ABBA ER TILBAGE

Torsdag aften meddelte bandet ABBA, eller 50 procent af det nu genopstandne populære svenske band, at de udgiver ny musik. Det skal nok blive spændende at lytte mere, og de to første nye sange tegner ganske okay, men er langt fra storhedstiden.

ABBA annoncerede torsdag aften, at de var tilbage med ny musik, men hele pressemødet, der blev streamet på nettet, bar nu mest præg af, at det var de to herrer Björn og Benny, som var tilbage med ny musik fra det legendariske svenske orkester. Man kan jo sige hvad man vil, men mange har længtes efter dette øjeblik, imens andre elsker det gode gamle, og det der var.

Gamle er ABBA blevet, og derfor var Agnetha og Anni-Frid heller ikke at finde på pressemødet, men de to piger lever nu stadig i bedste velgående, siges det fra de to frontmænd i ABBA. At ABBA overhovedet har overlevet tidens trend indenfor musikken, må skyldes de herrer Björn og Benny, og derfor var det også dem, som stod i spidsen for aftenens presentation af ny musik fra det svenske hitorkester. Björn og Benny har altid kunnet noget med musik, og det har hele bandet altid kunnet, siden de glade 70’ere, men at de skulle genopstå, var der nok ikke mange, som havde regnet med, trods rygter og snak de senere år. 

Men Björn og Benny vil ikke give slip på ABBA, og det har mange nok vidst i mange årtier, trods rygter om det modsatte. De herrer i bandet, har så absolut ikke været stille, og har altid produceret noget af det fineste musik i verden, og det er måske derfor, at de har insisteret på, at der skulle mere til. De kan bestemt noget med noderne, med knapperne i et studie, og med sangskrivningen. Om pigerne, A og A, som man vel kan kalde dem, er blevet overtalt, eller de selv har tænkt tankerne om, at de to flotte ældre svenske mænd stadig kunne noget, må verden jo selv bedømme. De er meget medie sky, og vil ikke rigtigt ABBA i levende live…siges det. Om det er stemmerne, eller andet, det vides ikke. De nægter ihverfald at lukke ned! Det behøver de heller ikke, når man lytter i den retning på det nye.

ABBA som de er idag, og her i Avatar version, til optagelserne til den kommende koncertrække i London. 

Herfra skal lyde, at de alle fire stadig kan noget, men det er langt fra det “Happy new year” som man kender dem fra. Nuvel, så er musikken bestemt lige i skabet, men Agnetha og Anni-Frid’s vokal er ikke hvad den har været på de to sprit nye sange, som ABBA netop har sluppet på diverse streaming tjenester. Det synes søgt, men så alligevel ikke. Teksterne og produktionen er helt i ABBA ånden, men man hører bestemt, at de to kvindelige smilende sangfugle, er oppe i årene. De KAN bestemt stadig synge, ingen tvivl om det, og de to piger skal bestemt også have store klapsalver herfra, men de synes en smule søgte og opstillede på de to nye sange “I still have faith in you” og “Don’t shut med down”

Det hele udmunder i en lang koncertrække fra foråret 2022, hvor bandet stiller op i hologram version, med en slags greatest hits, lige midt i en special bygget arena i London. Bandet udkommer i samme anledning med et helt longplay album den 5. November i år, der får titlen VOYAGE og man kan købe billetter snarest muligt til ABBA-tar forestillingen i London, hvis man vil opleve bandet. Björn, Benny, Agnetha og Anni kommer dog ikke og synger personligt, men som nævnt, stiller de op i hologram version, som de faktisk selv har været med til at optage i et studie, fyldt med teknik ala Hollywood. De bliver en slags avatar figurer, og alt er gennemtænkt, for sådan er det med ABBA, og sådan var det med ABBA. 

Bandet synes let afdanket, men alligevel kan man faktisk ikke lade være med at elske dem på de to nye singler, og ved nærmere lyt, så må undertegnede også indrømme, at jeg har et svagt punkt for ABBA, og vil lade deres to nye singler gro, alt imens vi venter på det første longplay album fra firkløveret, i 30 år! Meget kan man sige om ABBA, men det skal man vist ikke! Man skal faktisk nok hellere forholde sig til, at vi har at gøre med et af de største pop bands og orkestre i musikhistorien, og så bare nyde de nye toner. De er bestemt ikke verdensklasse mere, men alligevel fanger de ørene og sjælen, og de sparker til en tiltrængt ny energi. Jeg kan ved nærmere eftertanke godt lide det, men kun fordi stemmer kan noget når de brænder for det, men også fordi ABBA er og bliver ABBA, når der skrues på knapperne. 

Tilmed er det samtlige de originale medlemmer, som står for skud, og derfor er det hele en stor fælles beslutning! Respekt!

Lyt selv her, og gense eventuelt også hele pressemødet.