frem, som bandet annoncerede, da de startede projektet med Frat Party albummet op. De vidste de ville have en stor og rocket lyd på hele albummet, men samtidig skulle det leveres med den sjæl og de specielle elementer, som Thomas selv ynder at bruge på de albums, han selv har lagt sange og lyd til, i samarbejde med bandet. Lyden fra foregående album Security er såmænd også bevaret, og samtidig har bandet gjort meget ud af, ikke at skade originalerne, og har bestemt haft respekt for alle de bands, som de har genindspillet fra.
Albummet er en stor tribune til American Pie, men det er så absolut også en stor bunke hits, som bandet selv elsker at spille, men også har lyttet til igennem mange år.
Thomas Ian Nicholas, som hans borgerlige navn lyder, er omgivet af rigtigt dygtige folk og venner i TNB bandet, og derfor er dette album vel nok endnu mere dedikeret, da de har kunnet trække på hinanden, bruge eksisterende materiale, og genskabe det med egen kunnen. På dette album, bør man både sende sine ører efter guitarerne, men trommerne sidder også lige i skabet, i form af Ryan Seaman. Ryan har en del erfaring i andre sammenhænge, men lige her kan man høre, at dette er personligt, og det for alvor har været et sjovt projekt, hvor energien skal bevares og bankes ud til folket, også når det går live. Han har sin helt egen professionelle og muntre måde at levere beatet på, og det gør bestemt ikke dette album ringere.
Matt Kennedy er fast guitarist omkring Thomas igennem mange år, og han kender Thomas toner og vinkler, så lige der kan der bestemt heller ikke sættes en finger på noget, udover det faktum, at man gerne vil have lidt længere guitarsoloer fra manden, men det kommer vel live!
Thomas er allround på den akustiske guitar, men rykker samtlige rytmesektioner fuldstændigt i hus på den elektriske guitar, og har desuden stort overskud, når det kommer til soloer, men hans unikke og selvskabte guitar lyd, koncentreres mest omkring den bærende rytmesektion. Vokalen på dette album, bærer vandmærket af Thomas selv, hvor han er bedst, og han sætter sit stempel lige der hvor blækket præcist skal tørre. Når man kender det originale bagkatalog fra Thomas Nicholas solo, eller med fuldt band, så kan man kun være vild med dette album. Det er ikke Foo Fighters, selvom de vist er ret stolte af coverversionen af Times Like These. Det er heller ikke Blink 182, bandet SUM 41, eller Alien Ant Farm, men det skal det heller ikke være. Det skal være en hyldest, som alle andre sangere og bands igennem tiderne også er udkommet med, og dettte coveralbum står ret skarpt, med et stort personligt udtryk og aftryk, selvom bandet ikke er The Rolling Stones, Bob Dylan, eller for den sags skyld Foo Fighters. Dette er Thomas Nicholas Band, som de skal være, og det er faktisk en lydmæssig fornøjelse, at genskabe billederne fra American Pie filmene, lige fra episoden med et VHS bånd, til mødet med Stiflers Mom, en vis webcam samtale via intranettet på college, bålet på stranden, og hen til de røde plastik kopper.
Jeg er vild med konceptet, den måde de hylder sangene og filmenes ånd på, og det holder faktisk ganske udemærket, når man ved at Thomas har været tæt på begge sider, af oplægget til dette album.

FRAT PARTY udkommer på iTunes, i starten af Februar 2017

Tracklist – Frat Party :

Stiflers Mom
Times Like These
Smooth Criminal
All The Small Things
My Own Worst Enemy
Flagpole Sitta
My Generation (Thomas Nicholas band)
In Too The Deep
You Wanted More
Laid

Her præsenterer Thomas Nicholas selv albumprojektet, som har været undervejs i et års tid