COAST – TØJHUSET FREDERICIA

COAST på scenen i Tøjhuset i Fredericia. Foto: Kim Søndergaard

Behagelig rejse med COAST – Så enkelt kan det siges!

Der var næsten fuldt hus, denne tågede søndag aften i Fredericia, da bandet Coast indtog Tøjhuset, med maleriske sange, og stor præcision. Den brostensbelagte gård, og det skønne gamle historiske tøjhus ved havnen i Fredericia, var den perfekte ramme, til det historiske univers, som forsanger Paul Eastham har bygget bandet op på. Bandet har været gennem en stormfuld tilværelse, men denne aften i Fredericia syntes det glemt, og bandet er bestemt blomstret op, siden de sidst smed anker i Fredericia.

En historisk perle

COAST på scenen i Fredericia. Foto: Kim Søndergaard

Dette var en siddende koncert, modsat mange andre events og koncerter i Tøjhuset, men det gjorde bestemt ikke stemningen mindre intens, og der var en behagelig og respektfuld stemning fra publikum, lige fra starten. Koncerten var delt op i to, så publikum lige kunne fordøje den intense rejse, der omhandlede alt fra de store helte under anden verdenskrig, en sørejse mod et isbjerg i Halifax, og til de store flotte sletter i Skotland og Wales. Der manglede ikke noget denne aften, hvis man kender sin verdenshistorie. De der ikke havde hørt efter i historietimerne i skolen, lærte bestemt noget, på den mest maleriske måde, som man kunne tænke sig. Det passede perfekt ind, i det historiske Fredericia, og til det historiske Tøjhus. Bandet nød stor respekt blandt publikum, der lyttede stille og intenst, men samtidig også blev fanget, af lysten til at klappe med, og danse med. Man forstår dem godt. Historier kan ikke fortælles bedre.

Solidt og sammenspillet

COAST på scenen i Fredericia. Foto: Kim Søndergaard

Bandet Coast, har gennemlevet en stor forandring over år, men denne aften syntes besætningen helt perfekt, efter høj sø. Forsangerens store kompositoriske evner, står stadig ved magt, og der var ikke en finger, at sætte på den nuværende besætning, som forhåbentlig vil lade os cruise med, mange år frem, på den mest behagelige måde. Der var stor kærlighed til bandets oprindelse, og samtidig følger bandet med tiden, og det kunne mærkes denne aften. Rødderne fra Southhampton er der endnu, men modsat jomfrurejsen fra skibet Titanic, så flyder Coast ganske flot videre, ud fra samme kyster, efter de har lagt fra kaj, tilbage i 2008. Det kunne bestemt mærkes, at de mente det seriøst, og det gik bestemt ikke bandet på, at de skulle spille på en mørk, og tåget søndag aften, i Fredericia. Den seriøse søgen efter den rette lyd, samt blandingen af de historiske tekster, gav mere og mere mening, som aftenen skred frem. Bandet er solidt og sammenspillet, og det kunne man godt mærke og føle, når bandmedlemmerne fik deres veltilrettelagte tid, på deres respektive instrumenter. En for alle, og alle for en, var det vist. Man skal lede længe efter, en så bundsolid sangskriver, forsanger og tangentspiller, som Paul Eastham er, der kan betage publikum med et stykke klassisk musik, og dernæst smede det ind i en original Coast sang. Det syntes let og elegant, og det var så dejligt at se, hvordan bandet er vokset med hinanden, og vokset sammen med publikum. Aftentågen var endnu ikke lettet, da publikum gik hjem, og man skulle næsten tro, at det var timet og tilrettelagt, hånd i hånd med de sublime og historiske scenarier, som koncerten fremkaldte.

Der kommer, i tillæg til denne anmeldelse, en podcast snak med COAST her på siden, i nær fremtid. Flere billeder fra koncerten herunder.

COAST på scenen i Tøjhuset i Fredericia. Foto: Kim Søndergaard
COAST på scenen i Tøjhuset i Fredericia. Foto: Kim Søndergaard