Lørdag aften lagde Tøjhuset scene til en dobbeltkoncert, med Esben Kronborg, som tidligere artikel berettede om, og dernæst det lovende danske band In Lonely Majesty. To fede danske musiknavne fra Østjylland, landede dermed i Fredericia.
In Lonely Majesty
Mødte op i Fredericia med en folkelig energi, yderst lækre sangstemmer, og sange fra lejemålet i Skanderborg, som delvist er blevet til nationale ejendele i æteren. Navnet er måske ikke så udbredt endnu på fysiske albums, men sådan er det jo desværre, når de store pladeselskaber er involveret og muligvis, vil bestemme en masse! Det skal nok komme ud, og ud kom In Lonely Majesty bestemt i Fredericia, på denne let regnfulde, men lune efterårsaften. Bandet har allerede bevist, at de tilhører de danske scener og denne aften i Tøjhuset, var ingen undtagelse, da bandets storladne sange, bevægede sig majestætisk ud over scenekanten.
Det hele var ganske lytteværdigt, og de før omtalte stole fra sidste artikel om aftenens dobbeltkoncert, blev skubbet væk indtil flere gange. Jeg bemærkede enkelte publikummer, som tørrede øjnene, og enkelte der stirrede bestemt og dedikeret på forsangeren, under hele koncerten, imens stemningen mindede mere og mere om en dejlig folkelig åbningskoncert på Roskilde festival. Undertegnede har været til flere åbningskoncerten på Roskilde festival, og midt i koncerten måtte jeg overgive mig helt, og undre mig over, hvorfor In Lonely Majesty, aldrig har åbnet orange scene, for deres sammenspillede, lækre og let folkelige sange, sidder lige i skabet til “The orange Feeling”
Heldigvis var denne aften i september anno 2017, dedikeret til Fredericia og Tøjhuset, og dedikeret var bandet bestemt. Også når roserne gik ud til publikum, som synes at nyde hele aftenen. Bandet sagde, de var utroligt glade for, at Fredericia ville have dem forbi, og jeg er absolut ikke i tvivl om, at de mente det med hvert et ord, både i tale og på sang. Hele aftenen beviste bandet, at man ikke behøver rejse langt ud og væk, for at finde de gode dedikerede artister, for dem har vi bestemt også her i landet, og så var de lige foran os denne aften. Der var strejf af Bob Dylan, Coldplay, Niel Young, samt Pink Floyd, og så var det hele alligevel bare et fedt dansk band fra Skanderborg , med tilhørende accent, men på visse punkter, var det lige før man tog fejl, når man lukkede de let vædede øjenkroge i.
In Lonely Majesty var en energibombe uden lige, og selvom det var et kollektiv, så kunne alle medlemmer deres kram, på hvert deres felt. Det var så lækkert, og så var de endda multiinstrumentalister oveni, og var heller ikke for fine til at give hele 3 ekstranumre. Aftenen peakede lige, da det folkinspirerede band, bad om lov til en sang med tilhørende dans, midt på gulvet i Tøjhuset, helt uden mikrofoner og strøm på guitaren. Det hele var så dejligt professionelt og super energisk, men helt nede i øjenhøjde, og dette skal bestemt dyrkes endnu mere derude. Det var sammenhold, og solide toner. Det var et bevis på, at musik kan flytte folket, og sende os på en lækker rejse i en god times tid. Vi er alle lige, og alle var lige høje, og med på det folkelige afstikkende kapitel, da de knapt så ensomme majestæter fra 8660, kiggede forbi Fredericia.
Thank you, og kom så ud med endnu mere musik. Folkeklubben kan sagtens udvides herfra, og det kan ikke gå hurtigt nok! I har serveretten.